<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Camilla og Sofia
Fødselsberetning:
Jaaa .... fødslen tog jo lang tid!!! Jeg var endelig blevet sat i gang d. 2 Juni, efter jeg havde tryglet dem om det den sidste måned - jeg var jo stor som et hus og var træt af at folk hele tiden spurgte, om vi skulle have tvillinger. \\\"nej firlinger\\\" hvæsede jeg som oftest (så undskyld til alle jer, som jeg har mopset af). Joo jeg fik da lidt veer af stikpillerne, men de forsvant igen nogle timer senere.
Om morgenen d. 3 peb jeg til Dennis, at jeg ikke var sikker på, at jeg havde lyst til at tage til sygehuset for at blive sat i gang igen - gad ikke at de skulle rode og rage. Det havde jo alligevel gjort lidt ondt dagen i før. Men bedst som jeg sagde det, gik vandet i sengen!! Typisk at det skal ske, når hovedet ikke står fast og vi skal have en liggende transport og jeg ligger på 1. sal med en meget stejl trappe ned!De stakkels falck-folk havde dog heller ikke lyst til at bære mig ned - de var tilgivet!
Vandet gik altså 7.30 og vi kom på hospitalet og blev taget godt imod. Derefter kørte tingene slag i slag, men meeeget laaaangsomt. Omkring klokken 13 var jeg udvidet én cm (!) og ved 16 tiden fik jeg ve-drop (selvom jeg var noget skeptisk). Veerne tog til og begyndte at gøre rigtig ondt (specielt to punkter nede i lysken). Jeg fik det fornøjede kendskab til epiduralen ved 20 tiden - og det var fedt. Havde ikke ondt overhovedet, så vi kiggede på tordenvejr og læste Mad og Bolig. Er bange for at jeg næste gang - lige så snart jeg sætter benene inden for døren, begynder at råbe epidural - den var fantastisk og den kan på det varmeste anbefales!
Nå men ikke alt godt varer ved og da klokken blev 23 \\\"vågnede\\\" jeg op til den bratte virkelighed - nu gjorde det fandme ondt (og bolus i epi\\\'en virkede IKKE). IIIIH. 23.30 var jeg fuldt udvidet og omkring 00.30 begyndte jeg at presse (selvom jeg ikke kunne mærke skyggen af de der presseveer til at begynde med). For filen da det var en kamp - og hvor jeg svedte som en hest. Min stakkels mand var jo med og han var helt fantastisk. Kom med kolde, våde klude til mig hele tiden - sørgede for at jeg fik noget at drikke og holdt til sidst mit ben, da jeg var for træt til selv at holde det og presse.Utrolig at han kunne holde til det, selvom han havde svoret, at han ikke ønskede at se baby komme ud.
Men ud kom hun - man kan jo meget, når man får 10 cm ekstra (klip og sprængning, blød og hård kop) )).men mere eller mindre presseveer fra 00.30 til 03:34 - det tærer sgu på kræfterne...
Hun kom op på min mave og nøj hvor hun kiggede - lå med store åbne øjne og kiggede rundt og gav ikke en lyd fra sig. Først da hun kom over og blev suget gav hun et lille skrig fra sig - men man havde jo stadig travlt med at kigge rundt.(Og det har hun sådan set gjort lige siden). Jeg ænsede desværre ikke så meget - kan kun huske det i billeder. Men jeg kan huske, at jordemoderen satte sig ned i overraskelse og at det første jeg tænkte, da hun lå på min mave var, \\\"det er en 6-kilo\\\'s baby\\\". Og jeg havde jo tilsyneladende ret ;-)
Moderkagen kom 15 min efter - sammen med alt for meget blod, der dog hurtigt blev stoppet igen. Jeg var jo sprunget - ja, alt hvad man nu kunne springe, og selvom den kære überlæge forsøgte, blev vi nødsaget til lige at rundet op.gangen for at blive syet. 50 sting - så det var vist nødvendigt :-( . Min kære mand var tilbage og holdte vores datter i de næste 3 timer - var med til at måle og veje hende og udfylde det der fødselsskema.
Vi kom hjem 6 dage efter fødslen. Hvor var det rart at slippe for cirkuset på barselsgangen. Dette selvom jeg var enormt privilegeret og havde enestue og dermed mulighed for at manden kunne sove der. Vi var tilsyneladende ved at blive berømte på hospitalet - der kom i hvertfald mange for at se \\\"kæmpebabyen\\\". Tit måtte jeg spørge \\\"øhhh, hvem er du\\\". Men folk var utrolig flinke og rare.
Den første måned hjemme gik med \\\"oppassere\\\" - jeg måtte ikke bære hende (sprængning og en 2-størrelsesbaby)så mor og svigermor måtte på arbejde - tror nu, at vi alle nød det lige meget.
Nu er det så hverdag og jeg er alene igen om dagen - pragtfuldt. Og alt går godt - med det hele :-)
Vi er langsom blevet enige om, at vi skal have mange flere børn, når de bliver så pragtfulde som Sofia - jeg var klar allerede dagen efter fødslen (så det passer det med at man glemmer hurtigt igen);-)
Søskende på babylisten:
Sofia har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 15/10-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
23/2)+x(200))