Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Malene og Magnus

Mor: Malene, 48 år ( 13/6)
Søn: Magnus, 24 år 5 mdr

Fødselsdato: 16/11-1999 kl 03:14
Oprindelig termin:19/11-1999
Født da mor var 39+4 henne
Fødselsvægt: 2820 g
Fødselslængde: 49 cm
Fødested: Hillerød
Bopæl: Skævinge
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Natten til mandag den 15/11 begyndte jeg at få en underlig fornemmelse i underlivet. Jeg får vækket min mand, som skal til Maribo mandag morgen, hvor han arbejder på et projekt - en køretur på små 150 km. Men da det ikke er regelmæssige veer, og jeg har det fint, bliver vi enige om, at han bare skal køre derned mandag morgen for at aflevere en computer og noget forskelligt til sine kollegaer og så komme hurtigt hjem igen.

Han kører ved 6-tiden mandag morgen, og jeg tusser lidt rundt og tager tid på mine veer. Min mand er hjemme igen ved 13-tiden, og vi spiser frokost mellem veerne og hygger der hjemme.

Ved 20-tiden tager vi ud på Hillerød Sygehus, og jeg bliver undersøgt. Jeg er 1 cm åben, og vi bliver enige om at tage hjem igen og slappe lidt af. Jeg får et par piller med hjem, og jordemoderen siger til René, at han skal give mig en lille \\\"spids\\\" at skylle dem ned med. Da vi kommer hjem, er det eneste vi har lige ved hånden vodka og appelsinvand. FØJ! Men ned kommer piller og sjus.

Vi får da lige sovet et par timer, så går vandet, og vi må af sted igen. Vi ankommer til Hillerød Sygehus ca. kl. 00.15, og da er jeg bare 3 cm åben. Åh nej. Man siger jo 1 cm i timen, så 7 timer endnu.

Der bliver målt hjertelyd, og den er helt fin. Omkring kl. 03.00 siger jeg, at nu synes jeg det presser. I mellemtiden er barnets hjertelyd begyndt at ligge og dykke, og nogen gange forsvinder den helt. De vil sætte en elektrode på hovedet, men da lægen kommer og skal gøre det, er jeg 10 cm åben og begynder at få presseveer.

Pludselig går det tjept. En overlæge bliver tilkaldt, da hjertelyden ikke er for god, og den bløde kop bliver sat på. Jeg har pludselig uanede kræfter, da jeg fornemmer, at det her barn bare skal ud, så jeg presser af alle kræfter. Første gang ryger koppen af. Næste forsøg, svup er hovedet ude, og en børnelæge suger lige en gang, og ved næste presseve er barnet ude.

3 minutter nåede jeg at have presseveer, og der forenden ligger vores ønskebarn. En lille dreng. Han bliver undersøgt og får topkarakter med det sammen. En lille gut på bare 2.820 gram og 49 cm lang.

Hans dykkende hjertelyd skyldes, at han lå forkert. Han ville være kommet ud med panden først, og veerne var så kraftige, at han blev trykket under hver ve, og hjertelyden kunne ikke nå at komme op inden den næste ve.

I dag er Magnus en frisk gut med krudt i bagdelen, og trods den lidt lave vægt er han i dag helt på niveau med sine jævnaldrende både på vægten og højden.

Søskende på babylisten:

Mathilde (21 år)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 18/3-2006

> Slet profil <