<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Camilla Egtved Pedersen og Stefanie Egtved Pedersen
Fødselsberetning:
Fik meget svage plukveer den 5 september ved 23 tiden, men sov mig fra de fleste. Næste morgen var der ikke sket yderligere og det gjorde stadig ikke særlig ondt. Ved middags tid tog veerne lidt til og ved 16 tiden begyndte det at gøre endnu mere ondt. Jeg regnede dog med at der ville gå lang tid inden vi skulle på sygehuset for der var over 10 min. mellem veerne og vandet var ikke gået. Efter at ha fået en gang spaghetti til aftensmad, ringede min kæreste ud på fødeafdelingen da var der omkring 10 min. mellem veerne. Vi fik at vide at der kunne gå lang tid endnu, da veerne ikke kom hurtigere efter hinanden, men de ville da gerne se os hvis vi havde lyst, dog med den besked at vi efter al sansynlighed skulle regne med at blive sendt hjem. Vi kørte de ca 15 km til sygehuset og havde for en sikkerhedsskyld smidt tasken bag i bilen. Da vi kom ind til undersøgelse gik der over 20 min. uden ve, så jeg tror nok at jordemoderen tænkte sit. Jeg blev undersøgt og var 4 cm åben så jordemoderen spurgte om jeg ville ha smertelindring i vand. Jeg tænkte at det var da noget underligt at spørge om, for vi skulle jo hjem! Men jeg sagde da ja tak. Inden vandet var løbet til i karret var mit vand gået, og efter 3 alm. veere i vandet gik jeg over i presseveer og så skulle jeg OP... Jeg kom ind på fødebriksen og efter endnu 3 presseveer blev vores datter født. Den 6 september 2003 kl 20.29 50 cm lang og 3150 g. Hun blev født på sin fætters 18 års fødselsdag, så ingen i men svigerfamilie var hjemme. De kom dog alle og så hende dagen efter og det var da også helt dejligt med ro oven på fødslen..
Søskende på babylisten:
Daniel Egtved Pedersen (15 år 7 mdr)
Nickolaj Egtved Pedersen (18 år 4 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 14/4-2010
> Slet profil <