<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Mille Koefoed og Thilde
Fødselsberetning:
Fødselsberetning
Det hele startede egentlig ved mit sidste besøg hos jordemoder. Det var ikke min egen jordemoder, da hun havde ferie. Vi vidste godt, at der var tale om underkropsstilling, men håbede, at vi ville få, at vide, at Lille Tut havde vendt sig. Men ak. Jordemoderen lavede en henvisning til et vendingsforsøg på hospitalet.
Thomas og jeg skulle en tur i sommerhus ugen efter. Vi tog afsted, og ventede på en opringning omkrig tid til vendingsforsøg. Der blev ringet fra hospitalet, at det skulle være fredag den 4. juli. Det var den dag vi alligevel skulle hjem fra sommerhus, så det passede jo fint. Vi var begge noget nervøse og spændte på, om de kunne vende Lille Tut.
Vi kom ind på hospitalet fredag den 4. juli. Her kom vi til at vente i lang tid, men så endelig blev vi kaldt ind af en jordemoder, der mærkede på min mave. Hun var ikke i tvivl. Lille Tut havde ikke vendt sig. Der blev herefter kørt en strimmel, d.v.s. der blev lyttet til Lille Tuts hjerte. Alt var som det skulle være.
Herefter skulle vi ud at vente igen. Nu skulle jeg nemlig skannes, så de kunne se, hvordan Lille Tut helt nøjagtigt lå. Efter jeg var blevet skannet skulle vi igen vente. Denne gang på en læge, der skulle forsøge at vende Lille Tut. Lægen kom endelig, men hun kunne slet ikke finde ud af, hvordan det egentlig var Lille Tut lå, så ind til skanning igen, og så forsøgte lægen ellers at vende. Av hvor gjorde det ondt. Hun pressede så jeg fik to blå mærker på maven, men Lille Tut rokkede sig ikke ud af stedet. De opgav efter 5 minutter og sagde, at Lille Tut skulle fødes ved kejsersnit.
Igen skulle der lige køres en strimmel, for at se om Lille Tut havde det godt. Det havde du heldigvis. Jeg var så bange for, at skulle opereres. Og jeg græd mens jeg lå og fik kørt hjertestrimmel. Jeg var skuffet og bange. Skuffet over, at jeg ikke kom til at opleve en rigtig fødsel, og over, at jeg ikke kunne give dig den helt rigtige start på livet.
Herefter blev vi sendt hjem med en seddel hvor der stod, at du skulle fødes torsdag den 10. juli, og at vi skulle til orientering om kejsersnit den 9. juli.
Vi tog hjem til os selv. Jeg var meget ked af, at jeg skulle have dig ved kejsersnit. Jeg havde nemlig glædet mig meget til at opleve, at føde dig normalt, og få dig op hos mig med det samme. Far var også ked af det, for han havde også glædet sig til, at være med til din fødsel.
Weekenden gik og vi fik ordnet en masse ting, der skulle ordnes inden din ankomst. Det blev mandag, og vi fik lavet de sidste indkøb til Lille Tut. Tirsdagen kom, og vi skulle aflevere de krykker jeg havde fået, da jeg faldt. Vi gik op på Sygehus syd med dem, og gik en lang omvej hjem. Da vi kom hjem havde jeg det lidt underligt. Jeg havde ondt i ryggen og maven. Senere på aftenen synes jeg godt nok, at jeg havde meget ondt. Thomas sagde, at det var fordi jeg havde overanstrengt mig med den lange gåtur. Jeg havde ondt og fik bare mere og mere ondt. Jeg kunne ikke sove, og til sidst klokken 01.00 om natten gik jeg i bad, for at se om det varme vand kunne hjælpe, men det kunne det ikke, og så var jeg ikke længere i tvivl. Jeg havde veer. Klokken ca. 02.00 vækkede jeg Thomas, og sagde, at jeg troede, at jeg havde veer. Thomas mente bestemt ikke det kunne passe, men sagde, at jeg da kunne ringe til fødeafdelingen hvis jeg synes. Det gjorde jeg så, og de mente, at jeg skulle komme derind, og blive undersøgt. Thomas var lidt træt af, at vi skulle derind, for vi skulle jo tidligt op, og ind til orientering om kejsersnit. Midt om natten kom jeg i tanke om, at vi havde vasketøj i vaskekælderen, og at det skulle hentes op. Jeg var nemlig sikker på, at du var på vej. Thomas måtte ned at hente vasketøjet. Herefter gik vi ind til hospitalet. Vi måtte stoppe flere gange, fordi jeg fik veer, om måtte hvile. Da vi kom derind klokken ca. 02.45 blev jeg undersøgt af en jordemoder, der sagde, at jeg ganske rigtigt var i fødsel, og at der skulle foretages kejsersnit med det samme.
Herefter gik alt meget hurtigt. Der blev lagt kateter og drop på mig alt imens jeg skulle have kørt en strimmel for at se om du havde det godt. Det var næsten ikke til at holde ud, at lægge på ryggen. Det gjorde så ondt. Thomas fik hospitalstøj på, og det begyndte så småt, at gå op for ham, at nu skulle han være far.
Så blev vi kørt op på operationsstuen, hvor jeg fik lagt en epiduralblokade. Så jeg ikke kunne mærke noget fra brystet og ned. Herefter gik der ca. 5 minutter og klokken 04.42 hørte vi det første lille host fra dig. Du blev båret hen til os, og vi fik af vide, at du var en lille pige. Så græd mor og far lidt af glæde.
Far skyndte sig med ud i undersøgelsesrummet, hvor du fik suget svælget, fik k-vitamin, blev undersøgt af en læge, og far klippede resten af din navlestreng. Imens lå jeg og fik taget moderkagen ud, og blev syet sammen.
Jeg følte mig meget alene, og synes det var underligt, at du bare sådan var blevet taget væk uden, at jeg nåede at se dig rigtigt.
Pludselig fik jeg meget ondt i min skulder, og var lige ved at besvime, men så fik jeg noget stærkt smertestillende. Derfor var jeg lidt underlig, da far endelig langt om længe kom ind med dig. Derfor måtte jeg desværre ikke holde dig, men jeg kunne se dig ligge hos far, og hvor var du dejlig. Da lægerne var færdige skulle du, far og jeg på opvågningsstue. Far tog dig med, og jeg blev kørt i sengen, men ude på gangen blev jeg dårlig og kastede op. Det gik heldigvis hurtigt over, og endelig kunne jeg komme til at holde dig. Du var bare så lille og fin, og jeg kunne slet ikke forstå, at du endelig var hos os. Efter lidt tid kom jordemoderen og undersøgte, målte og vejede dig. Du var fin og rask. Vejede 3010 gram og var 47 cm. Far skulle nu give dig tøj på for første gang. Det gik rigtig godt. Herefter sad vi igen og holdt dig og kiggede på dig.
Søskende på babylisten:
Thilde har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 24/2-2004
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
24/3)