<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Trine Frandsen og Christoffer
Fødselsberetning:
Da Christoffer kom til verden:
Mine veer startede stille og roligt om aftenen den 4. okt. Jeg lå bare stille og roligt på sofaen og slappede af, sammen med farmand. Vi så fjernsyn. Klokken ca. 01.00 var vi lige et kort smut forbi Herning Sygehus for at få tjekket at han nu havde det godt derinde. Det havde han. Jeg mærkede ham hele tiden faktisk, han var nok ved at gøre klar til den lange rejse ud til os. Mellem HVER ve kom der respons fra ham, det var dejligt.
Vi tog hjem igen for at få sovet lidt. Men klokken ca. 03.00 kunne jeg ikke ligge ned mere, da veerne virkelig nappede, men der var stadig 8 min. mellem dem. Jeg satte mig til at se tv og gik rundt i stuen når veerne kom. Klokken ca. 5.30 kaldte jeg på Anders, så han kunne nå at få noget at spise inden “showtime”. Han var træt men sprang alligevel ud af sengen. Klokken 06.00 var der 5 min. mellem veerne og vi gjorde os så småt klar til at køre. Jeg ringede til Herning og sagde at nu kørte vi, og vi var derinde
klokken 07.00. Vi sad og ventede i ca. 15 min., da vi kom midt i et vagtskifte. Herefter kom Charlotte, vores jordemoder, og tog imod os. Hun var virkelig sød ved os. Jeg fik lagt et lavement og skulle herefter MEGET hurtigt på toilettet. I mens blev det store badekar fyldt. Jeg havde jo planer om at jeg skulle ha født dernede, men det blev der hurtigt lavet om på. Jeg sad dernede i et par timer, så kunne jeg ikke mere.
Anders sad og skiftede kludene på panden af mig ud hele tiden og gav mig isvand. Jeg kom op at stå og jordemoderen prikkede hul på vandet, for at det skulle gå lidt stærkere.
Så kom jeg op på briksen at ligge og fik akupunkturnåle sat i ryggen og i maven for at lette smerterne lidt, de virkede en lille smule så det var rart. Så satte hun en monitor på min mave for at hun kunne følge med i hvordan han havde det. Han havde det stadig fint. Klokken ca. 11.00 sagde jordemoderen til Anders at hvis han skulle nå at ha noget at spise inden mine presseveer kom, så skulle det være nu. Anders var tilbage efter ca. 10 min., så det var hurtigt ;-) Jeg tror at han var bange for at skulle gå glip af noget... Klokken 12.10 kom den første presse-ve, det var dejligt da vi kom dertil, for så kunne jeg endelig hjælpe til selv. Og de gjorde ikke nær så ondt som veerne! Jeg fik desværre kun ca. 3 presse-veer og så gik det næsten i stå. Hans hjertelyd begyndte at dykke så jordemoderen tilkaldte en børnelæge. Inden vi fik set os
om stod der pludselig 8 mennesker på stuen. Hans hjertelyd var ved at være så langt nede at nu skulle der gøres noget. Jeg fik lagt et ve-drop, men det virkede ikke rigtigt. Jeg fik taget blodprøve og gjort klar til akut kejsersnit. Og der blev Anders og jeg rigtigt bange for at der skulle ske vores lille mirakel noget. Så var der en læge der lige ville prøve med en suge-cup. Den sprang af i første forsøg. Det gjorde simpelthen SÅ ondt og jeg blødte meget. Pga. af den sprækkede jeg et \"pænt\" stykke.Jeg blev endnu mere panisk og skældte ham ud og sagde noget om at han ikke vidste hvad han foretog sig. Christoffers hjertelyd dykkede yderligere og lægen ville lige prøve en sidste gang. Endelig lykkedes det.
Farmand skulle ha klippet navlestrengen men det gjorde de, fordi det skulle gå lidt stærkt. Han kom op på min mave i ca. 10 sekunder (de bedste 10 sekunder i hele mit liv) og så tog de ham over under varmelampen og undersøgte ham fordi han skiftede farve. Jeg husker MEGET tydeligt at han ikke sagde en lyd og at jeg simpelthen ikke turde vende hovedet for at se hvad de lavede. Jeg kunne høre at de sugede min stakkels baby helt ned i maven, og endelig......et ordentlig skrig! Den bedste lyd i hele verden...! Så kom han ENDELIG over til os så vi rigtigt kunne se hvad det var for en lille person der havde lagt derinde så længe og sparket og banket løs. Han var meget vågen i timerne efter og lå og kiggede på mig. Han så meget træt ud, men det er sikkert også hårdt at komme til verden, specielt fordi de havde brugt den suge-cup. Han havde en ordentlig bule i hovedet, der var helt lilla. Det må ha gjort ondt, men han klagede næsten ikke. Han fik smertestillende de første dage vi var på barselsgangen, det hjalp og han sov meget! Det var noget der smagte af jordbær så han lappede det i sig og lugtede af det de første dage. Mors lille jordbærbarn, og fars lille conehead. Det var Christoffers første kælenavne. Og vi elskede ham fra det første øjeblik!!!
Søskende på babylisten:
Christoffer har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 5/11-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
11/7)