<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Maria og Gustav
Fødselsberetning:
Så skete det endelig. efter at ha haft veer onsdag d. 4 og torsdag blev min skønne lille gustav født.
Vi har været hjemme siden onsdag aften nu, Og ja det kan jo slet ikke beskrives så dejligt det er at ha ham.
Når jeg ser på ham, er jeg bare så taknemlig for at fødslen gik godt, selvom han fik en noget hård start på livet.
Torsdag aften omkring halv tolv, da jeg lige som onsdag havde haft veer hele dagen men med langttids mellemrum og først de sidste par timer med 6- 7 minutters mellemrum, besluttede vi at jeg lige skulle ringe ind på fødegangen for at høre om de synes vi skulle komme ind så jeg kunne blive undersøgt, eller om jeg skulle gå i seng. Jeg ville ikke ha noget i mod at gå iseng, ville helst være hjemme, frem for i fødsel for lang tid på hospitalet.
Og ja vi blev enige om jeg jo kunne se en times tid mere hvordan det gik og så evt ringe igen.
den time- 1½ time ja jeg fik ikke sove veerne var kraftige når de kom med ca 6-7 minsmellemrum. med en virkelig dyb smerte gik vandet så, og ja nu var veerne så her hele tiden.
Så vi tog på hospitalet, det de længste 20 min i mit liv tror jeg! og den længste gå tur fra parkeringspladsen.
kl 2, kom vi til fødegangen, hvor vi blev modtaget og jeg undersøgt. 9cm åben og klar til at føde lød beskeden.....hva??
Christian blev sendt i bilen efter kamera og taske....ja vi tænkte at det kunne han hente hvis vi skulle blive der.....ja lidt dumt måske....
Alt gik fint, en anelse for stærkt syntes vi nok, kunne godt ha brugt lidt mere tid der inde. indtil hoved skal ud. lige meget hvor meget jeg pressede og pressede så kom det ingen vegne. så en hjælper blev tilkaldt. men nu forsvandt veerne så os, og indsprøjtningen hjælper ikke det mindste. Der bliver kaldt efter hjælp. og i løbet af kort tid er der 5 læger på stuen, to jordmødre og en hjælper, overvældende. det gælder vist nu for en jordmor nærmeste presser min mave flad, mens to andre på stuen bøjer mine ben helt bagover, og jeg får besked på at nu skal der bare presses hvad enten der er veer eller ej.
efter at ha siddet fast i 5 min kommer han så ud. Han er helt slap og de næste 8 minutter til han selv trækker vejret er frygtelige. hvorefter han bliver kørt på børneafdelingen sammen med sin far.
1½ time tog det knapt fra vi satte føderne på hospitalet.
Tilbage ligger man så med en flad mave og en flad fornemmelse. han har det godt. men man føler sig ikke som mor! Skyldfølelse var det fordi jeg ikke kunne presse ordentligt?? Er han okay?
2 timer senere genforenes vi så, det var bare skønt, så skønt at ha ham i armene, se ham smile, sutte og mærke han ikke længere var slap min \\\\\\\"lille \\\\\\\"dreng på 4710g og 57 cm.
Søskende på babylisten:
Mathilde (16 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 21/4-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
27/6)+x(200))