<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Rikke og Freja
Fødselsberetning:
Onsdag morgen - den 1 dec. - gik vandet, da jeg lige var stået op. Vi ringede til sygehuset, og fik besked på, at de gerne ville se os. Da vi kom derop, blev vi sendt ind på en stue, hvor jeg fik kørt en strimmel - eller to. Da de havde checket både mig og barnet, og alt var som det skulle være, fik vi besked om at tage hjem og vente på, at veerne skulle begynde. Var de ikke begyndt inden et døgn, skulle vi komme på sygehuset igen, hvor de så ville sætte fødslen i gang, da man ikke må gå mere end et døgn efter vandafgang. Det er noget med bakteriefare.
Vi kørte en tur op omkring mine forældre, for tiden begyndte pludselig at blive lang. Nu kunne man omsider skimte lys for enden at tunnellen og det som vi havde gået og ventet på i alle de måneder, var nu bare lige \\\\\\\"omkring hjørnet\\\\\\\" Der kom bare ingen veer.....
Senere tog vi på McDonalds - vi syntes ikke rigtigt, vi kunne begynde at lave de store kulnariske retter, HVIS nu veerne skulle begynde. Men ....stadig ingen veer .....
Om aftenen satte vi os til at spille Yatzy - normalt ikke et spil vi ynder særlig meget - men hvad gør man ikke for at få tiden til at gå.
Da klokken blev henad 22.30 om aftenen, bestemte vi os for at gå i seng. Vi havde jo hørt, at sådan en fødsel godt kunne trække i langdrag, så det ville være rart at være udhvilet. Og der lå vi så og ventede ..... stadig ingen veer. Det er nu sin sag at skulle sove, når man sådan SKAL og da klokken efterhånden nærmede sig 5.30 om morgenen, og der stadig hverken var veer eller søvn, ja så stod Michael op og kørte til bageren. Da vi havde spist rundstykker - i sengen - prøvede vi endnu engang at sove lidt, og denne gang fik vi vist sovet i 2 timer.
Da vi stod op, og havde været i bad, fik vi denne gang pakket en ordentlig taske. Den havde vi ikke fået pakket endnu, for både jordmoderen, lægen og de mødre, som har \\\\\\\\\\\\\\\" forstand\\\\\\\\\\\\\\\" på sådan noget, svor alle på, at jeg ville gå over tiden, og da der var endnu 7 dage til termin, tog vi det stille og roligt.
Vi kom op på sygehuset og blev kørt ind på den samme stue som dagen forinden. Det var ikke en decideret fødselsstue, men et såkaldt hvilerum. Der kørte de endnu en strimmel og checkede, hvor meget jeg havde åbnet mig. 1 cm.
Da jeg havde ligget med den der strimmel et par timer, blev jeg kørt ind på fødselsstuen, og klokken 12.45 blev der lagt ve-drop. Michael \\\\\\\\\\\\\\\"fik lov\\\\\\\\\\\\\\\" at gå ned og tage dagens eneste cigaret, mens jeg blev gjort klar, og da han kom op igen, begyndte veerne. Det var til at holde ud i starten, men efter ½ time, begyndte de at komme uden mellemrum, og det var virkelig noget, der trak tænder ud. For at lindre dem lidt, fik jeg de små poser med varmt vand lagt på underlivet. De hjalp ikke - så fik jeg bi-stik - det var næsten lige før, de gjorde mere ondt end veerne. De hjalp heller ikke. Jeg kunne ikke få tilbudt epidural, da veerne virkelig var effektive. På det tidspunkt stod jordmoderen nærmest og så medlidende på mig, for veerne bankede løs, og ingen stilling jeg kunne finde på hjalp overhovedet. Jeg begyndte at snakke om kejsersnit, for nu var det efterhånden som om hele underlivet blev stukket med knive og det hele revet ud af mig. Min jordmoder kiggede forundret på mig og sagde, at hun endnu aldrig havde mødt en, der kunne snakke SÅ meget under veerne, men det var måske bare min måde at holde det ud på. Og så begyndte hun ellers at snakke mig efter munden. Hun forlod stuen et lille stykke tid, og da hun kom ind igen, sagde hun, at nu havde hun sendt bud efter narkoselægen, så jeg kunne få det kejsersnit, som jeg bad om. Jeg blev næsten helt paf, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det da ikke kunne være SÅ let at få, hvad man bad om. Men det var nu alligevel som om, at det hjalp, for nu var det jo bare et spørgsmål om tid, før jeg kunne slappe af og lade lægen gøre arbejdet. Og så kom presseveerne..... Jeg sagde til jordmoderen, at nu kommer barnet altså. Hun slog det hen, og sagde, at jeg ikke var åbnet nok endnu, men jeg mente nu nok, at jeg bedst kunne mærke, om jeg skulle presse eller hvad, og jeg fik hende da også til at checke, om det ikke kunne passe. Hun så helt bestyrtet ud, og jeg skal lige love for, at hun fik gjort fødselssengen klar, og fik mig over i den. I løbet af lidt under ½ time, havde jeg åbnet mig 6 cm.
Men jeg pressede og pressede, og efter alverdens smerter kom hun endelig. Verdens ottende vidunder som var ALLE smerterne værd og MEGET mere til. Hun blev lagt op til mig, og der lå/sad vi så ..... vores lille nye familie :o)Freja fik apgarscoren 3x10.
Og så var jeg pludselig glad for, at jeg ikke havde fået kejsersnit - at jeg nu havde født \\\\\\\\\\\\\\\"almindeligt\\\\\\\\\\\\\\\" - at jeg selv havde følt smerterne ved at give så dejlig en skabning liv.
At jeg så slet ikke ville have fået kejsersnit er en anden sag - det var åbenbart min jordmoders måde at hjælpe mig igennem veerne på, for der var på intet tidspunkt, hvor hun bare så meget som overvejede, at jeg skulle føde på den måde.
4 timer efter fødslen gik vi ned på \\\\\\\\\\\\\\\"Hotellet\\\\\\\\\\\\\\\" og var der i 5 dage. Vi skulle vel egentligt kun have været der i 4, men jeg fik aldrig amningen til at fungere - og slet ikke med 3 sygeplejersker hængende mig over skuldren. Så Freja blev et flaskebarn lige fra dag 2, og det har jo - trods alt - også sine fordele :o)
Søskende på babylisten:
Freja har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 8/11-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
4/2)