<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Vibeke og Jonathan
Fødselsberetning:
Det var jo lidt af en super fødsel, som overgik mine vildeste forventninger/forhåbninger, og som jeg kunne snakke om i timevis… men kort fortalt, så startede veerne omkring midnat natten til lørdag den 22. november, men da jeg de sidste par uger havde haft nattelige plukveer regelmæssigt, som gik i sig selv igen om dagen, lagde jeg ikke så meget i det. Da min mand vågnede ved 7-tiden fik han dog besked på, at jeg ikke rigtig havde lyst til at gå med hunden, så han måtte afsted ;-)
Imens gik jeg i bad og lavede morgenmad, og var lige nede at bide i gulvtæppet et par gange. Vi spiste morgenmad sammen alt imens jeg havde nogle gode veer, hvor jeg ikke kunne hverken det ene eller andet. Fra klokken ca 8 kom de regelmæssigt med 10-13 min imellem og varede ~40 sekunder og vi vidste at det ville blive i dag. Fra kl. 9.30 var der kun 5 min imellem og de varede 50 sekunder -> 1min 10 sek. Efter en time på denne måde ringede vi til hospitalet, som gerne "ville se os i løbet af en times tid, og hvis ikke det var noget kunne vi jo bare tage hjem igen". Jeg ville IKKE sendes hjem igen, så vi blev hjemme!!! Med efterhånden ret kraftige veer klarede vi os med DVD film og min mands hånd til at bide i... Klokken 12.30 lød der et lille smæld, og der kom en del blod + væske ud, og jeg troede at det var vandet. Da vi så at det mest var blod med noget hinde-ligende i, blev vi lidt forskrækkede og ringede til hospitalet, at NU kom vi altså. Hunden blev afleveret da vi nok ikke kunne nå hjem til spisetid, og vi kørte kl. 13 mod hospitalet på mit livs værste biltur!
Ankomst til sygehuset 13.20 med veer hver 3. minut, og jordmoderen kunne straks se, at det var "power-veer", som hun kaldte dem...hvor skulle jeg vide det fra? Jeg havde ikke haft den slags før!! Blev undersøgt - godt 5 cm åben, jeg fik lov at blive ;-) og jeg fik lovning på at komme i bad. Jubii... Dog skulle der lige køres en CTG først. Jeg fik dimserne på maven, og JM satte sig til at ordne papirarbejdet. Vi nåede aldrig at få kørt den CTG færdig, for pludselig vil jeg gerne presse. JM undersøger mig - 7-8 cm åben og hun tager vandet og sætter sig tilbage til computeren for klare papirnusseriet. Det var bare den yderste fosterhinde, der var gået derhjemme. Et par veer efter siger jeg igen, at jeg skal presse. Hun kommer og kigger, og siger - ja, det gør du bare... GISP! Jeg var jo lige kommet! Presseveerne gør ikke ondt, men det at få ham ud gjorde! Der skulle også et godt klip til, og Jonathan kom flyvende 1 time efter ankomst til hospitalet 14.26 lørdag den 22. november, noget medtaget af den voldsomme fart, så hans øjne så vi først dagen efter, da de var helt blodsprængte og hævede. Ellers var han i topform og vejede 3630 gram og 55 dejlige cm. Det værste var helt klart syningen bagefter…
Vi kom hjem i mandags efter knap 48 timer på hospitalet. Jonathan trives - og vi nyder ham rigtigt. Amningen kører fint og den lille fyr er nem at stille tilfreds (endnu!).
Søskende på babylisten:
Jonathan har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 12/2-2004
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
18/2)