<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Anne og Laura
Fødselsberetning:
Jeg fødte tirsdag eftermiddag d. 29.04 kl. 16.09 den smukkeste lille pige på 4040g og 54 cm. Fødslen gik godt, men meget hurtigt - for hurtigt ! Jeg kom jo ind på sygehuset kl 8.00 til igangsættelse og efter lidt ventetid (der var travlt, så de var nødt til at kalde en jordemoder ind - og hun var bare så sød ) og undersøgelser så tog hun vandet kl. 10.00 også fik jeg besked på at gå rundt på fødegangen. Det var lidt skræmmende da der var flere
fødsler i gang og den ene skreg højere end den anden, så Anders var ved at gå ud af sit gode skind- han bryder sig bestemt ikke om det og han blev noget nervøs. Nå men jeg fik ingen veer, så det blev besluttet at jeg skulle have sat ve-drop så snart jeg havde fået lidt frokost. Jeg skulle nemlig være fastende fra det blev sat til pga min sukkersyge, da jeg så snart fødslen gik igang skulle have et glukose drop tilsat insulin.
Nå, men kl. 12.15 fik jeg ve-droppet og kl. 12.45 begyndte jeg at få lidt veer. Jeg havde en CTG på ( måler barnets hjertelyd samt veer ) CTGen viste ingen veer så jeg blev lidt bekymret, da jeg absolut kunne mærke nogle, men heldigvis fortalte jordemoderen at de ikke altid viser noget da de er meget følsomme - puha det var rart at få at vide. Da klokken var 14.00 blev jeg flyttet til fødestuen - hvilket Anders og jeg synes var lidt tidligt - men vi skulle blive klogere !! På det tidspunkt havde jeg haft regelmæssige veer i ca 45 min og jeg havde det stadig fint og synes det gik godt - sådan fortsatte det til kl. 15.00 hvor jordemoderen undersøgte mig igen - jeg var 5 cm åben og det var jeg tilfreds med- jeg var stadig frisk og ved godt mod. Jordemoderen ville gerne have at jeg stod op lidt, da lillepigen stod lidt højt i bækkenet-så op at stå med god støtte fra Anders. Efter 5-10 minutter måtte jeg lægge mig igen, da mine kræfter ikke rigtig magtede det - benene rystede under hver ve - så jeg var bange for at de pludselig ville forsvinde under mig !
Herefter tog fanden ved det - til trods for at ve-droppet var skruet så langt ned det kunne og et sandt smerte helvede begyndte. Jeg tror faktisk at jeg blev lidt bange og derfor også fik svært ved at slappe af. veerne kom med 1-2 min. mellemrum og det gjorde vanvittigt ondt- så Anders fik travlt med kolde klude på min pande - sveden drev af mig. Jordemoderen begyndte at snakke om smertelindring- epiduralblokade - jeg havde indtil da kun fået ilt og jeg nægtede at få lattergas - da jeg ved at jeg kaster op af det ! Epiduralblokade kunne jeg slet ikke overskue og jordemoderen var heller ikke sikker på at vi kunne nå det - så istedet fik jeg lagt nogle akupunktur nåle og de tog da toppen af smerten, men efter 2 veer så kunne jeg mærke at lillepigen pressede godt på og jordemoderen undersøgte mig - 8-9 cm åben, da var klokken 15.40, så jeg havde altså åbnet mig 3-4 cm på bare 45 minutter - det tror da fanden at det gjorde ondt. Nu var der så en svær periode hvor jeg skulle åbne mig de sidste centimeter. samtidig var der vagtskifte og den nye jordemoder var hende jeg har gået til kontrol ved- det var rart med et kendt ansigt. Nå, men kl. 15.50 fik jeg lov til at presse og der blev kaldt på fødselslægen og børnelægen. Da jeg fødte Mikke fik jeg aldrig rigtige presseveer så jeg blev noget overrasket over hvor hårdt det var. Lillepigen hjertelyd dykkede voldsomt på et tidspunkt ( under 100 ) så fødselslægen besluttede at hente en sugekop også fik jeg besked på at nu var det nu -ellers brugte de sugekoppen - som nok var det jeg påhånd havde frygtet allermest- så nu pressede jeg alt hvad jeg kunne - ja faktisk så meget at jeg samtidig kastede op- ja lækkert var det ikke, men det vigtigste var jo at få hende ud. Heldigvis rettede hjertelyden sig - den havde dykket da hun passerede skambenet og kort tid efter kom hun endelig - helt præcis kl. 16.09. Hun skreg fra det øjeblik hun blev født og hun var bare super dejlig. Hun fik 10/10 i apgarscore så hun fik lov til at ligge hos sin mor de første 3 kvarter, men så måtte hun op på neonatalafdelingen sammen med den stolte far, da hun skulle have målt sit blodsukker - hvilket er helt rutine, når moderen har sukkersyge.
Søskende på babylisten:
Mikkel (24 år 7 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/7-2004
> Slet profil <