<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Mette og Andreas
Fødselsberetning:
Andreas’ fødsel ved planlagt kejsersnit
10. oktober 2006
Tirsdag morgen kl. 7 skulle vi møde op på afsnittet for mødre og nyfødte på 5. sal på Roskilde Amts Sygehus. Vi havde begge ikke sovet alt for meget, da vi var godt spændte og samtidig lidt nervøse for selve dagen og Lillebrors ankomst og om alt ville gå godt.
Vi henvendte os i informationen, en sød sygeplejerske bød os velkommen og fulgte os med det samme ned til stuen hvor jeg skulle ligge bagefter (Barselsgangen). Her fik vi beskeden, at de ikke viste hvornår det ville ske, men kun meget snart, hvis ikke der dukkede noget akut op. Jeg var meget lettet da jeg så det var en 2 mandsstue, for jeg var ikke så glad for det hvis det havde været en 4 mandsstue (Synes det er lidt mange samlet på et sted, men nok om det…) På sengen lå vores tøj som vi begge skulle skifte til samt en stikpille som jeg skulle tage med det samme til forebyggelse af smerter.
Da klokken var 7.30 kom en hen og sagde til os, at der nok ikke var så længe til vi blev kørt ned til operationsstuen og en ville komme og ligge et drop i hånden på mig. Men kort efter fik vi så den besked vi ikke lige havde håbet på, og det var, at der var kommet noget akut og vi måtte vente til det var klaret. Forhåbningen dalede selvfølgelig lidt et kort øjeblik, men det sker jo og vi tog det med højt humør. Ventetiden var lang synes vi, så vi sad bare og snakkede og så lidt fjernsyn ind imellem. Og først da klokken blev omkring 09.20 kom en portør og hentede os og kørte os ned på operationsgangen. Da vi kom derned var der allerede kommet en del folk som skulle være med til kejsersnittet på en eller anden måde. De var alle i et fantastisk humør og spurgte os om vi var klar til at holde fødselsdag. Selvfølgelig var vi det!!! De skulle lige gøre det hele klar på stuen og de sidste læger om ind på stuen, og da klokken var omkring 10 kom jeg ind. Jeg/vi blev budt velkommen af dem alle sammen og fik det sidste information, Jakob fik vist sin plads, og lægen kom og gjorde klar til min rygmarvsbedøvelse, jeg fik taget blodtryk, og til sidst fik jeg sat noget overvågningsudstyr på kroppen. Rygmarvsbedøvelsen var jeg utrolig nervøs for, men det var helt uden grund - det gjorde lidt ondt, men ikke som jeg havde troet. Efter han havde lagt den, gik det vildt hurtigt, 5-10 sek. og jeg kunne hverken mærke min numse eller ben mere, så jeg skulle skynde mig at lægge mig på briksen igen og fik heldigvis hjælp for jeg kunne ikke mærke noget og jeg blev helt slap. Til sidst kom det grønne klæde op foran os så vi ikke kunne se hvad der skulle foregå. Lægen testede min smertegrænse og han kunne nu konstaterer, at jeg var bedøvet nok til selve kejsersnittet kunne gå i gang. Lægerne fortalte hele vejen igennem hvad de var i gang med og hvor langt de var noget. Det var på en måde rart, jeg kunne jo ikke mærke det og så var min jordemoder Rikke Jeppesen utrolig sød at snakke med os og fortalte hvad der ville ske bagefter når han var kommet ud. På et tidspunkt sagde en af lægerne til Jakob, at han snart skulle holde øje med klokken for der ville ikke gå længe til, at han ville blive født. Klokken 10.16 kom de første søde skrig fra Andreas og vi så han blev båret over på et lille bord hvor jordemoder stod klar til at tjekke ham og svøbe ham ind til sidst. Vores lille fyr var helt perfekt, så smuk og han skulle hverken have hjælp til at trække vejret, have suget vand ud af næsen eller noget andet. Han fik en apgar score på 10/1 og 10/5, så det kunne ikke være bedre (- og dette er ikke altid helt normalt i forbindelse med et kejsersnit fik i at vide.) Han blev vejet og målt, og kom derefter op til Jakob som så kom over til mig og viste ham frem. Det var så dejligt at kunne følge med i det hele ved sidelinen og alt var bare så stemningsfyldt på operationsstuen hele tiden.
Nu begyndte lægerne så at sy mig sammen, synes ikke det tog særlig lang tid. Allerede da klokken var 10.50 blev jeg kørt mod opvågningsstuen hvor jeg fik lidt smertestillindende og der blev holdt øje med hvor meget jeg blødte. Blødningen var normal og jeg havde ikke så mange smerter mere efter den medicin jeg fik, efterveerne fik jeg der og dem fik jeg smertestillende mod og efter det mærkede jeg ikke mere til dem, herligt!
Klokken 13.05 var jeg klar til at blive kørt ned til barselsgangen og vi kunne nu slappe af og nyde vores lille Prins. Inden længe kom de og fjernede mit kateter og drop, de så til min blødning og der var ikke så meget så jeg fik bind og trusser på. Vi fik lidt at spise og hen af eftermiddagen kom mine forældre sammen med Katrine på besøg. Det var dejligt at se hende for jeg havde bare savnet hende SÅ meget og jeg var selvfølgelig meget spændt på hendes reaktion når jeg lå med lille Andreas i sengen. Hun var meget nysgerrig med det samme, kom op i sengen til mig og hun hilste på ham. Det var bare så sødt, og hun var den fødte storesøster med det samme som var meget forsigtig og kærlig fra start. Mit hjerte smeltede helt og jeg følte mig bare så lykkelig i det øjeblik, mere end jeg før har været. Hvad kunne man mere ønske sig; en vidunderlig mand og 2 skønne og raske unger!? De var der ca. 45 min. og så tog de hjem igen. Om aften kom resten af familien og hilste på samt venner og veninder kom de følgende dage. Det var dejligt med en masse besøg.
Hen på eftermiddagen på operationsdagen var jeg allerede ude af sengen og på toilettet som man skulle, det var en lidt mærkelig fornemmelse. Havde lidt ondt og var lige ved at besvime efter alt det medicin jeg havde fået, men det gik hurtigt væk. Det første døgn var jeg oppe et par gange og allerede på anden dagen fik det meget bedre.
11. oktober 2006
2. dagen startede godt, havde ikke særlige problemer med at komme ud af sengen, Andreas havde sovet meget af natten kun afbudt af nogle enkelte måltider. Jakob kom tidlig op på sygehuset så han kunne være sammen med os. I løbet af formiddagen fik jeg fjernet mit plaster på såret som så rigtig fint ud. Vi slappede af, lærte Andreas at kende, fik lidt besøg og prøvede for alvor at starte amningen. Jeg fik en masse hjælp til at starte amningen, men eftersom at jeg har MEGET indadvendte brystvorter og havde et meget hårdt forløb med Katrine valgte jeg oppe på sygehuset at stoppe amningen. Havde allerede inden snakket det meget igennem med min jordemoder og gennem min graviditet fik jeg lavet en handlingsplan som dem på sygehuset fik sammen med min journal. De tog meget hensyn til dette og accepterede min beslutning fuldt ud. Det var dejligt, for sidste gang fik jeg ikke den bedste start man kunne ønske sig.
12. oktober 2006
Dagen startede stille og roligt, synes Andreas er meget nem og rolig af natur. Han fik mad et par gange i løbet af natten ellers sov han bare. Jeg spiste morgenmad og tog et bad inden Jakob kom op til os igen og Andreas lå og sov. I løbet af eftermiddagen fik han sidst første bad, som han syntes vældig godt om. Jeg havde ikke mange smerter, kunne bevæge mig godt omkring, synes godt jeg kunne have taget hjem i dag, men ville lige se dagen an, for at se om alt nu var i orden med såret. Andreas skulle i dag tjekkes af en børnelæge da vedkommende ikke var tilstede efter fødslen som de normalt er, men der var utrolig travlt denne dag, så han kom desværre ikke og vi måtte så vente til dagen efter. Om eftermiddagen/aftenen begyndte jeg at pakke lidt sammen med gaver, tøj og diverse andre ting, så det var nemt at tage derfra i morgen.
13. oktober 2006
Hjemrejsedagen var nu kommet og jeg havde næsten ikke sovet om natten, da jeg kun ventede på, at vi skulle tage hjem!! Havde bare set frem til dagen og selvfølgelig at komme hjem til Katrine igen.
Børnelægen kom heldigvis meget tidligt, tror klokken var omkring 9, Jakob missede lige at hun var der, men det hele gik også meget hurtigt da alt var som det skulle være med ham, så det betød ikke så meget. Jeg gjorde mig klar, pakkede de sidste ting, tog et bad, Andreas fik lidt mad. Sidst på formiddagen havde vi vores udskrivningssamtale og lige omkring middag fik han sit hjemrejse tøj på og klokken 13 var vi hjemme!!!
Nøøøj, det var dejligt, sit eget hjem og omgivelser. Det var jo ikke fordi jeg havde været længe væk, men jeg ville bare gerne hjem og starte vores nye hverdag op. Katrine blev afleveret af mine forældre sidst på eftermiddagen. Hun var utrolig nysgerrig over for hvad det nu var vi var kommet hjem med! Hun så hele tiden ned i liften til ham, ville kysse ham og klappe ham på hovedet. Det var dejligt at hun tog så godt i mod ham, for hun er jo ikke selv så gammel endnu, så hun kunne nemt have været jaloux på ham og ikke ville vide af ham, men det var heldigvis den modsatte reaktion på det hele.
Afslutning
Jeg havde en utrolig god oplevelse med mit planlagte kejsersnit, alt gik som det skulle og vi følte os utrolig trygge og godt behandlet af personalet, lige fra de første samtaler og scanninger i starten af graviditeten.
Jeg var mere end heldig synes jeg. Havde en 2 mandsstue alene under hele opholdet, så der var dejlig roligt på stuen og Jakob kunne komme og gå som han ville. Når jeg havde brug for en snak med de andre mødre gik jeg bare ud i ammestuen og når jeg ønskede ro gik jeg bare tilbage til stuen. Lækkert synes jeg, for så var der heller ikke så meget larm og forstyrrende ting om natten og jeg lærte ham utrolig hurtigt at kende - ren luksus når jeg nu var på et hospital.
Mine 2 fødsler på Roskilde Amts Sygehus var meget forskellige fra hinanden. Første gang havde jeg ikke de bedste oplevelser, men denne gang gik det bedre, men det var nu mest fordi hele forløbet gik godt og jeg var meget af tiden “efterladt” til mig selv da det hele gik efter planen. Mens sidste gang var Barselsgangen utrolig dårlig da personalet virkede lidt uprofessionelt, ubehøvlet og ikke særlig imødekommende. Der var også en tindens til det samme denne gang når jeg snakkede med de andre mødre og hørte deres historier, men dette vil jeg ikke komme ind på….
Søskende på babylisten:
Katrine (19 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 2/11-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
29/8)