<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Anja og Magnus
Fødselsberetning:
Som nævnt i en tråd her, var jeg til tjek på FG onsdag d. 3/9 pga for højt blodtryk og hvor jeg får dem til at tjekke om jeg er så åben at de kan tage vandet dagen efter ( hvilket jeg er ).
Vi møder op til en scanning kl 9.45, som er normen, når man skal sættes igang, fordi man vil se om barnet har det godt. Magnus havde det fint og så ville de se hvordan jeg havde det. Jeg var noget bekymret for om de ville sende mig hjem istedet for at sætte mig igang. Overlægen kunne vist godt se, jeg havde det skidt, så han spurgte lidt til det. Han endte med at lægge det ud til mig om jeg ville sættes igang. Jeg spurgte om de ville kunne garantere om jeg gik igang inden mandag, som jo var der, jeg senest ville skulle sættes igang, det kunne de jo selvfølgelig ikke. Så igangsætningen var d. 4/9. Han ringede på fødegangen for at høre om de kunne tage mig, jokede lidt ( omend jeg ikke synes det var sjovt, da han sagde, nå kan I ikke tage hende ). Han lagde på og sagde så, at jeg bare kunne gå derned.
Han havde bestemt humor og sagde at jeg jo godt måtte se lidt lidende ud, når jeg kom derned. Jeg var bare så taknemmelig for at de ville sætte mig igang.
Da jeg kommer på FG kl. 10.30, skal de lige køre en strimmel, for at se hvordan Magnus har det ( hvilket jeg synes var tidsspilde, da scanningen jo lige havde vist, at han havde det fint ), men sådan var det jo.
Han har det fint og kl. 11.20 tager de vandet. Og jeg havde en del fostervand. Det lettede så meget i bækkenet, at det fatter man slet ikke. Jeg ligger lidt og jm går ud for at ordne noget og manden min går osse ud for at tjekke op med vores børnepasser. Så jeg ligger alene og så skal jeg da lige love for, at der går endnu en skylle fostervand, faktisk så meget, at det løber ned på gulvet og ligger som en pyt.
Jeg kommer op og så får jeg lidt veer. Det synes jeg var fedt, for tænkte så, at det ville min krop så selv klare. Vi går op og får noget at spise og da vi skal ned på Fg igen, så går der lige lidt mere fostervand.
Vi kommer ned og Jm opfordrer mig til at bevæge min rundt, så der kan komme godt gang i veerne. Jeg synes det gav okay ( lidt som da vi skulle have Signe).
Vi tripper rundt og ved 13.30 tiden siger Jm så, om vi ikke skal aftale, at hun tjekker mig kl. 14 og så kan jeg få et lavement der, hvis jeg havde lyst til det. Havde veerne ikke givet noget, skulle vi jo så overveje vestimulerende drop. Dette var fint for mig.
Kl. 14 bliver jeg så tjekket og jeg er 3 cm åben, men stadig ikke så livmodermunden var væk. Jeg får det lavement og vi aftaler, at jeg bagefter skal have drop.
Droppet får jeg kl 14.50 og jeg får omgående veer. De gør små ondt og kommer regelmæssigt. Jeg spørger til lindring og jeg får 4 bistik bagpå og 4 foran samt lidt gele poser, som er varmet op.
Da der er gået en halv time, er der overlap og hende som kommer efterfølgende tjekker mig indvendig og siger, at droppet ikke har fået mig til at åbne mig mere. Jeg er stadig 3 cm åben og ja med lidt god vilje så 4 ( jeg ved jo godt, det betyder 3 cm ). De er enige om, at der skal skrues op, hvilket jeg slet ikke finder nødvendig, for det gør ondt nok som det er. Her er kl 15.20.
Jeg spørger om jeg må komme i kar, det kan jeg ikke, da jeg skal have strimlen kørende pga droppet. Jeg har da så ondt, at jeg beder om en epidural ( og jeg har været SÅ meget Modstander af epi, men jeg havde så ondt, at jeg var villig til hvad som helst ). Begge jm synes dog, at jeg skulle prøve et brusebad inden og så kunne jeg godt nå at få en epi bagefter.
Men jeg kommer ud under bruseren ( hvor jeg jo heller ikke har dimserne på, for at køre strimlen ).
Jeg sidder nok derude i 20 min og så synes jeg, jeg fik pressetrang. Jeg beder J ( min mand ) og at ringe efter Jm og hun kommer. Hun smiler og siger : Ja nogen 3 gangs er hurtige. Jeg skal så ind til sengen/briksen igen og da jeg kommer ind bliver jeg tjekket igen. Jeg er da 7 cm åben. Hun og manden snakker og jeg beder dem om at holde kæft ( det er jeg så pinlig berørt over og beklagede det efterfølende overfor hende, men hun grinede bare af det og sagde, at jeg ikke var det værste, hun havde oplevet).
Jm går rundt og finder ting frem og jeg ender med at spørge hende, hvad det er, hun fimre rundt efter ( havde jo ligesom fortalt, at jeg havde pressetrang ), hun informere om, at hun gør klar til babys ankomst, for det kommer nok ikke til at vare så længe, så der blev jeg opmuntret. Herfter går tiden stærk. Hun tjekker mig igen og siger på et tidspunkt at jeg godt på presse med, hvilket jeg slet ikke kan lade være med. Jeg har stadig voldsom ondt og klager mig en del.
Hun beder mig på et tidspunkt om at lukke munden og så konsentrer mig om at presse istedet. Dette gjorde jeg og det virkede.
Da Magnus er tæt på at være så langt, at jeg skulle presse hovedet ud, beder hun mig om at holde igen hvilket jeg gjorde ( jeg tænkte bare, at det skulle hun ikke blande sig i for det gjorde helvedes ondt ) ( tror hun ville sørge for at jeg ikke flækkede ). Hun gav så lov til at presse igennem og så kom Magnus´hoved ud. Hun synes jeg skulle tage imod ham, men jeg var SÅ færdig, at det var jeg slet ikke istand til. Hun kom ud med kroppen lige efter og navlestrengen faldt rundt om halsen på ham. Jeg fik ham hurtigt op og han var/er bare så skøn :wub: .
Men det at have åbnet mig 7 cm på under 2 timer var så hårdt og det gjorde SÅ ondt.
Jeg synes dog, at dette er den hårdeste fødsel jeg har haft og jeg er ret sikker på, at det skyldes igangsætningen, da min krop jo ikke nåede at vænne sig til veerne. Og det at det gjorde så ondt er jeg sikker på var/er af samme grund.
Søskende på babylisten:
Signe (20 år 10 mdr)
Mads (23 år 3 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 7/10-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > Profil.php
30/4)