<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Malene og Tue
Fødselsberetning:
Tues fødsel
9 dage over termin, søndag d. 26. september kl. 22.38 kom lille Tue til verden.
3830g. og 52cm.
Beretning som følger:
Efter i et par dage at have gået rundt med kraftige plukveer (regelmæssige i perioder) men som bare ingenting gav, var jeg begyndt at miste håbet om at ikke skulle sættes i gang – ligesom sidst!!!
Jeg havde faktisk besluttet, og også sagt til de fleste, at acceptere, at jeg først ville føde fredag d. 1. oktober (14 dage over tid)…
Jeg skulle søndag d. 26. sep. have besøg af Majken og Siri (hendes datter, som er 3 uger ældre end min datter – de leger rigtig godt sammen…) og selvfølgelig var det med forbehold at de skulle komme – hvis nu…
De ringede inden de kørte (havde ca. 1 time i transporttid) og jeg sagde at der var ”fri bane” de kunne bare komme – det blev ikke i dag – havde kun de sædvanlige plukveer.
De kom kl. 12.00. Vi snakkede – pjattede, spiste frokost, ungerne legede – og plukveerne begyndte så småt at gøre mere ondt.
Da vi senere gik ned i gården – var de tiltagende, men jeg kunne sagtens snakke og pjatte mens jeg havde en ”ve”.
Det begyndte at regne og jeg tog tøj ned fra tørrestativet og vi gik igen op i lejligheden (på 4. sal). Vi lavede en smothie og snakkede videre – men nu var ”veerne” begyndt at bide så meget, at jeg ikke rigtig kunne koncentrere mig om at tale mens jeg havde én.
Kl. ca. halv fem besluttede jeg mig for at tage tid på dem. De varede ca. 50 sekunder med interval på 5 minutter.
Efter dette havde stået på i 1½ time, fik Majken, med opbakning fra Jens, mig overtalt til lige at ringe til hospitalet og høre… jeg havde utroligt svært ved at bedømme om det var ”gode” veer og om det var tid til at tage på hospitalet – sidst jeg fødte var det hele meget teknisk – blev sat i gang og havde ve-drop under næsten hele fødselsforløbet, hvor de jo ligesom styrede mine veer…!!!
Jeg ringede til klinikken på Hvidovre og fortalte dem om det. Fik besked på stille og roligt at komme derindad. Jeg sagde at jeg lige skulle have afsat min datter og have pakket ”den famøse taske”. Majken tilbød at køre Nanna hjem til mine forældre (de bor i samme by) – vi blev enige om at det skulle hun bare gøre – hvis det var falsk alarm, kunne Nanna alligevel få en hyggelig tur til mormor og morfar.
Vi lavede aftensmad, og Jens, Nanna, Majken og Siri spiste – jeg kunne ikke. Veerne begyndte så småt at komme hyppigere – men jeg tog ikke længere tid!
Jeg ringede til min søster (Camilla), som skulle med til fødslen, og orienterede hende. Vi blev enige om at vi skulle ringe fra hospitalet, hvis vi ikke skulle hjem… Hun bor også 1 times kørsel derfra, så det ville være åndssvagt hvis hun skulle køre frem og tilbage uden grund!
Kl. 19.30 ankom vi til Hvidovre. – vi havde lånt Jens’ forældres bil, da de var i Bulgarien.
Efter de havde brugt ca. et kvarter på at lede efter min journal, kom jeg til.
Jeg blev undersøgt og havde åbnet mig 4 cm. og åbnede mig yderligere én, mens jdm. undersøgte mig.
Jeg fik at vide at jeg ville føde i aften eller i nat – altså jeg skulle ikke hjem!!
Jens gik ud for at ringe til Camilla mens jeg fik kørt en strimmel. Hun var selvfølgelig allerede taget af sted og befandt sig nu hos en veninde i Kbh. ”kunne da ikke sidde hjemme og glo hvis jeg lige pludselig fødte”.
Kurven så fin ud og kl. lidt i ni fik jeg et klyx og efter det et laaaangt brusebad – kunne næsten ikke komme ud igen – det lindrede dejligt.
I mens jeg var i brusebad kom Camilla – og blev af Jens sat ind i kameraets finurligheder.
Grunden til at hun var inviteret med var, selvfølgelig som en gestus, fordi hun ønskede det, men også for at videofilme og fotografere fødslen til mig – jeg vil så gerne selv se det (mig og kun mig) og eftersom Jens IKKE vil se ”dernede” når jeg føder, var det jo lidt svært at bede ham om at filme.
Jeg tog noget af hospitalets tøj på og kl. 21.45 gik vi sammen med en ny jdm. (Elham m. en masse læbestift) ned på den ambulante fødeklinik.
Det var den fedeste fødestue jeg kom ind på – med fødselsbriks, to lænestole, cd-afspiller og et kæmpe badekar. Jens satte Cornellis Vresvijk på og jdm. fyldte badekaret. Jeg blev undersøgt og havde nu åbnet mig 7 cm. Jdm. tog vandet – som var klart med lidt blod.
Mens jeg ventede på at badekaret blev fyldt, følte jeg pludselig at jeg skulle presse. Jdm. undersøgte mig igen – men jeg var ikke åbnet mere en 8 cm nu. Så jeg måtte pænt lade være.
Jeg kom i badekar lidt over kl. 22.00 – det lindrede ikke særligt – men det var dejligt varmt og jeg var hermed beskæftiget i at hælde vand op på mig selv. Jens masserede mig i nakken, når jeg havde en ve – det var rart – ellers skulle der bare være stille – når jeg havde en ve ville jeg ikke have at de snakkede og især ikke at de snakkede til mig – det var som om tiden stod stille og der kun var smerte, hver gang jeg havde en ve.
Mens jeg var i karet følte jeg igen at jeg skulle presse og jdm. hjalp mig til at gispe.
Camilla filmede lidt og Jens tog nogle billeder mens jeg ”badede”.
Klokken ca. 22.30 syntes jeg ikke jeg kunne lade være at presse, på trods af koncentreret gispning og vejrtrækning.
Jdm. undersøgte mig mens jeg lå i karet og sagde: ”Barnet er på vej ud, i næste ve-pause skal du op”.
Yes, jeg havde åbenbart åbnet mig fuldt mens jeg lå i karet.
Det var svært at komme op af karet – mest svært at tage sig sammen – så det blev til: ”1-2-3 nu op med dig Malene”. Jens, Camilla og jdm havde hver fået et håndklæde, så jeg blev tørret fra alle retninger – det var faktisk lidt fedt – og det gik stærkt…. Op på briksen kom jeg og fik at vide at jeg skulle ”sidde” op og holde mine ben.
Jeg følte jeg skulle presse, men pressede sådan lidt halvhjertet – jeg var i tvivl om jeg måtte.
Jdm. prøvede at sige at jeg ikke skulle skrige/stønne – og jeg spurgte: ”må jeg presse? Er jeg åbnet 10 cm?” ”Ja, du er, du må godt presse” fik jeg at vide – sikke en lettelse.
Jeg aftalte med jdm. hvordan jeg skulle gøre – i hver presseve skulle jeg presse 3 gange – med pusteud pauser imellem hvert pres…
1. ve – jeg pressede som jeg kunne – 3 gange og kunne mærke at hovedet var langt nede.
2. ve – jeg pressede igen og på 3. pres kunne jeg mærke det der tørre – avs! Hovedet var halvt ude!
3. ve – jeg pressede 1 gang et langt pres og så sagde jdm at jeg skulle stoppe, puste, puste og puste – hovedet kom ud af sig selv.
På sidste presseve kl. 22.38 kom han helt ud! Og han blev lagt op på min mave med det samme – sådan en varm klump! Hold op hvor holdt jeg af ham lige så snart han tittede frem – jeg rystede af anstrengelse og glæde – jeg følte mig helt skvattet.
Han fik Apgar 10/1 10/5
Jens klippede navlesnoren og jeg sad bare og kiggede på Tue og pjattede med Jens og med Camilla over hendes filmning – hun sagde at hun var usikker på om det blev godt, da hun var så optaget af at se på fødslen at jdm på et tidpunkt måtte nærmest gribe fat i hende og pege hvorhen hun skulle filme. (Det var ellers rigtig godt filmet!!!!). Vi jokede også lidt med Tues store fødder og store ….. Ja! Og så hans hår på skuldrene – som med tiden ER forsvundet!
Jeg fødte moderkagen, som var fin og hel og fik derefter sat 3 knuder – det var kun smårifter.
Jeg forsøgte at amme – meeenn han var ikke så god til det – det krævede lidt mere øvelse.
Jeg kom over at sidde i én af de 2 lænestole og vi fik noget brød og saft ind (samt et lille flag – ja, det var jo Tues fødselsdag).
Jeg forsøgte igen at amme og det gik lidt bedre, men helt god var han ikke fra starten – vi skulle nok lige finde ud af det sammen.
Elham (den bemalede) skulle have fri og hun sagde pænt farvel – hun blev afløst af nattevagten Sif.
Sif var den der målte, vejede og undersøgte Tue – han så fin ud – var 3830g og 52cm.
Jens gav Tue tøj på, mens jeg fik målt blodtryk – det var fint!
Jeg fik anvist et badeværelse hvor jeg kunne tage mig et bad – det var rart, for jeg var blodig og havde svedt en del. Imens fik Jens og Tue anvist et værelse, som vi alle 3 kunne overnatte i.
Det var hyggeligt – ligesom på klinikken med Nanna i sin tid!
Jeg fik en dejlig hospitalsseng med elektrisk elevation, Jens fik en hård sovesofa (ja, han havde jo heller ikke lige født, så lidt smerter skulle han åbenbart have – tror de er lavet for at tage hævn på manden! *ss*).
Jens kunne nok have sovet bedre, hvis ikke det var fordi han ikke kunne slå sofaen ordentligt ud. Han havde ikke fattet at man kunne lægge siderne ned, så han lå i en alt for lille seng – surt!
Camilla tog hjem og vi ringede og sms’ede til familie og venner for at berette den lykkelige begivenhed!
Dagen efter ville vi gerne bare hjem, men vi blev spurgt om vi ikke lige ville vente på børnelægen, som skulle undersøge Tue. Han kom ved en 10.00 tiden. Han havde en studerende med, som vist var meget ny, for han vidste stort set intet… efter det, tog Jens hjem for at gøre det hele klar og hente autostolen osv. Jeg skiftede til mit normale tøj og Tue gav jeg noget af vores eget medbragte tøj på. Jeg havde samtale med en jdm. hvor vi kort snakkede fødslen igennem og snakkede også lidt navlepleje – jeg havde glemt hvordan man gør!
Kl. 12.30 kom Jens og hentede os og vi kørte hjem. Vi var hjemme lidt over 13.00 og kom faktisk samtidig med min mor og Nanna. Nanna skulle nu se sin lillebror for første gang. Hun virkede glad og stolt og først dér kunne jeg ikke lade være med at fælde en lille tåre. Se lille Nanna så glad og på en gang nu både stor og meget lille.
I de efterfølgende dage havde vi mange gæster. Det var hyggeligt og Tue, han er bare en nuser, køn, stille og rolig dreng, som sover rigtig meget.
Søskende på babylisten:
Frida (16 år 4 mdr)
Nanna (22 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/12-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
4/8)