Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Mette og Isaac

Mor: Mette , 41 år ( 22/6)
Søn: Isaac, 17 år 5 mdr

Fødselsdato: 5/6-2007 kl 07:09
Oprindelig termin:5/6-2007
Født da mor var 40+0 henne
Fødselsvægt: 3650 g
Fødselslængde: 53 cm
Fødested: Hjemme
Bopæl: Hobro
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Hvis jeg skal starte før begyndelsen så havde jeg dagen inden fødslen en fornemmelse af at jeg snart skulle føde... Måske ikke så underligt i og med at det var dagen før terminen - mandag d. 4. Juni...

Mandag brugte jeg på at vaske tøj og gøre rent - jeg skulle jo føde hjemme så der var nogle ting der helst skulle være i orden. Jeg fik også handlet lidt ind så der var mad til dem der skulle deltage i fødslen.

Jeg kom lidt sent i seng mandag - og da jeg endelig kom i seng havde jeg fået selskab i form af min 5 årige datter... Jeg kunne ikke få hende til at falde til ro i sin egen seng - det ærgede jeg mig lidt over fordi jeg stadig havde den der fornemmelse af at der snart ville ske noget...

Og jeg fik ret...
Tirsdag d. 5. Juni kl. 2,30 - på terminsdagen - gik vandet... Forinden havde jeg været på toilet og haft en lille ve, hvorefter jeg mærkede et lille dunk i underlivet... Der vidste jeg bare at vandet var gået og derfor kiggede jeg rundt efter om jeg havde et håndklæde så sengen ikke ville blive så våd. Med det samme jeg bevægede mig en smule løb vandet ud af mig...
Heldigvis lagde Gry ikke så tæt på at hun blev våd og jeg fik flyttet hende lidt længere væk i håb om at hun ikke ville ende i vandet...
Så ringede jeg til min mand. Det første han sagde var; \\\"Er vandet gået?\\\"... Og så fik han ellers travlt med at komme hjem - heldigvis var han kun 1 times køretid fra vores hjem.

Jeg valgte at vente 10 min før jeg ringede til min jm - jeg ville lige se hvordan veerne kom inden jeg vækkede hende.
Vi aftalte at jeg ringede igen når jeg gerne ville have hun kom hjem til os.
Derefter ringede jeg til min mand for at få ham til at ringe efter min mor.

Her var det så jeg valgte at vække Gry for at få hende ind i sin egen seng, men det ville hun ikke... Nå, men så fik jeg hende til at hjælpe med at samle lidt vasketøj sammen - jeg havde nemlig ikke nået det hele dagen inden så det lagde stadig sorteret i bunker...
Hun var bare så sød. Når jeg fik en ve - som heldigvis ikke var SÅ slemme på dette tidspunkt - aede hun mig på kinden. Vi havde på forhånd snakket om at det gør ondt når baby skal ud af maven og jeg gentog det igen mens jeg havde veer, så hun blev slet ikke bekymret eller bange over at se mig have veer

Jeg havde valgt at købe klyx, så den tog jeg på dette tidspunkt.

Min mor kom ca. 45 min efter at vandet var gået og jeg satte hende til at skifte sengetøj. Det nåede hun dog ikke inden min mand kom, så de hjalp hinanden med at få et tørt lagen på.

Det var meningen at pigerne ikke skulle være hjemme mens jeg fødte, men Gry ville under ingen omstændigheder med sin mormor hjem. Hun ville blive hjemme. Det var også ok - så skulle Annika heller ikke hives op af sengen. Gry kom ind i stuen med mormor og så fik hun lov til at vælge en tegnefilm hun gerne ville se...

Kort efter Anders nåede hjem bad jeg ham ringe efter jm. Jeg synes at veerne hurtigt blev tættere og stærkere så med de forholdsvis hurtige fødsler jeg har haft de andre gange ville jeg ikke vente for længe. Og så ville der også gå 1 - 1½ time før hun kunne nå frem.

Kl. 4,30 ankom jm.
Mit bt er 110/70
Lillebror ligger med ryggen til højre, har god hjertelyd og bliver skønnet til 3800 g
Livmoderhalsen er lige knap udslettet og jeg er knap 2 fingre åben
Fostervandet siver og er klart og jeg har ingen tegnblødning...

Under fødslen traver jeg meget rundt i soveværelset... Der er kun lige en lille \\\"sti\\\" jeg kan trave på så når Anders kommer i vejen for min \\\"rute\\\" er han knap så populær. Når jeg fik en ve skulle jeg dog bruge ham til at hænge ind over.
Af og til ligger jeg i sengen med en varmepude på underlivet, men denne gang er det slet ikke så rart at ligge ned mens jeg har veer.

Mine veer er på ingen måde regelmæssige og jeg synes faktisk det var lidt svært ikke at vide ca. hvornår jeg kunne regne med at den næste ve kom.

Kl. 5,22 kalder vi på jm. Jeg har meget ondt nu og tænkte et kort øjeblik på hvilken lykke det ville have været at være på en fødegang og få smertelindring...

Hun synes ikke det er nødvendigt at undersøge mig for hun kan fornemme/høre at det gå frem. Hun har på dette tidspunkt noteret i journalen at jeg har veer styrke 2 med uregelmæssigt interval.

Her ligger jeg mig så vidt jeg husker i sengen igen... Jeg er begyndt at hyperventilere så det summer og snurrer i mine fødder og i hænder og lidt op af armene... Efter lidt tid nævner jeg det for jm. Her får jeg at vide at jeg skal sge til hvis det bliver værre for så skal jeg trække vejret i en pose...

Fra starten af har jeg kvalme, men den bliver værre jo længere jeg komme i fødslen... Men jeg formår trods alt at få lidt at drikke, kun lige så jeg får fugtet min temmelig tørre mund, men det var også nok...

Kl 5,52 har jeg tiltagende veer og jeg har bare så ondt... Han står højt. Jm spørger til hvordan de andre er født og vi får herefter at vide at ud over at han står højt så mener hun at han har hånden oppe ved ansigtet...

Kl 6,11 har hun noteret at jeg har overgangsveer... Jeg synes de er så skrækkelige... Jeg har det meget dårligt og er flere gange tæt på at kaste op...

kl 6,50 har hun noteret at jeg har begyndende spontan pressetrang - det er jeg nok ikke helt enig i. Der var en lille smule, meget lidt, men jeg synes bare at nu måtte der godt snart ske noget og hvis han stod højt tænkte jeg at det ikke ville gøre noget hvis jeg hjalp lidt til Her vælger jeg også at rejse mig op for at se om det kan få ham lidt ned...
Kvalmen er der stadig og jeg har stadig flere gange hvor jeg er tæt på at kaste op... Det er IKKE rart med kvalme når man også skal bruge energi på at presse - og når man så presse så er det med risiko for at begynde at kaste op... Adr...

Efter noget tid kan jeg ikke holde ud at stå op mere, men her er han kommet så langt ned at jeg ikke kan samle benene nok til at vende mig om og gå ned i knæ... Med lidt hjælp får jeg dog sat mig ned på knæ og herefter vendt mig om så jeg kan støtte albuerne på sengen...

Jeg presser og presser og presser... Endelig bliver hovedet født... Før han kan komme viedere skal han dog lige vikles ud af navlesnoren. Om han har hånden oppe ved jeg egentlig ikke

D. 5/6-07 kl. 7,09 - grundlovsdag, fars dag OG mormors 45 år fødselsdag - bliver lillebror født... Apgar 10/1 10/5
Han vejer 3650 g og er 53 cm...

Jeg synes han er noget blå i det da han kommer ud og så har han små blodsprængninger i huden og blodsprængninger i øjnene...

Jeg får sprøjten i låret - jeg kan ikke huske hvad den hedder

Kl 7,20 føder jeg moderkagen (vægt 750 g og lige som den skal være) og kort efter kommer pigerne ind for at se lillebror... De er meget betagede af ham...

1 time efter fødslen er der noteret at blødningen er ok og at den samlede blødning skønnes til 150 ml

2 timer efter fødslen er der noteret at han har suttet aktivt, tisset (det gjorde han 2 gange efter hindanden lige da han er født) og at jeg har været oppegående og er velbefindende.
bt: 110/50

Slut med jornalnotater herfra...

Efter fødslen har jeg svært ved at få tømt min blære og da det endelig sker er jeg en MEGET lettet ,nybagt mor

Gry og Annika er meget glade for deres lillebror. Han bliver kysset og krammet til den store guldmedalje

Søskende på babylisten:

Annika (19 år 7 mdr)
Gry (22 år 5 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 6/6-2011

> Slet profil <