<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Christine og Caroline
Fødselsberetning:
Terminsdatoen 12. maj kom og gik uden nogen videre aktivitet. I dagene efter nåede jeg at vågne 2 morgener med ve-lignende smerter i underlivet, det varede dog ganske kort og gik i sig selv.
Onsdag 19. maj kl. 14.50 forsøgte Jdm hindeløsning på mig i konsultationen. Jeg fik tegnblødning, og Jdm fortalte mig, at jeg var 1 cm åben samt at hindeløsningen havde åbnet mig yderligere 1 cm. Vi tog hjem, og jeg håbede selvfølgelig, at hindeløsningen ville vise resultater - helst en FØDSEL! :o)
Kl. 17 begyndte de første spæde mens-agtige smerter at vise sig. Det kom ret regelmæssigt i de efterfølgende få timer. Jeg blev efterhånden ret sikker på, at veerne så småt var begyndt.
Fra kl. 20 begyndte jeg at tage tid på veerne, de kom med ca. 5 minutters mellemrum og varede i ca. 30 sekunder.
Jeg forsøgte at hvile mig, men det lykkedes mig ikke rigtig, selv om det på dette tidspunkt ikke var noget problem for mig at holde vejrtrækningen.
Fra kl. 2-3 stykker kom veerne stadig med 5 minutters mellemrum, de varede dog efterhånden 40-50 sekunder, før de stilnede af.
Kl. 4 gik jeg på toilettet og fandt slimproppen på toiletpapiret. Veerne varede nu 1 minut, og jeg besluttede at ringe til Fødeklinikken.
Jeg fik den besked, at de lige havde haft en fødsel, så jeg ville blive henvist til et hvilerum på Fødegangen, hvis jeg valgte at komme ud på Riget.
Jeg fik en ve igen, og den vagthavende Jdm lyttede interesseret, mens jeg prustede løs i telefonen. Herefter ringede Claus efter en vogn, og vi tog afsted. (Jeg fik enorme veer på taxiens bagsæde fra det øjeblik, jeg lukkede bildøren..).
Jeg fik sføli også en kæmpeve, såsnart vi var kommet igennem svingdøren på Riget, og fyren i Informationen gav os et skævt grin, mens jeg hang op ad væggen og prustede.
Jeg kom i hvilerum 04.50, fik ve- og hjertelydsmåler på vommen og ventede til fødestuen var klar på Klinikken ved 5.30-tiden.
Jeg kom i karbad, og det var efterhånden ved at være mindre morsomt det hele, fordi min lange krop nærmest skulle krølles sammen i badeværelsets lille usle kar, hvor vandet dårligt nok kunne dække min store mave. Veerne bed hårdt, og jeg kunne næsten mærke livmodermunden gabe mere og mere.
En frisk Jdm og Jdm-studerende kom ind på stuen kl. 7, og da var jeg parat til at skippe alle idéer om en fødsel uden smertelindring. Jeg blev undersøgt og havde nu åbnet mig 5 cm. Jeg bad om at komme på Fødegangen, så anæstesi-lægen kunne undersøge, om der var mulighed for epidural (jeg er opereret i ryggen tidligere, så chancen for vellykket epidural var vurderet til 50/50).
Jeg gik de 20 m til Fødegangen, mens jeg støttede mig til den Jdm-studerende. Hun var en lille lort - jeg er 180 cm, så jeg nærmest kvaste hendes krop, mens jeg fik ve efter ve på gåturen. Samtidig begyndte jeg at spore en mindre pressetrang i hver ve.
Vi ankom til Fødegangen, og min hjerne gik i koks, da jeg fik beskeden om, at den korte gåtur dertil havde åbnet mig til 9 cm. Altså var en epidural fuldstændigt udelukket.. Jdm og Jdm-studerende var henrykte over udviklingen :o| og gav mig hindepunktur kl. 8.30.
Jeg havde vanvittig pressetrang i veerne, og fik efterhånden (kl. 9.15) også lov til at presse.
Jeg pressede som en besat, mens jeg bandede og svovlede som en gammel græker..
Torsdag 20. maj kl. 10.47 sagde det svup! og Caroline var hos os :o)
Jeg skulle selvfølgelig have gispet hende ud, men Jdm nåede ikke at sige noget, og jeg fik en presseimpuls i samme sekund. Altså bristede jeg 3 steder i hakkebøffen.. shit happens!!
Efter fødslen fik Caroline mælk, og jeg fik en seng på Fødeklinikken. Claus gik hjem og fik en lur og hentede spiloppen og mig næste formiddag.
Nu er vi forældre.. :oD
Søskende på babylisten:
Regitze (13 år 11 mdr)
Sebastian (18 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 3/4-2011
> Slet profil <