<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Louise og Tascha
Fødselsberetning:
Torsdag aften d. 1. juli, henter Lars, Nicklas (N) og jeg hjem, vi var hjemme hos mine forældre fordi jeg havde været til jordemoderbesøg om formiddagen. Inden vi kørte sad vi og fik en tår kaffe, på et tidspunkt konstaterer jeg at jeg har tiltagende plukveer, men ikke nogen jeg bed mere mærke i, for jeg havde jo haft det sådan så mange gange før.
Min jordemoder (JM) havde om formiddagen bedt mig ringe så snart jeg var sikker i at fødslen var i gang, fordi baby stod ekstremt lavt i mit bækken, så hun mente at det ville gå stærkt.
Vi kom hjem ca. kl. 21:30, N røg på hovedet i seng, og sov med det samme, jeg fik lige styr over vores ting, og gik så på nettet. Ved 01:00 tiden fandt jeg min seng, gav mig til at læse, mit lys blev slukket omtrent en halv time senere. Ikke om jeg kunne sove, jeg havde ret mange plukveer. 02:30 prikkede jeg til Lars: ” Skat, skaat, jeg tror det er nu! Så, hvis du har nogle ting du skal have styr over, vil jeg råde dig til at stå op. Jeg har lige noget jeg skal nå, og så ser jeg om veerne stadig er der, for så ringer jeg.”
Jeg gik så og tullede rundt i 15 min, hvor efter Lars stod op, sammen lullede vi så i 15 min mere, og så ringede jeg vagthavende JM (kl. 03:00) vi fik en lille sludder, og blev enige om at mødes på sygehuset.
Nu fik vi travlt med at pakke N´s ting ned igen, og komme ud af døren, for plukveerne, skiftede hurtigt til halv kradse regel medsige veer.
På vejen hjem til mine forældre, fik jeg godt styr over veerne, Lars spurte på et tidspunkt om de var gået i sig selv igen. Vi fik læsset N af i en fart… stakkels dreng… og kørte videre til sygehuset. Da vi ankom valgte vi at parkere ved hovedindgangen, da det er den vej jeg bedst kender op til fødegangen, men der var lukket, de var ved at renovere, Lars bestemte så at vi gik bag om, til lægevagten, da det ville være hurtigere end at køre…. Toede han. Nå men vi nåede da frem, godt nok tog det 5 gange så lang tid, som hvis vi ikke skulle have stoppet så ofte for mine veer *gg*
Vi ankom kl.0 4:45. JM´en undersøgte mig, 5 cm åben, hun sagde at hun lige skulle skrive nogle papirer, og så gik vi på fødestuen. Straks nærmest råbte jeg: ”Nej nej, det er jeg slet ikke klar til, jeg skal lige finde rytmen igen, og få varmen (jeg frøs gevaldigt)” Og sådan blev det.
Kl. 05:35: JM konstaterer at jeg er meget afslappet også under veerne (men det kørte altså også smadder godt for mig)
Kl. 06:25: 4 min mellem veerne, god hjertelyd og 7 cm åben. Der besluttede jeg at vi rykkede videre, for der kunne jeg ikke længere afspænde mig fra de værste smerter.
Kl. 07:30: Stadig god hjertelyd, beder om ilt, og får det.
Kl. 07:35: Begyndende presseveer.
Frem til næste kl.- slet sidder jeg og hyggesnakker med JM mellem mine veer. Det var simpelthen en kanon oplevelse, at være SÅ meget med.
Den sidste samtale gik således:
JM: ”Ved i hvad det bliver?”
Mig: ”Ja en dreng, eller vi VED det som sådan ikke men jeg er helt hund…” Og så kom der ellers en ny presse ve.
Kl. 07:40: JM tager vandet.
Kl. 07:45, og to presseveer senere:
JM; Hvad var det du sagde det blev?
Mig: Er det en dreng? (lyste helt op)
JM holder en tøs på og siger: Det er en pige
Mig: er det en TØS????
Var det ikke fordi moderkagen stadig ikke var født, og navlesnoren stadig sad fast i bække ender, ville jeg have påstået at hun var blevet forbyttet, SÅ overbevist var jeg om at vi ventede en dreng mere.
Kl. 07:50: Selve fødslen er overstået, og så var det ellers tid til en omgang lag på lag syning, og gu hvor ser det voldsomt ud der nede, hvis jeg kigger i et spejl. Men det er langt fra lige så ømt og irriteret, som de 4 sting jeg fik med N.
Tøsen har fået navnet: Tascha. Efter 2 timer vejede hun 3300 g og var 51 cm, og er ellers sund og rask (bortset fra det forkølelse storebror har smittet med) Så det er jo helt fint.
T er en ok baby at have, dog lidt mere krævende ind storebror var i sin tid, men det er ikke så jeg har noget at skulle brokke mig over i den forstand, hun er i det mindste ikke et af de der børn som skriger ved det mindste, hun brokker sig bare. Dog er hun allerede nu et gylpebarn, men det er jo så hvad det er… hellere det ind kolik…..
Op på eftermiddagen rykkede vi over på hvileafdelingen.
Søskende på babylisten:
Nicklas (21 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 3/8-2004
> Slet profil <