Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Bente og Magnus

Mor: Bente, 47 år ( 6/12)
Søn: Magnus, 21 år 4 mdr

Fødselsdato: 16/7-2003 kl 00:44
Oprindelig termin:22/7-2003
Født da mor var 39+1 henne
Fødselsvægt: 3250 g
Fødselslængde: 51 cm
Fødested: Hillerød
Bopæl: Lynge
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Jeg vil prøve at gøre historien kort, men det er jo altid svært når det drejer sig om vores børn. Jeg led under graviditeten en del af bækkenløsning, så da jeg var til JD-undersøgelse 3 uger før termin blev jeg henvist til en læge, der skulle tage stilling til om jeg kunne sættes i gang. Jeg fik tid præcis 2 uger før termin.
Min egen læge og jordemoder havde begge sagt at barnet (Vi vidste ville blive en dreng) havde vent sig, men ikke sat sig fast. Det kunne jeg dog ikke få til at passe med de bevægelser jeg mærkede, så hos lægen bad jeg hende for en sikkerheds skyld om at kontrollere dette. Hun mærkede og sagde at det føltes altså som om hovedet lå ned ad, men hun ville da lige scanne mig hurtigt – og ganske rigtig han havde stadig rumpen i mit bækken. Så lige pludselig var situationen en noget anden og alting gik lidt stærkt. Dagen efter var jeg til et vendingsforsøg, men det var alt for sent, han ville ikke rykke sig en cm, og jeg fik tid til KS d. 21. juli dagen før min termin – for som alle sagde, jeg var førstegangsfødende og han havde ikke ligget og presset ned af, så jeg ville alligevel gå over tid. Igen tog de fejl!
Den 15. juli begyndte vandet at sive stille og roligt (Så jeg gik glip af, at Jakob Pill vandt en etape i Tour de France) . Desværre havde vi lige spist da vi kom ind på hospitalet, jeg troede stadig det var falsk alarm, så jeg skulle faste fra kl. 17.00 – 22.00 liggende i en kedelig hospitalsseng, men det gav min mand tid til at komme hjem efter alle tingene (Han selvfølgelig havde glemt i skyndingen ) Kl 22.00 gik vandet i en skylde og jeg fik rigtige veer. Desværre kom der samtidig et akut KS, så jeg måtte vente 2½ time endnu, lidt irriterende at have veer så længe, når man vidste det var uden grund.
Selve KS gik fint og 16. juli kl 0.44 kom Magnus til verden, en fin lille dreng der vejede 3250 g og var 51 cm. Lidt sjovt med tidspunktet, da både far og farmor er født 0.45.
Det første døgn efter var hårdt, men ellers er jeg kommet hurtigt over KS, og har intet problem med det i dag.

Søskende på babylisten:

Magnus har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 30/5-2007

> Slet profil <