<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Michala og Isabella
Fødselsberetning:
Michala Strachotta fødselsberetning fra Isabella’s hjemmefødsel med fødselshypnose
10. December 2004
Torsdag aften den 9. december 2004. Jacob og jeg var på vej hjem i bilen, fra Nord Sjælland. Jeg sad og tænkte på, at nu havde Jacob kun en dag tilbage at arbejde i, så var han klar til at gå på barsel. Jeg havde for længe siden besluttet mig for, at fødslen ville være mellem den 15. og 20. december, da min termin var flyttet mellem disse to datoer og derfor først ville give slip mentalt den 15. december. Så her sad jeg i bilen og tænkte, at nu ville det snart være og det nok ikke gjorde noget om jeg gav slip nu. Og desuden kunne det da også være meget sjovt, hvis hun kom den 10. , da jeg har den 8. og Jacob har den 9.
Så jeg gav mentalt slip og sagde inden i, bare kom når du har lyst.
Jeg vågnede klokken 2 om natten med en alvorlig tissetrang og opdagede til min irritation at jeg nok havde tisset på min pude, som jeg havde mellem benene, da jeg sov. Da jeg kom tilbage i min seng og havde ligget lidt kom tissetrangen over mig igen og denne gang ud på lagnet. Så mig på wc en gang til. Så tilbage i seng, hvor jeg snusede til den våde plet og opdagede til min overraskelse at den slet ikke lugtede, så jeg tænkte skidt pyt og lagde mig ned for at sove videre.
20 minutter over 2 fik jeg pludselig en voldsom diarre og vækkede Jacob for at fortælle at jeg nok ikke kunne gå i Ballerup centeret med Anja, som jeg havde glædet mig helt vildt til, fordi de har verdens bedste softice. Jeg følte heller ikke jeg kunne deltage i julefrokosten på arbejdet og der havde jeg ellers lavet verdens bedste og smukkeste pakke til pakkeleg. Så jeg sendte SMS’ser til Anja og min leder på arbejdspladsen med information om min pludselige opståede diarre. Total nedtur.
20 minutter i 3 voldsom diarre trang igen... herre irriterende og så tilbage i seng. Klokken 3 endnu engang på WC. Jeg besluttede mig for ikke at gå tilbage i seng mere, men at gå ind i stuen og ligge på sofaen, for jeg skulle nok på wc igen snart og sofaen var nærmere toilettet og så vækkede jeg heller ikke Jacob hele tiden
Jeg havde lige lagt mig til rette på sofaen, da jeg endnu en gang skulle på wc og sad derude og overvejede om det ikke bare var nemmere at blive. Jeg var en anelse imponeret over, hvor meget l... et menneske kan indeholde, men jeg tænkte at dette var nok sidste gang, så jeg lagde mig ind på sofaen igen. Jeg fik lige lagt mig godt til rettelse men ak, kort tid efter måtte jeg igen derud.
Sådan gik det et stykke tid.
Den sidste gang på tilbagevejen opdagede jeg nu, at der var gået 7 minutter imellem de sidste tre gange jeg havde været på wc, hvilket gjorde at det nok gik op for mig at det var nu.
Jeg fik pludselig en kæmpe trang til at synge en sang for Isabella og det var ”Hvem du end er så velkommen til livet....”. Så mig rundt i stuen, mens jeg sang ved hver bølge. Det var ret morsomt, at gå rundt alene i huset og synge i bulder mørke.
Klokken 5:00 følte jeg at nu kunne det være nok. Så vækkede jeg Jacob for at få hans assistance og vurdering af situationen. Jacob var glad for at jeg først havdet vækket ham der. Jacob tog tid og jeg gik på wc. Og det skiftede fra 7 til 5 minutter indenfor den næste time. Jacob og jeg gik i gang med at bage boller, for der kunne jo gå laaang tid, inden der for alvor skete noget. I den efterfølgende periode blev vi enige om at Jacob hellere måtte kontakte sine formiddags aftaler og for at afmelde, men ville se tiden an med de øvrige aftaler. Så vi skrev email og påstod vi var i den latente fase. Hvilket ikke passede fandt vi ud af senere.
Og kl. 6:15 ringede Jacob til jordemoderen (Stine), fordi han mente det var tid, hvilket jeg absolut ikke mente, for jeg havde hørt fra Nynne (en hypnomor) at en fødsel kunne tage op til 24 timer. Og hvad nu vist det var falsk alarm. Men Jacob sagde at det var tid og gjorde det bare alligevel.
Så derfor ringede han til Stine, som heldigvis lige var vågnet og frisk og veludhvilet, med sin 2 1/2 årige søn Bertram, hoppende oven på sig.
Hun besluttede sig for at komme med det samme. Men skulle selvfølgelig lige forbi Roskilde sygehus og hente jordmodertasken først.
Fra Jacob havde talt med Stine og til 8:15 skiftede bølgerne fra at være fra 7 til 5 minutter til 3 minutters interval. Hvilket gjorde at gulvet omkring fødekarret inde i stuen var temmelig slidt af at jeg spadserede frem og tilbage, mens jeg red på bølgen og grinede højlydt over at man i denne periode eventuelt kunne dyrke sex, hvilket jeg absolut ikke følte trang til.
Klokken 7:00 besluttede Jacob sig for at starte opfyldningen af fødekaret. Så han måtte i bulder mørke løbe ud i skuret og hente vandslangen. Jacob måtte løbe der ud mellem to bølger, der var nu 3 minutter imellem, fordi jeg også havde brug for at han var ved mig, når bølgerne satte ind. Jeg havde en fornemmelse af at Jacob havde meget at se til. På dette tidspunkt havde vi også boller i ovnen.
Klokken 8:15 bad jeg Jacob om at ringe til Stine, fordi nu følte jeg igen at det skiftede til at være endnu kortere interval mellem bølgerne og at der nu var skum på toppen. Og i samme øjeblik besluttede Stine sig for at ringe til os og fortælle at hun nu sad i taxaen fra Roskilde og ville være der om 20 minutter. Hurra tænkte jeg, for så kunne jeg finde ud af om det virkelig var nu.
Stine trådte ind af døren klokken 8:40 og fortalte hun havde taget strikketøj med for det kunne jo tage lang tid. Hvilket jeg ikke var specielt overbevist om, men selvfølgelig lyttede til. Stine ville undersøge mig, så jeg måtte ligge på sofaen og det føltes som rigtigt svært, men men men så brugte jeg selvhypno og så var det ikke noget problem. Stine fortalte at jeg havde åbnet mig mellem 4 og 5 cm. Tak skæbne, tænkte jeg, så er det virkelig nu. Sikke en glæde, Hurra det var nu.
Jeg havde bestilt et lavement, som jeg blev sat til at gennemføre med det samme. Mellem to bølger skulle jeg ligge på sofaen og Stine gav mig lavement. Den var blevet varmet i en kop lunken vand og det var en meget interessant fornemmelse. Jeg havde et kæmpe behov for at rende på wc igen, men skulle styre mig i ihverfald to bølger. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde via selvhypnose.
Da Stine gav grønt lys sad jeg to bølger på wc’et og pressede alt det jeg havde lyst til. Men der var nu ikke så fantastisk meget tilbage og det gjorde at jeg følte det ikke ville være så ulækkert at være i fødekar, hvis nu der skulle komme lidt ekstra med under fødslen.
Stine anbefalede at jeg lige vaskede mit underliv i bruseren, så det gjorde jeg. Det var herre fedt. Jeg fik 2-3 bølger derude imens og Jacob hjalp mig igennem dem ved at bruse mig på lænden, hvor jeg igen havde følelsen af jeg igen skulle lave afføring, men denne gang med afføring der havde fået lidt for meget jern.
Jeg gik ind i stuen hvor vandkarret som nu var klar. Klokken er nu 9:30. Jacob havde pustet en badering op og Stine havde taget en skumgummi dims med, som kunne hjælpe mig med at holde mig oven vande.
Det var herre griner at kravle ned i karret. Fordi baderingen var til børn i alder 2-5 år så jeg ville aldrig kunne få den ned over mig selv. Men skidt pyt ...bruges skulle den.
Da jeg kom ned i fødekaret væltede en behagelig følelse ind over mig. Og jeg tror nok at jeg på det tidspunkt påstod at alle kvinder burde føde i vand at det burde være en ret.
Det var så fedt at ligge der og plaske rundt selvom der kun var 1 1/2 minut i mellem bølgerne. Jacob var ved min side og hjalp mig med at lægge anæstesi over lænden og jeg gik i selvhypnose for at lægge anæstesi over mine hofter for på det tidspunkt, havde jeg det som om jeg havde hofteskred, hvilket var ret underligt. Det virkede herre fedt. Stine rendte omkring på strømpefødder som jeg havde overskud til at synes var sjovt, da de sikkert ville blive våde af alt det vand.
I det efterfølgende forsvinder min tidsfornemmelse, men jeg føler det er snart. Og er overbevist om at om kort tid vil jeg og Jacob være forældre. Jeg vender mig om med panden mod fødekarets kant og holder fast i kanten. Og koncentrer mig om selvhypnose under hver bølge og total afslapning imellem. Og Jacob sidder ved min side hele tiden og siger at jeg skal koncentrere mig om min vejrtrækning hele tiden, hvilket gør det meget nemmere for mig at fordybde mig i min selvhypnose.
Pludselig kommer følelsen af at skulle presse helt vildt væltende ind over mig. Og jeg vender mig for at spørge Stine om det er ok. Og Stine siger, at hvis du føler trang til at presse, så presser du. Men at jeg kun må presse på toppen. Det var svært for jeg havde hel vildt lyst til at presse, men gjorde selvfølgelig som der blev sagt og her var selvhypnose en god ting for det gjorde det væsentligt nemmere at holde igen.
Jeg sørgede for at jeg havde en flaske med koldt vand med sugerør i, hvilket var rigtigt dejligt, for jeg blev enormt tørstig.
Trangen til at presse bliver større og jeg får nu lyst til at ligge på ryggen i karret med benene stemt imod siderne og presse. Jacob holder mig under mine arme så jeg ikke ryger under vandet med mit hoved – hvilket er helt vildt fedt.
Jeg spørger Stine om det er ok at jeg presser mere og hun svarer ”at så længe at jeg presser på toppen er det fint”. Og da jeg så giver los på toppen af en bølge lyder der et brøl som fra en løve.
Og jeg bliver totalt overrasket over hvor brølet og finder ud af at det er mig selv. Hvilket jeg er
lidt imponeret over. Men det føles fedt.
Sådan ligger jeg et stykke tid og jeg kan nu mærke Isabella komme ned igennem fødselskanalen. Det hjælper på trykket i min lænd. Jeg beder Stine om at checke hvor meget jeg har åbnet mig og Stine siger 8 cm og hun flytter den sidste kant med fingeren så nu er der fri passage hvilket er rart. Pressetrangen bliver større.
Jeg brøler, som en brunstig løve i bur, på toppen af hver bølge og de kommer nu med så kort interval at jeg ikke får nogen pauser imellem. Så jeg råber op om at jeg har brug for en pause for at samle kræfter igen og gå ind i mig selv, for jeg havde brug for at mine øre kunne høre det. Og ganske rigtig virker min suggestion, så på mystisk vis får jeg en pause og så er jeg igen klar til at presse videre.
Jeg kan mærke Isabellas hovede bevæge sig længere og længere ned og det føles helt fantastisk og jeg har bare lyst til at blive der et øjeblik. Stine beder mig om at røre ved hendes hovedbund, som nu titter frem imellem mine ben og til min overraskelse mærker jeg noget blødt med hår og jeg er lige ved at tude. Det må være forventningens glæde der vælter ind over mig – jeg glæder mig så meget til at se hende.
Så kommer der en bølge igen og denne gang beder jeg Stine om at holde igen ved mit urinrør da jeg føler at det ligesom kradser eller spænder lige der. Stine fortæller at hun helst ikke må stimulere babys hovede for meget så derfor vil hun helst ikke da baby kan finde på at trække vejret, hvilket jeg selvfølgelig ikke ønsker. Så det er lidt modstridende for mig. Og siger at jeg ikke har lyst til at revne. Og Stine og Jacob siger begge at der er masser af plads. Så jeg beslutter
mig til sidst til at give pokker i om mit urinrør revner. Jeg kigger på Stine og spørger om det er ok at jeg presser igennem på næste bølge. Stine siger JA og jeg presser som en sindssyg og det føles FEDT. Og lige når det føles allermest fedt beder Stine mig om at gispe, hvilket jeg slet ikke når fordi følelsen af at presse er så overvældende og ud flyver Isabella som et missil gennem vandet. Jeg kigger til min overraskelse ned og ser overraskelsen i Stine’s øjne, hvor Stine hurtigt samler hende op og lægger hende på mit bryst.
Jeg havde forestillet mig hun ville være herre grim og krøllet, lyseblå og klistret, men hun var slet ikke så grim. Hun var lyseblå og var ligesom smurt ind i et tykt lag Nivea creme hvilket gjorde at hun var lidt glat at røre ved.
Her går tiden i stå for mig... jeg ligger der og hulker af glæde og prøver at styre mig for hver gang jeg hulker hopper Isabella. Stine kommer med håndklæder som hun dypper i vander og lægger omkring os tøser.
Jeg kan slet ikke fatte at det allerede er forbi og at hun er kommet ud til mig. Jeg var totalt overrasket over at det var gået så stærkt og fuldstændig overrasket over den måde det var forløbet på og Stine troede hun skulle strikke...tihi...snydt...
Jeg havde en forestilling om at jeg skulle hjælpe Isabella ud, ved at holde på hendes hoved og selv tage hende op på mit bryst. Men sådan blev det ikke og jeg ved nu hvorfor... Jacob har nemlig under hele min graviditet fortalt Isabella i min mave at hende fødsel vil være, så let, som at smutte mandler. Og det forslag har tilsyneladende været mere kraftigt en min forestilling. Eller måske har Isabella og Jacob rottet sig sammen mod mig.
Nå men, Jacob blev sendt ud efter varme håndklæder og jeg blev bedt om at holde godt fast på Isabelle, mens jeg blev hjulpet ud af karet og over på sofaen. Jeg kiggede ned af mig selv og så jeg lavede blodfodspor på gulvet hvilket jeg var totalt ligeglad med men bare observerede og så lagde jeg mig i sofaen med Isabella ovenpå og Jacob ved siden af. Stine satte sig i fodenden og studerede mit underliv, navlestreng (hvid/blå og underlig glat og fast at røre ved) og barn.
Nu ventede vi bare på at efterbyrden skulle komme. Jeg var totalt rundt på gulvet og følelser af lykke væltede op i mig. Her lå jeg med verdens 8’ende vidunder og havde slet ikke fattet endnu at det allerede var slut.
Jeg spurgte Stine hvornår moderkagen kom ud og hun sagde jeg helt automatisk ville få en bølge, som ville presse den ud. Vi opdagede til vores store overraskelse at Isabella havde slået knude på navlesnoren og Stine fortalte at hun havde fået ilt og mad nok, fordi knuden ikke kan strammes til.
Da navnesnoren var holdt op med at pulsere og Isabella var lyserød og varm klippede den stolte far, i samarbejde med Stine, navlestrengen over.
Og her sad vi alle tre klokken lidt over 11 fredag formiddag, den 10. december 2004, som en lille lykkelig familie.
Mange Hypnohilsner fra endnu en Hypnomor, Michala.
Søskende på babylisten:
Isabella har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 29/5-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
8/6)+x(200))