<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Anette El Hadari og Sara Wissam El Hadari
Fødselsberetning:
Sara og Amir
El Hadari
Vores familie
Saras fødsel
Amirs fødsel
Udvikling
Dagbog
Vores fotoalbum
Ny side
Videoklip!!
Islam
Den kloge Imam
Tørklædet i Islam
Saras puslespil
Amirs puslespil
Vendespil
Klar til barn??
Børnenes ønskeliste
Opskrifter
Gæstebog
Kontakt os
Gennem det sidste stykke tid af graviditeten fik vi af vide at Sara lå i sædefødsel,
men tænkte ikke nærmere over det.
Først torsdag d. 18/9-03, da jordemoderen fortalte mig at jeg skulle
sendes til scanning hurtigst muligt, da hun mente at Sara fortsat lå forkert.
Det blev så arrangeret, og allerede dagen efter, fredag d. 19/9-03
blev vi sendt til scanning på Hjørring Sygehus. Efter en kort snak med
lægen, blev jeg scannet, og ganske rigtig så lå min lille pige med
numsen nedad.
Lægen ville så forsøge at vende hende, men trods
flere (meget voldsomme) forsøge, både indvendige og udvendige,
så lykkedes det ikke. Så da lægen endelig var færdig med at \"mishandle\"
mig, fortalte han at det ikke var lykkedes og at jeg derfor skulle ha´
kejsersnit i uge 38. Så gik mor her ellers igang med at regne og udbrød;
\" Jamen det er jo i næste uge!?!\"
Og ganske rigtigt. Vi skulle møde på sygehuset mandag
morgen til indlæggelse, og så skulle jeg ha´foretaget kejsersnit
tirsdag morgen kl.0800. Jeg har altid været rædselsslagen for at skulle
opereres, så er det nødvendigt at sige at det var en meget lang
weekend jeg skulle igennem?? Jeg var både enormt nervøs, spændt, glad,
bange og alt muligt andet på samme tid.
Nå, men mandag d.22/9-03 (på min fars
fødselsdag og vores 2.bryllupsdag) blev vi så indlagt kl. 10 om
formiddagen. Vi havde selvfølgelig ringet til min mor (og resten af familien)
først for hun skulle med til fødslen. Så efter en snak med overlægen,
fikjeg lov til at tage hjem resten af dagen. Jeg skulle bare komme igen
mandag aften.
Så vi tog ned på banegården og hentede min mor
og lillebror, og så gik turen ellers forbi pizzariaet og så hjem og spise.
Det gik ikke ret godt. Jeg var så nervøs at jeg næsten ikke kunne klemme
noget ned.
Da klokken nærmede sig 2200 tog jeg så tilbage til
sygehuset, hvor jeg blev puttet på barselsgangen... Det skal lige siges at
det i løbet af natten rigtig gik op for mig, hvad det var der skulle ske.
Det var vildt at ligge der blandt nybagte mødre og små babyer og bare tænke
at nu var der mindre end 12 timer til jeg havde min lille pige
i armene!!
Nå, men tirsdag d. 23/9-03 blev jeg vækket kl. 0630,
så jeg kunne gå i bad og rigtig vågne op, før min mand og min mor ville
komme op til mig. Omkring kl. 0700 kom de så, og så sad vi og snakkede
lidt om løst og fast, indtil min mand skulle gå kl. 0730. Han skulle til
køreprøve (fedt tidspunkt ikk´?? Behøver jeg at sige at han dumpede??)
Nå, men kl. 0745 kommer sygeplejesken ind og siger at mit
kejsersnit lige er rykket til kl. 0900 da de har fået et akut tilfælde ind !!
Puha her sad jeg på en sygehus-seng og rystede af skræk, og så
siger de f***** at det er udsat en HEL time Jeg var sikker på at jeg
ville dø af skræk før jeg fik min datter i armene!!
Nå, men da klokken nærmede sig 9
blev jeg kørt
ned mod operationsstuen, hvor jeg først blev scannet (jo lillepigen lå stadig forkert!)
og derefter fik lagt et kateter. Da det var lagt
skulle jeg lige vente til de
fik gjort stuen helt klar. Og takket være forsinkelsen nåede min mand at komme
tilbage fra køreprøven. Da jeg havde lagt på gangen og ventet i noget der
føles som en evighed, blev jeg kørt ind, og alle lægerne, sygeplejeskerne
og jordemoderen præsentere sig, og fortalte kort hvad der skulle ske.
Så skulle rygmarvsbedøvelsen lægges. AV!! Lægen kunne ikke ramme,
så først efter 5 forsøg ramte han rigtigt.
Jeg havde udtrykkeligt sagt at jeg ikke ville vide hvornår de begyndte at
skære og det var ok. Desværre, til trods for jordemoderens snak
om næste års sommerferie, overhørte jeg lægen sige: \"Så går vi igang!!\"
Nå, men heldigvis slog det mig ikke helt ud,
og ganske kort tid efter,
tirsdag d. 23/9-2003 klokken 1040
skreg min lille datter for første gang.
Nej hvor var det en dejlig lyd!! Det havde jeg bare ventet på i så lang tid,
og så skete det endeligt!! Det var næsten ikke til at tro.
Efter at havde set denne lille dejlige baby
for første gang, og efter min datter havde tisset på min mor ()
tog jordemoderen hende ud i et lidt varmere rum hvor hendes far ventede.
Nøjj... hvor var han stolt!!
Her fik hun ble og tøj på, og blev selvfølgelig målt og vejet.
Min lille guldklump var 49 cm. og hele 3060 g.
Og så er hun taget 13 dage før termin...
Jeg kunne ikke være mere stolt!!
Uhmm... Mors dejlige pige...
Jeg elsker dig så højt
Søskende på babylisten:
Sara Wissam El Hadari har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 27/2-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
15/11)+x(200))