<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Louise Pries Nielsen og Victoria Olivia
Fødselsberetning:
Efter to nætter med veer, som var gået i sig selv igen, var jeg godt træt. Jeg havde det ikke ret godt, og kom ind til tjek på sygehuset. Jeg begyndte at få nogle nye veer derinde. Jordemoderen blev lidt bekymret da hun kørte en strimmel, for hjertelyden var meget uregelmæssig. Den lød meget mærkelig! En reservelæge kom, og hun begyndte straks at snakke om kejsersnit. Så blev jeg bange og ked af det, og ringede efter min mor :o) Hun har nemlig fået tre kejsersnit. Min kæreste var med mig hele tiden. Jeg blev scannet af overlægen, som med det samme afviste kejsersnit. Hjertelyden var kun ca. 10 % uregelsmæssig, hvilket var helt normalt. Puha, vi åndede lettet op. Men jeg blev indlagt for observation. Veerne var nu regelmæssige.
Jeg blev tjekket igen et par gange den aften, hvor jeg fik kørt en strimmel. Jeg sov ikke ret meget den nat, fordi jeg havde veer. Det var dejligt, for jeg ville så gerne føde. Og de var jo ikke så slemme. Dagen efter, efter en strimmel, blev jeg sendt hjem med besked om, at vi nok ville komme tilbage senest 24 timer efter. Det syntes vi jo lød dejligt. Så hjem kom vi, og jeg fik noget mad, selvom jeg ikke var sulten, for min krop skulle have energi. Så kunne min kæreste jo lige nå at pakke, selv at få mad, rydde lidt op osv.
MEN, der gik højst to timer, så måtte vi afsted igen. Der var kun 3 min mellem veerne, og de var meget kraftige. Nu var det ikke så sjovt mere ;o) Jordemoderen var meget overrasket over, at det var gået så hurtigt, da jeg jo var førstegangsfødende. Jeg måtte ikke komme i badekar som jeg havde drømt om, pga. den uregelmæssige hjertelyd. Det var jeg træt af, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg ville absolut ikke have noget smertestillende, men det endte dog med varmebeslag, så akupunktur og til sidst gik jeg med til morfin. Veerne gjorde bare nas! Jeg lå bare helt stille og koncentrerede mig om veerne, mens jordemoderen blev ved med at sige, at jeg altså godt måtte skrige. Men så syntes jeg bare det gjorde mere ondt! Så jeg holdt pænt mund. Andet end når de rørte mig på maven, eller gjorde noget jeg ikke ville have, så kunne jeg godt finde ud af at åbne munden, og bede dem om at holde op! På et tidspunkt nægtede jeg at få kørt en strimmel, fordi jeg fik en ve hver gang hun rørte mig. Fint, sagde hun. Bare du ved det er dit ansvar, hvis der sker noget med dit barn. Nå men så måtte hun godt alligevel... Så langt tænkte jeg ikke lige. Hvad man ikke gør for sine børn :o)
Jeg var 3 cm åben da jeg fik morfin, som ikke hjalp på smerterne!, og 1½ time efter kaldte jeg på jordemoderen, at nu ville jeg have en blokade, selvom jeg havde svoret jeg ikke skulle have den. Så undersøgte hun mig lige først, og jeg var 10 cm åben! Så måtte jeg jo ikke få den. Og det var jeg faktisk rigtig glad for! Jeg blev helt vildt lettet. Jeg klarede det! Hun var vildt overrasket over at jeg havde åbnet mig så hurtigt. Det var morfinen der havde hjulpet, og det var så også derfor jeg havde haft så ondt. Hun blev ved med at sige hvor dygtig jeg var, det var jo dejligt at høre. Så gik hun lidt, og jeg måtte kalde på hende igen 2 min efter eller noget, for nu skulle jeg bare på toilettet.
Så kom jeg ind på fødebriksen, og en ny jordemoder tog over, øv, for den anden havde fri. Øv øv øv. Nå men hun var nu også sød nok. Jeg synes nu de tog sig tid nok, hende og sygeplejersken! Jeg ville bare gerne have det barn ud NU. Det var så dejligt at presse. Endelig kunne jeg arbejde med veerne, og det gjorde ikke engang ondt. Så jeg ville ikke bedøves. Men pludselig kom en kæmpe smerte, to gange. Jeg bristede. Øv, det havde jeg håbet på jeg ikke ville. Nå men så sved det lidt derefter, men ud kom hun da, vores dejlige datter. Jordemoderen var helt vild efter at veje hende, fordi hun var så stor. 4480 g g 57 cm. Sådan! Jeg blev kun syet 5 gange ca. Så det kunne have været værre.
Presseperioden tog 40 min. Der var to børnelæger til stede, pga hjertlyden, og hun blev straks lyttet på da hun kom ud, men det slog det helt normalt. Skønt! Jeg var så stolt af mig selv, over at have født, så jeg råbte det ud over hele stuen, og de grinede bare ad mig alle sammen :o) Men jeg var da bare ligeglad. For jeg havde en smuk lille pige liggende på mit bryst, og det var det eneste der betød noget.
Jeg havde sammenhængende veer i 31 timer, og fødsels veer i 8 timer. Men det var kun de sidste par timer der var rigtig slemme.
Søskende på babylisten:
Victoria Olivia har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 23/3-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
7/6)