<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Sandra og Nicklas
Fødselsberetning:
Fredag cirka klokken 15 fik jeg nogle meget svage smerter i maven.Jeg satte mig ind i sofaen. Pludseligt føltes det som om der kom et tryk indefra og ud. Det var en ret underlig fornemmelse, men jeg tænkte ikke videre over det. 15. 30 begyndte det at gøre lidt mere ondt. Vi lagde os ind i sengen. 15.45 ringede telefonen. Det var svigermors nabo der ville fortælle at alarmen var gået inde hos svigermor som ikke var hjemme. Min mand kørte ud for at slå den fra. Kl 16 gjorde det for alvor ondt, men ikke mere end når jeg har mens. Jeg ringede til fødegangen for at høre om det kunne være veer. Jeg forklarede, at det gjorde ondt ved lysken og lænden, og at der ca var 6 min mellem \\\"veerne\\\". Jordemoderen mente at det var veer: Hun mente, at der ville gå noget tid før der for alvor kom gang i den, for nu var jeg jo 1.gangsfødende. Jeg skulle bare slappe af og ringe når der var 3-4min mellem veerne. Jeg tog et kort brusebad og lagde mig ind under dynen.
16.30 kom min mand hjem og jeg bad ham om at ringe til fødegangen og fortælle at der nu var 3-4min fra ve start til ve start. JM ville gerne tale med mig. Hun spurgte hvor ondt det gjorde og hvordan jeg havde det. Hun sagde, at vi godt kunne komme ud og blive tjekket men vi kunne også blive hjemme til det var godt i gang.Ca kl 17 ankom vi på akut svangre observatorium. Sygeplejersken som tog imod os viste os ind på en stue. Hun målte blodtrykket og tjekkede bebsens hjertelyd. Hun spurgte om det gjorde ondt og hvor smerterne sad. Vi fik besked på at blive på stuen og vente på en JM.
Jeg kunne mærke at veerne blev kraftiger. Der kom en JM og undersøgte mig. Det viste sig at jeg var ca 5 cm åben. Kl 17.45 kom vi på FG. Kl 18 var der kun 2 min mellem veerne og de var ret kraftige. 18.20 var jeg 8 cm åben og begyndte at få en svag pressefornemmelse.
18.40 blev jeg flyttet over på fødelejet. 18.55 punkter JM hinderne, der kommer en skylle grønt fostervand. Jeg er nu 10 cm åben og har pressetrang. Der påsættes CTG på min mave. Barnets hjertelyd falder så afdelings JM og en læge bliver tilkaldt. Kl 19.00 får jeg lov til at presse 10 min efter har hjertelyden rettet sig men JM sætter en elektrode på barnets hoved. 19. 28 lægger hun et klip(episiotomi). 19.30 blliver Nicklas født. Han bliver presset ud sammen med en skylle grøndt fostervand som han sluger en del af. Han blev lagt op på min mave, men blev kort efter flyttet for at blive suget ordentligt. Han kommer i kuvøse for at få lidt ilt og varme. Ca en time efter bliver han lagt over til mig og begynder med det samme at sutte.
Det var en helt utrolig oplevelse som slet ikke kan sammenlignes med noget andet vi har oplevet. Det var en meget overvældende og intens følelse at se vores lille dreng for første gang og kunne holde ham i vores arme.
Søskende på babylisten:
Jonas (15 år 5 mdr)
Lucas (19 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 26/4-2008
> Slet profil <