<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Betina og Jessie
Fødselsberetning:
Jessie blev født i uge 36+4 efter 52 timers vandafgang.
Først fik jeg termin d. 5/3 2003, men blev til scanningen i uge 14 sat en uge tilbage så min termin nu var 28/2 2003.
Under hele graviditeten havde jeg ikke taget andet en 1,2 kg på… så det var dejligt…
Jeg mærkede rimelig hurtigt liv. Jeg mærkede bobler i uge 11 og dissideret liv i uge 13, det føltes som om en mus løb hen over min mave... Jeg mærkede i starten liv hver 2. dag…
Jeg hørte hjerte lyd i uge 11 til min første jordemor undersøgelse.
Det var en reserve jordemor som var der i stedet for min egen, men hun mente at jeg var længere fremme end min daværende termin i marts. Hun ville sætte mig til d. 4. februar ...
I uge 24 fik jeg konstateret bækkenløsning.
Jeg fik at vide at jeg skulle tage den med ro ellers ville jeg føde før tid.
Det tænkte jeg dog ikke meget over, men jeg var da godt klar over at muligheden var stor for jeg fødte før tid, da min mor fik mig 3 uger før tid…
Men jeg syntes nu jeg tog det stille og rolig da jeg gik hjemme…
Så den 17. dec. var jeg til jordemor undersøgelse, og alt var pænt som det skulle, dog kunne hun ikke lide at jeg havde en underlig siven af væske, så jeg blev henvist til fødegangen med det samme. Så hjem og hente farmand og af sted til Næstved.
Blev undersøgt for alt muligt indvendigt og udvendig.
Min livmorhals var 1 ½ cm… Men ellers var alt som det skulle, men skulle aflastes meget for ellers ville jeg føde meget før tid…
Så søndag d. 27. januar var det pludselig som om noget ville ud.
Slimproppen var gået…
Da vi kom hjem fik jeg en masse plukveer lige efter hinanden, så jeg smsede lidt med min veninde som var 3 uger længere henne end mig.
Hun var bekymret og ringede så til fødegangen for at høre ad.
Så jeg blev ringet op af en jordemor, som syntes at vi skulle kikke ind forbi for at blive tjekket…
Jeg blev så undersøgt og fik konstateret at jeg ikke var åben…
Men jeg blev indlagt til observation pga. at jeg havde flimmer for øjnene, lidt højt blodtryk og protein i urinen…
Jeg blev scannet og baby så fin ud og stod fast, jeg var nu i uge 35,2.
Næste dag forgik i sengen på sygehuset, da jeg skulle være sengeliggende og jeg måtte kun komme op når jeg skulle på wc. Men til stuegang blev jeg dog udskrevet…
Men jeg skulle så til scanning d. 3/2, og fik besked på overhovedet ikke at lave noget…
Så torsdag d. 30. januar var jeg til sidste lægeundersøgelse… Der så det ikke rart ud.
Siden mandag havde jeg taget 5 kg på !!! For højt blodtryk… Så jeg måtte endnu engang på fødegangen. Her blev jeg taget imod min egen jordemor… Mit blodtryk var ret meget for højt 220/160, 180/130. Fik kørt en strimmel i en time og blev indlagt for mulig fostervandsforgiftning.
Fredag blev jeg så scannet igen. Der blev set efter om jeg havde for meget fostervand, men det var som det skulle og baby var fin og blev skønnet til 3100 gram. Jeg havde vildt mange plukveer, som bare gjorde ondt som bare s…
Lørdag havde jeg stadig alt for højt blodtryk og fik kørt en strimmel til, denne gang i 1 ½ time fordi de glemte mig imellem et vagtskifte. Alt så fint ud…
Søndag d. 2 / 2-03 blev jeg udskrevet, med ordene fra en stramtantet ældre sygeplejerske: ’du har bare en følsom livmor ’(lige det jeg IKKE havde, vi fandt senere ud af at hun havde ligget med begge arme oppe ved ørene, så det jeg kunne mærke i lysken var hendes albuer…).
Men fik så at vide at der jo var LÆNGE til jeg skulle føde.
Jeg ville sågar nok gå over tid og meget andet…
Jeg var jo nærmest hysterisk og skulle slappe af…
Hmm… ja klart det var jo også min egen idé at blive indlagt!
Men vi tog så hjem til mine forældres bryllupsdag… og hyggede os.
Så mandag var jeg og den kommende farmand inde i byen. Da vi kom ud af Aldi mærkede jeg godt at det mudrede i underlivet, og jeg følte at noget sank længere ned.
Jeg satte farmand af ved posthuset og skulle vende bilen på en bombet p-plads bag Prinsen i Vordingborg, mens han lige smuttede ind og hentede en pakke.
Der lød et smæld, som om en elastik sprang.
Tænkte lidt over hvad det mon kunne være og parkerede henne ved posthuset igen.
Så nøs jeg og splat… Klokken var 12 og vandet gik…
Nå, men kæresten kom så tilbage og jeg nøs igen. Splat. IGEN!
Jeg fortalte ham at jeg troede vandet var gået…
Det troede han ikke vildt meget på, og dog, for vi kørte hjem uden at lave alle de svinggerninger som vi skulle.
Da jeg stod ud af bilen løb vandet igen…
Aldrig har jeg løbet så stærkt hjem og op af trappen og ind på wc.
jeg ringede til fødegangen.
Jeg nåede kun at sige mit navn, før der blev sagt ”Nu dig igen, hvad nu…”
”Vandet er gået...” ”Hvorfor tror du det” fik jeg smidt i hovedet.
Jeg måtte så forklare hvordan og hvorledes…
Okay jeg skulle komme ind med det samme.
De spurgte om hovedet stod fast, og det gjorde det, så vi tog selv der ind.
Da vi ankom på fødegangen var min egen jordemor der og tog imod.
Jeg blev lagt op på briksen og hun kunne godt se jeg havde ret.
Hun punkterede mig og vandet var pænt, men der var så meget at jeg gennemvædede hele madrassen og lagen og alt… Ret pinligt…
Jeg fik kørt en strimmel igen, havde plukveer og baby havde det godt, men jeg havde ikke åbnet mig…
Jeg blev så indlagt på gynologisk afdeling indtil jeg fik veer.
De regnede med jeg ville få dem i løbet af natten.
Men intet skete…
Tirsdagen var en LANG og meget følelsesmæssigt trættende dag.
Jeg lå i et af fødegangens undersøgelsesrum i 12 timer og selv efter 2 stikpiller og et hav af undersøgelser var intet sket…
Jeg skulle det samme igennem om onsdagen, hvis jeg altså ikke havde åbnet mig om morgenen…
Der kom i løbet af tirsdagen 5 jordemødre og så til mig , og ja de sagde 5 forskellige ting.
Alt lige fra at jeg bare skulle det samme igennem indtil jeg åbnede mig, og til at jeg nok skulle tages med kejsersnit næste aften hvis ikke der var sket noget.
Så jeg fik kæmpe en tude tur, som kun min mor kunne dulme.
Onsdag d. 5/2 2003 om morgen klokken 8,30 kom jeg ned på fødegangen igen.
Jeg havde åbnet mig 1 cm… Jeg var bare jublende glad. Nu skulle jeg ikke det samme igennem alligevel.
Så jeg blev undersøgt og fik kørt en strimmel.
Jeg blev mor I DAG… Det var bare helt vildt…
Da strimlen var kørt kom jeg ind på fødestuen.
Jeg ringede til farmand og hans lillesøster og fortalt dem at nu var det nu…
Jeg tog et brusebad, på opfordring af jordemoderen, da jeg desværre ikke måtte komme i karbad pga. infektions risiko, da vandet var gået for 2 døgn siden.
Og vand skulle berolige maven… HA… Hvorhenne? Det satte bare gang i veerne.
Jeg fik dog at vide at det var plukveer og senere at det var for-veer og så presseveer!!!
Klokken 12 var jeg åben 2 cm.
Jeg fik lagt v – drop klokken 13,10.
Dette satte gang i veerne. Det eneste der hjalp lidt mod veerne var en varmepude i lysten…
Jordemoren sagde at det eneste der hjalp mod smerterne ville være en rygmarvsbedøvelse.
Lattergas ville slet ikke virke…
Den var jeg helt med på, for jeg havde bare ondt… Og det var mig som havde sagt at jeg aldrig skulle have bedøvelse???
Men den blev lagt forkert 2 gange og virkede ikke rigtigt. Kun mit venstre ben blev lammet…
Klokken 15 var der vagtskifte og jeg valgte at få den jordemor som var den første jordemor jeg mødte, Bettina Kock. Hende der var reservejordemor til min først jordemor undersøgelse…
Jeg var fuldt åben klokken 15,15.
Uden jeg viste det havde tog de rygmarvsbedøvelsen fra mig…
Jeg kunne nu godt mærke at mit ben vendte tilbage til bevidstheden, men kunne ikke forstå at man skulle have SÅ ondt når man var bedøvet. Jeg havde jo ikke lagt mærke til at den var slukket, jeg troede bare at nu virkede den!!!
Men jeg ville ikke sige til dem at jeg havde ondt… Det ville være lidt pinligt syntes jeg…
Jeg følte jeg skulle tisse hele tiden men jeg kunne ikke.
Så da jeg efter et stykke tid have haft nogle halve presseveer, som jordemoderen kaldte det, hvor de kunne se babys behåret hoved komme frem for så at blive suget tilbage, fik jeg lagt kateter op.
Dette satte gang i det hele.
Da klokken 16,45 og der var tømt godt 1 liter ud, fik jeg rigtige mange presseveer og klokken 17,04 havde jeg født VERDENS dejligste datter Jessie Sofie på 53 cm og 3100 gram. Men hold da op hvor gør det ondt at få hovedet ud! Det er vildt at skulle overskride sin smertetærskel….
Hun var født i uge 36+4. Hendes apgar tal var 10/1, 10/5.
16 minutter efter var moderkagen født.
Den viste at der tidligt i graviditeten havde været en tvilling…
Hun kom om natten ind på neo pga. for lavt blodsukker, som hun kæmpede med i 3 dage, hvorefter hun fik gulsot. VI blev udkrevet d. 12.feb på orlov, pga jeg ville hjem og jessie var kommet ud af lyset. Vi var dog inde hver 2. dag og tage blodprøver. Vi blev først endeligt udskrevet d. 21.feb
Det var hårdt men gør det gerne igen.
Søskende på babylisten:
Jessie har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 24/4-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
23/2)