<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Heidi Jørgensen og Monique
Fødselsberetning:
Moniques Fødsel
Fredag d.13
Jeg stod op kl 5 fordi jeg skulle tage et laument og det mente jeg ville tage ca.30 min og så skulle jeg i bad for vi skulle være ude på hospitalet kl.7.
Kl.7 mødte vi så på 16 etage og fik afvide at vi skulle vente til de åbnede på 24 etage kl 8 for der skulle jeg scannes for at se om Monique havde vendt sig i nattens løb,så vi ventede en time og gik så op og blev scannet og der kunne sygeplejerisken så konstatere at det havde hun ikke så Martin og jeg gik så ned på 16 etage igen og skulle så have en seng for så var det dagen for at vi skulle være mor og far,det var en meget mærkelig fornemmelse som jeg ikke rigtig kunne forholde mig til.
vi var tilbage på 16 etage kl.ca 9 og jeg fik så en seng og fik afvide at vi kunne ricikere at skulle vente en 4-5 timer så jeg gik ind og hentede mine julekort og fik så skrevet 2 linjer så kom sygeplejerisken med 2 små plastik snapse glas til mig med noget væske i som jeg skulle drikke det var for ikke at blive dårlig under operationen,og portøren kom så 15 min senere og hentede Martin og jeg,vi måtte så vente lidt på Martin da han lige skulle runde toialettet,jeg tror at han havde lidt dårlig mave ved tanken om hvad der nu skulle ske.
5 min senere blev jeg kørt ind på operationstuen og Martin blev så taget væk for at få noget andet tøj på,han skulle bare lige vente på at min jordmoder kom og gav ham det på,der gik så 10 min og han var stadig ikke kommet så lægerene begyndte at spørge om faren til barnet måske var blevet væk,men Martin sad torligt og ventede på jordmoderen som sad fast i trafikken,nå men Martin fik tøj på og kom ind til mig da jeg var ved at blive bedøvet i ryggen der var klokken 9,30,jeg fik så besked på at ligge helt helt stille og krumme ryg,jeg lå på siden krummet helt sammen med maven helt op i halsen og kunne ikke rigtig trække vejret,de fik bedøvet mig og jeg fik så besked på at jeg skulle ligge mig på ryggen hurtigt inden at bedøvelsen begyndte at virke og det gjorde den ret hurtigt for jeg kunne mærke varmen snige sig langsomt ned til fødderene,jeg fik så afvide at jeg skulle strække benene det nåede jeg lige men havde føelsen af at de stadig bar bøjet og det var en meget meget mærkelig fornemmelse.
Under hele forløbet snakkede lægerene og fortalte hvad der skete de var enormt søde,jeg kunne på et tidspunkt mærke at de trykkede mig på maven og troede at Monique ikke ville ud med det gjorde de fordi at jeg jo ingen veer havde så hun skulle skubbes et stykke ned,jeg troede bare at Monique ikke ville ud men det var ikke tilfældet men da de havde skåret som jeg ikke kunne mærke og trak hende ud holdte Monique fast i navlestrengen for hun var da ikke klar til at skulle ud, men ud kom hun og jeg kunne da også høre at hun græd og så kom lægen over og viste hende til mig hurtigt inden at hun skulle måles og vejes og fik 10 point i det hele også efter 10 min så det var jo bare dejligt.
Efter jeg var blevet syet blev jeg kørt ind på opvågningsstuen hvor man normalt ligger i ca.1½-2 timer men da jeg havde fået lidt for meget bedøvelse gik der 5 timer før jeg kunne bevæge mine tæer lidt,hvad jeg ikke havde fået afvide var at man hverken må spise eller drikke for meget når man har været i narkose for så bliver man dårlig,hvilke jeg blev for jeg havde bare sendt Martin hen og hente vand til mig hvor jeg efter en 3 timer blev noget dårlig,sygeplejrisken som passede mig gav mig noget imod kvalme men så ville jeg blive meget træt og det blev jeg men kl ca 14,30 kunne jeg begynde at bevæge mine tæer lidt så jeg blev kørt op på stuen kl 15,00 og så fik vi ringet til familien som ventede med længsel og var noget urolige over ikke at have hørt fra os.
Jeg fik så aftensmad som jeg ikke kunne få ned stuvet hvidkål og medister med hvidkåls råkost,jeg sagde så til Martin at han skulle spise de stuvede hvidkål og medister så ville jeg spise råkosten og det gjorde jeg da også men da martin havde fået taget 3 bidder af medisteren kunne jeg mærke at det hele kom op igen og det med sådan en kraft at det havnede ud over hele dynen og så Martin færdig med at spise.
Klokken 19 kom så hele familien og skulle se og jeg var så træt at jeg ikke kan huske hvad vi talte om og lignede krestiane f som martin mente at jeg lignede,jeg kom først ud af dynerene næste dag.
Vi blev på hospitalet i 5 hele dage da jeg ikke kunne få amningen til at fungere monique ville ikke sutte hun åbnede bare munden og kørte hovedet fra højer til venstre og regnede med at maden bare blev serveret så på 4 dagen havde hun tabt 300 gram og så måtte hun ikke tabe mere så sygeplejeriskerene begyndte at tale om sonde som jeg ikke var så vild med så jeg begyndte at græde bare ved tanken om en kanyle i den lille hånd,men førts ville vi prøve med flaske og det virkede så da vi tog hjem havde hun taget ca 50 gram på og så skulle vi også hjem,jeg var død træt men glad for at skulle hjem.
Søskende på babylisten:
Monique har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 19/6-2003
> Slet profil <