<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Annette og Klara Emilie
Fødselsberetning:
Onsdag den 9. August 2006 kl. ca. 02.50 kom den første ve. Veerne var fra starten rimelig regelmæssige med ca. 5 min imellem og en varighed på ½-1 min. Kl. ca. 4.30 kom Kim hjem fra arbejde (havde ringet efter ham), og vi aftalte, at vi straks efter kl. 6.15 ville aflevere Kasper i børnehaven, og så derefter køre til Silkeborg. Vi gik i bad og gjorde os klar.
Så snart børnehaven åbnede blev Kasper afleveret.
Vel ankommet til Silkeborg blev jeg undersøgt kl. lidt i 7. Der var sket ca. ingenting. Nada. Nul-og-nix. Zero!!!
Jeg var så træt og så skuffet. Aftalte med jordemoderen, at jeg skulle blive, så min kons. Jordemoder kunne undersøge mig når hun mødte kl. 7.30. Hun havde dog et kejsersnit der skulle overståes, og så kom der noget akut, så klokken var ca. 10.30 da jeg blev undersøgt. Stadig 1½ cm livmoderhals tilbage, men jeg var da åbnet lidt (2-3 cm). Vi blev enige om, at Kim og jeg skulle gå en tur, og derefter komme tilbage til endnu en undersøgelse.
Tilbage igen blev jeg ca. kl. 12.30 undersøgt igen. Denne gang stadig ca. 1-1½ cm livmoderhals og 3 cm åben. Men, denne jordemoder var ikke så afvisende for at tage vandet, og derefter kunne jeg så få den epidural, som jeg så brændende ønskede mig. Vi aftalte dog, at jeg først skulle i badekar, da de havde et par undersøgelser forude. Men, de havde kaldt endnu en jordemoder ind, som skulle følge mig resten af forløbet.
Kl. ca. 13.00 var badet klar - og, hvilken lettelse!! Jeg kunne arbejde meget bedre med veerne, og det var bare så dejligt afslappende at ligge og flyde rundt. Desværre var karet lige 10 cm for lille, så jeg fik banket mine fødder ind i kanten hver gang veerne kom.
Jordemoderen kom, og jeg blev undersøgt igen. Jeg var nu 4 cm åben, jeg kom op af badekaret, så de kunne tage vandet klokken 14.05. Straks efter var jeg 6-7 cm åben. Der blev kørt en ctg og lagt drop, så jeg var klar til epiduralblokaden.
Det gik stærkt, det gjorde ondt og jeg havde den ledeste kvalme!! Og, før vi så os om, var jeg 8 cm åben, og kunne regne ud, at den epidural var fuldstændig spild. Vi aftalte derfor, at bistik var det jeg skulle prøve for at lindre lænden. Og, hvor herre bevars - det sved ad. H. til, og hjalp ikke en skid!!!!
Resten af tidspunkterne står lidt i det uvisse, men pludselig var veerne ikke så stærke, så jordemoderen gav mig 4 akupunkturnåle - 2 i lilletæerne og 2 i anklerne. Derud over fik jeg to i maven, men på det tidspunkt var jeg så langt i forløbet, at de slet ikke hjalp. Og, så gik det pludselig hurtigt. 2 veer senere begyndte pressetrangen at melde sig.
Den første presseve kom, og da den var færdig, kunne jordemoderen se lidt af hårtoppen. Da den anden presseve kom, var jeg indstillet på, at nu skulle det gøre ondt, for da jeg skulle føde Kasper, sad hans hoved i spænd i flere veer. Men nej, presseveen kom, og jeg pressede og pressede. Og, vupti, kl. 15.39 lå jeg med den dejligste lille prinsesse på maven.
Moderkagen blev “født” efter kort tid. Og, der skulle ikke syes!!
Søskende på babylisten:
Kasper (21 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 18/8-2010
> Slet profil <