Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Charlotte Vogt og Kasper

Kasperskat
Kasperskat
slet

Mor: Charlotte Vogt, 54 år ( 6/4)
Søn: Kasper, 21 år 1 mdr

Fødselsdato: 11/10-2003 kl 15:59
Oprindelig termin:23/10-2003
Født da mor var 38+2 henne
Fødselsvægt: 3530 g
Fødselslængde: 51 cm
Fødested: Skejby Sygehus
Bopæl: Århus

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Min fødsel gik meget hurtig. I ugen op til fik jeg det meget dårligt og var ved læge næsten hver dag, fordi mit blodtryk blev ved at stige.
Lørdag tog de så vandet. Og derfra gik det rigtig stærkt.
Trissede i bar r.. over på fødestuen, som ikke var gjort klar. Så jeg hang ind over håndvasken på badeværelset med veer - Helt alene.
Lattergassen blev min meget gode ven! Det tog kun fem timer fra de tog vandet til Kasper var født. Med sugekop. Det gjorde godt nok ondt at få den sat op. Selve det at føde ham regner jeg ikke for noget. Det var ikke slemt. Faktisk forbløffende let.
Men det at personalet gik over i et hjørne for at snakke sammen hele tiden, var meget slemt.
Da jeg havde født vores lille guldklump, sad der en sygeplejerske og rodede ved min bagdel. Jeg kigger ned på hende og spørger om jeg er gået i stykker og det svarer hun bekymret ja til. Nå, siger jeg, ja for jeg kan godt mærke du rører ved min tarm.
Der var et gabende hul.
Hvis I er sarte, så lad være at læse mere....
Jeg var gået i stykker temmeligt langt op. Både indre og ydre ringmuskel.
Men jeg kan heldigvis ikke mærke det og hun lægger en lokalbedøvelse.
På operationsstuen ryster jeg helt vildt. Jeg ber om at få flere tæpper på og tager det op om næsen, for den fryser jeg.
Jeg kan jo ikke mærke de opererer mig, men de rykker sådan i mig, at jeg er bange for at falde ned af bordet og en sygeplejerske eller hvad hun er der skal holde mig i hånden, kigger også sådan lidt undrende på dem i den anden ende af mig.
Imens har de parkeret lillemand i armene på farmand på fødestuen. Og har forladt ham allesammen. Så hvad kan han gøre andet end at finde en stol og sætte sig! Han er så med til at måle og veje, mens jeg hygger mig med andet personale.
To eller tre dage efter, springer hele mollevitten op igen. Jeg bliver sendt hjem efter fem dage og skal komme igen en lille uge efter og opereres igen.
Det var ikke så festligt. Det var altså noget besværligt at komme på wc. Det kom jo både her og derfra. Mums.
Men det positive ved alt det her, er jo at Jan blev meget tæt knyttet til sin søn, for han stod for alt, når han fik fri fra job. Når han ikke var der var det personalet. Min amning gik heller ikke godt, så det var også farmand der kom med maden. Det har trods alt været guld værd, synes jeg.
Lidt hårdt efterfølgende. Men sikke en dejlig søn vi fik. Godt det lige var ham der kom til os ;o))
HVIS vi skal have flere børn, er vi blevet anbefalet kejsersnit. Derfor kan jeg jo godt være lidt højr.... og sige, at jeg ikke regner den fødsel for meget. Jeg skal jo ikke opleve det igen!!

Søskende på babylisten:

Kasper har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 5/8-2006

> Slet profil <