Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Karina og Mathilda

Mor: Karina, 49 år ( 10/7)
Datter: Mathilda, 21 år 10 mdr

Fødselsdato: 26/12-2002 kl 11:01
Oprindelig termin:21/12-2002
Født da mor var 40+5 henne
Fødselsvægt: 3770 g
Fødselslængde: 53 cm
Fødested: Helsingør
Bopæl: Fredensborg
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Mathildas fødsel

Det hele startede 1. juledag den 25. dec. 2002 med at jeg gik og havde det lidt underligt, havde vist også lidt småveer ind imellem, men det havde jeg haft flere gange før, så det lagde jeg ikke så meget i.
Om aftenen havde jeg så lidt tegnblødning, og jeg kan huske at jeg sagde til Nikolaj at jeg følte at det blev inden for det næste døgn.
Kl. 1.00 natten mellem den 25. og 26. begyndte de første veer så. De kom fra starten med 8- 10 min. imellem og varede mellem 30 og 40 sek. Kl. 4 var jeg ret sikker på at det var noget der ville fortsætte og jeg vækkede Nikolaj og sagde at jeg ville stå op og pakke tasken og gå i bad, men at han bare skulle sove lidt endnu.
Jeg tussede lidt rundt og følte det hele meget uvirkeligt, men fik da pakket det meste mellem veerne, som efterhånden bed godt. Gik derefter i bad som blev temmelig langt, da det varme vand lindrede godt under veerne.
Efter badet vækkede jeg igen Nikolaj og bad ham stå op, da vi havde fået af vide vi skulle komme på fødegangen tidligt i forløbet, så de evt. kunne nå at vende hende fra UK til hovedstilling. Vi skulle også lige have Natasja op og aflevere hende hos hendes farmor. Jeg ringede til fødegangen og beskrev situationen, og vi fik af vide vi bare skulle komme.
Kl. 8.30 ankom vi til fødegangen, der var der ca. 6 min. mellem veerne. Blev undersøgt indvendig og havde åbnet mig 3 cm og fik derefter kørt en strimmel.
Imens havde lægerne konfereret og blevet enige om at en vending var for risikabel, da der stadig var for meget plads i min livmoder og at enten navlestrengen ville falde ned eller at hun ville vende sig tilbage selv om vandet blev taget. Jeg blev skuffet, men da jeg selvfølgelig ikke ville løbe nogen unødig risiko, sagde jeg ja til et kejsersnit.
Så gik det hele temmelig stærkt, ikke at det var meget akut, men vi kunne jo lige så godt få det overstået så hurtigt som muligt som de sagde, så jeg ikke behøvede at lide under så mange flere veer, når de alligevel ikke skulle bruges til noget. Jeg fik lagt saltvandsdrop, blev barberet, fik lagt kateder, talt med narkoselæge og læge, fik taget blodprøver o.s.v.
Blev derefter kørt over på operationsgangen hvor de skulle ligge en spinalbedøvelse, det tog dog lidt tid, da jeg hver gang, de skulle til at gøre det fik en ve (de kom efterhånden ret hurtigt efter hinanden). Men de var meget søde og tog sig god tid og forklarede også alt hvad de gjorde undervejs.
Da bedøvelsen var lagt kunne jeg mærke næsten alt hvad de gjorde ved mig, dog uden at føle smerte. Det var en ret mærkelig fornemmelse, det kunne jeg slet ikke da jeg fik Natasja på samme måde for tre år siden.
Efter kort tid hørte vi så det dejligste skrig i verden, og vores lille Mathilda var bragt til verden kl. 11.01 den 26. dec 2002 og tårerne trillede med det samme ned af kinderne på både Nikolaj og mig. Hun kom over på bordet og blev suget lidt og fik med det samme apgarscore 10. Derefter fik Nikolaj hende i armene og han lagde hende på mit bryst, hvilken lykke.
Efter ca. 10 min. gik de over på fødegangen med hende mens jeg blev syet sammen. Der blev hun målt, vejet og undersøgt. Hun var helt perfekt. Vejede 3770g og var 53 cm lang.
Mens jeg blev syet sammen fortalte de mig at jeg havde to moderkager, hvilket sikkert betød at der engang har været to fostre derinde, men at det ene er gået til på et tidligt tidspunkt. Hmmm underlig tanke.
Da jeg var blevet syet sammen blev jeg kørt på opvågningen hvor Nikolaj og jordemoderen kom over med hende til mig. Hun blev hurtigt lagt til og sugede sig straks fast som en lille igle.
Hvor er det vidunderligt at være blevet mor igen!!!!!!

Søskende på babylisten:

Natasja (25 år)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 24/4-2004

> Slet profil <