<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Charlotte Horslev Petersen og Noah
Fødselsberetning:
Fredag den 27. august 2004, var jeg ved jordemoder, jeg var gået en uge over tid på det tidspunkt og jordemoderen "løsnede hinder" på mig for at få lidt gang i tingene. Fredag aften begyndte jeg at have det underligt i kroppen. Lørdag den 28. vågnede jeg klokken 6 og havde ondt, jeg var ikke sikker på om det var veer, men det blev jeg efterhånden. Vi tog på sygehuset kl ca 17 og jeg kom i karbad i 1½ time så hjalp det ikke mere. Veerne var fra start med 5 minutters mellemrum og tog så bare til i styrke. Jeg udvidede mig ret hurtigt og det hele skred fint fremad, men da karbadet ikke hjalp mere, bad jeg om smerte lindring og fik lagt en epidural, hurra for det, jeg fik et par timer hvor jeg kunne slappe af, men så stoppede virkningen og der blev det godt nok hårdt. Da jeg skulle til at presse vidste det sig at jeg er noget af en svækling, jeg var mega træt og orkede kun nogle sølle små pres, efter en time peb jeg helt vildt og tiggede ”vil I ikke nok hjælpe mig” Det endte med at Noah blev født med sugekop og jeg syntes ærligt at det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, mens de trak ham ud råbte jeg temmeligt meget ” av av av av av” sikke en lettelse af få ham ud. Han røg direkte over på børnebordet, hvor de kæmpede med ham temmeligt længe, han var sløv og ville ikke rigtigt skrige, der kom en børnelæge ned og kigge ham og endelig fik jeg ham over, sikke en kæmpe basse, 4650 gram føles altså anderledes når de bliver lagt på ens mave end når de er indenfor. Min mor og far der havde ventet på sygehuset hele natten kom ind og så ham da jeg var blevet lappet sammen igen, jeg havde en 2. grads bristning, så det var ikke så slemt, jeg er heller ikke specielt plaget af det.
Tirsdag tog vi hjem. Dog skulle vi først have instruktioner af en børne fys på nogle øvelser vi skal lave med Noah, han er blevet hevet noget i for at komme ud så han har fået beskadiget nogle nervecentre i den højre skulder som gør at han ikke bevæger armen rigtigt, det skulle dog sagtens kunne trænes op, vi kan allerede se fremskridt. VI skal til kontrol med ham om ikke så længe. Derudover har han en fin bule på den ene side af hovedet, fordi han har stået så langt nede i mit bækken og lidt skævt, det er en blodansamling som skulle fortage sig om en måneds tid.
Onsdag kom sundhedsplejersken og det var skønt, jeg var ved at være temmelig desperat fordi Noah var så ulykkelig når jeg skulle amme ham, han fik jo ikke ret mad fra mig, og det gjorde mig bare så ked at jeg ikke kunne mætte ham. Men onsdag aften løb mælken til jubiiii, det resulterede i at Noah sov næsten hele dagen.
Amningen kører nu bare derudaf nu hvor Noah er 14 dage. Han havde tabt sig meget i starten, men sidst sundhedsplejersken var her vejede han 4450 gram, så det lettede mit hjerte, at vi kan se han får noget at spise.
Jeg syntes jo selvfølgelig at min Noah er det smukkeste og mest vidunderlige barn i verden. Jeg elsker ham bare så højt at jeg slet ikke kan rumme det, er selvfølgelig også igang med hormon tudeturene og hvis man spørger aner jeg ikke hvorfor jeg tuder. Idag græd jeg fordi han så så sød ud da han skulle bøvse.
Jeg elsker at være mor!!!
Søskende på babylisten:
Noah har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 5/7-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
4/2)