Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

Velkommen gæst ( Log In | Registrer )

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Camilla Egtved Pedersen og Nickolaj Egtved Pedersen

Mor: Camilla Egtved Pedersen, 40 år ( 26/3)
Søn: Nickolaj Egtved Pedersen, 12 år

Fødselsdato: 12/7-2006 kl 05:15
Oprindelig termin:9/7-2006
Født da mor var 40+3 henne
Fødselsvægt: 3360 g
Fødselslængde: 53 cm
Fødested: Sønderborg (Hjemme)
Bopæl: Sønderborg
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Jeg havde termin den 9 juli 2006, men babyen lod vente lidt på sig.
Den 12 juli kl. 01.00 startede veerne. Til at begynde med, vidste jeg ikke om det var fødslen der var ved at gå igang, eller om det bare var plukveer, der ville drille. Men veerne blev ved, med 10 minutters mellemrum og varede lige omkring et minut. Sådan fortsatte det indtil klokken 05.00, hvor jeg stod og havde ondt af mig selv ude i køkkenet, for det var bedre at gå rundt end at ligge ned når veerne var der. Da jeg ville vende mig om, for at gå tilbage til sofaen, hvor jeg havde ligget siden veerne startede, kom den første presse ve. Jeg var fuldstændig uforberedt, da der jo stadig havde været 10 minutter mellem veerne. Jeg fik mig bugseret ud til det nærmeste toilet, hvor jag lagde mig på gulvet, og min næste opgave var nu at få vækket kæresten der sov bag en lukket dør i den anden ende af huset, uden at få vækket vores datter på knap 3 år, der har værelse tættest på badeværelset. Efter at have kaldt efter ham 2 gange på en rimelig diskret måde, kom endnu en presse ve, og jeg skreg HJÆLP så højt jeg kunne. Vores datter blev vækket, hun blev forskrækket og begyndte at græde højt og det fik vækket kæretsen. Det eneste jeg sagde til ham, da han åbnede døren inde fra soveværelset var : \\\\\\\"Ring 112 for nu føder jeg på gulvet\\\\\\\". Han blev vågen i fart fik ringet 112 og fik ringet efter mormor, der skulle komme og tage sig af vores datter.
Omkring klokken 05.15 (Vi har ingen ur på badeværelset !) fødte jeg vores søn Nickolaj på vores badeværelse. Far tog sig af storesøster inde i stuen, for der var bestemt ingen grund til at hun skulle få en dårlig oplevelse af at se sin mor ligge på gulvet i badeværelset omgivet af blod af fostervand.
Klokken 05.30 ankom ambulancen med fuld udrykning og den ene falckredder spurgte kæresten om fødslen var ved at være op over, kæresten fik dog hurtigt fortalt at jeg havde født en søn 10 minutter tidligere, og at vi lå på gulvet i badeværelset. Falckredderne fik lidt travlt med at få båren ud af ambulancen !
Vi kørte stille og roligt til Sønderborg sygehus, hvor jeg fødte moderkagen.
Efterfølgende blev jeg to dage på familieafsnittet.
Selvom det hele kom bag på mig var det ikke nogen ubehagelig oplevelse, det hele gik nemlig så hurtigt, at jeg ikke nåede at tænke og blive bange.

Søskende på babylisten:

Daniel Egtved Pedersen (9 år 3 mdr)
Stefanie Egtved Pedersen (14 år 10 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 21/7-2010

> Slet profil <