<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Line Sørensen og Benjamin
Fødselsberetning:
Torsdag 28.02.2002 hvor jeg var 39+4
Kl. ca. 1:30, natten til torsdag går jeg på toilettet, jeg kunne mærke en stille siven af væske, jeg konstaterer så en mørkegrøn/brunlig væske, så noget måtte være galt, mit vand er gået .
Jeg vækker min mand F og ringer til hospitalet, som beder os komme med det samme.
Vi gør os hurtig klar og kører til Næstved i frostvejr en tur på 35 kilometer.
Da vi ankommer til sygehuset, kommer der en rigtig sød Jm som tager i mod os, der bliver så kørt en strimmel, alt ser fint ud,
men mine veer vil ikke rigtig gå igang, så jeg får ve-drop, dette hjælper på mine veer, og de tiltager og bliver kraftigere og kraftigere, da kl, bliver 3.45 ligger jeg med mange veer, men er kun åbnet 5 cm, så der er lang vej endnu siger jm. Imellem tiden har der været skift af Jm, og denne gang får jeg en rigtig ubehagelig Jm, hun virker som om hun bare ikke gider at være på arbejde.
Nå men der bliver sat elektrode på Benjamin´s hoved, det går fint med ham, men som tiden går, begynder hans hjerterytme at falde og stige, han er blevet stresset og kæmper en brav kamp.
Om morgenen går presseveerne igang, Jm siger at jeg ikke er udvidet nok, så jeg skal holde igen, 1 time efter får jeg besked på jeg er udvided og må begynde at presse. Jeg presser og presser i timevis, men intet sker og jeg må indrømme jeg er ved at give op over for smerter og træthed.
Min mand F kan mærke på mig, at jeg er ved at give op , og han er ved at få nok og siger til jm at \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"det her fungerer ikke\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\",
hun bliver imidlertid ved med at sige at jeg skal presse og at det ser godt nok ud, barnet/Benjamin taber hele tiden elektroden, så hans hjerterytme er svær at følge, og Jm sætter nye på hele tiden. Først en time efter F har sagt at der er noget galt, fatter jm at noget må være galt, for hun tilkalder andre, pludselig er hele stuen fyldt med Jm, læger sygeplejersker osv, jeg kan ikke rigtig følge med mere er for udmattet, de ser på elektroden af barnet´s hjerterytme at den er ved at være gal, og at barnet skal ud snart. De prøver at tage barnet med cup en 2 til 3 gange men uden held.
Vi fornemmer begge noget ikke er helt rigtigt på den måde de trækker, bl.a. fordi jeg har meget svære smerter.
Pludselig opgiver de tanken og beslutter sig for et kejsersnit.
De kører afsted med mig, uden F når at sige farvel.
De løb alt hvad de kunne og stødte ind i døre, vægge og en sygeplejerske væltede, ikke nok med det, men en af sygeplejerskerne fortæller senere, at de oven i købet kom af på en forkert etage og måtte tilbage ned af gangen, ind i elevatoren og videre til den korrekte etage...
Tre minutter senere kl. 15.16 havde vi en velskabt søn på 3200 gram og 54 cm!
Efter operationen bliver Benjamin kørt op til F, som sidder med ham tæt ind til maven.
Han er 54 cm og vejer 3200 gram, har lidt hår på hovedet og er køn og dejlig.
Herefter blev Benjamin indlagt på neonatal, da man skulle overvåge hans hjerte, blodsukker osv.
Jeg fik ham først op til mig 1 døgn efter at han var født, i denne tid har han fået sondemad, og blevet stukket i hælen hver 2 time for at tjekke hans blodsukker.
Vi har senere opdaget/fået fortalt at vi var ved at miste Benjamin under fødslen, den havde kørt for lang tid, og han var blevet så stresset at hans lille hjerte var ved at sige stop, derfor blev han taget ved akut kejsersnit.
I dag har vi en velskabt søn på 3 år og 4 måneder, en rigtig dejlig krudtugle
Knus fra Line
Søskende på babylisten:
Lærke Marie (17 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 17/2-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
22/9)