<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Anne Kathrine og Dan Asbjørn
Fødselsberetning:
Endelig fik jeg veer. ( Det er egentlig lidt mærkeligt, at gå og vente på noget så smertefuldt).
Veerne startede lige så stille kl 02. Jeg gik i bad. Efter ca. 1 time kunne jeg godt mærke, at der mere power på, så jeg vækkede manden. Og ringede efter min Mor.(Barne-pige til den store)
Jeg ringede til fødegangen, og sagde at vi var på vej.
Ankom kl 4. Da var jeg 7 cm åben.
Kl 6.20 tog JM fostervandet, der var vildt meget, og det var grønt, så der lå jeg og sejlede, og fik den vildeste ve der nok varede i 15 minutter, det gjorde mega ondt i maven.
Det skyldes, at der manglede at forsvinde en kant af livmoren hele vejen rundt,så når jeg fik en ve kom det i klemme, og barnet kunne heller ikke komme forbi.
Kl 7 ny JM + elev. Så er der jo dobbelt \\\"fornøjelse\\\" for pengene. Først mærker JM og derefter skal eleven mærke efter. Men de var nu meget søde.
Mine veer er ikke så kraftige som de skal være, så det besluttes, at jeg skal ha drop.
Så vil jeg også ha epidural, det mener JM ikke er nødvendigt, og vil lave en aftale om at vi skal vente en time. Det vil jeg ikke være med til, og siger, at jeg vil ha bedøvelse, som jeg er blevet lovet, endelig siger hun OK.
Kl. 9.45 får jeg lagt epiduralblokade, MEN den virker bare IKKE, jo jeg kan da mærke den svagt i mit venstre ben, men der er ingen effekt, der hvor det gør mest ondt.
Der er ikke noget at gøre ved det, men det er godt nok hårdt at skulle erkende det.
Mine veer er stadig ikke gode nok, selv om det gør ondt som bare F......
Først kl 11.25 er drengen så langt nede i bækkenet, at jeg kan komme op og halvsidde, der skal jeg så for alvor presse,
så det er fat med armene i knæhaserne, og min mand skal ligesom skubbe mit hoved ned mod brystet.
Min JM tager et spejl og viser mig det første glimt af vores søns hoved, som netop er kommet til syne. Det er selvfølgelig for at opmuntre mig, og det kan da også godt være, at det hjalp.
Efter nogle flere presseveer ( som ikke var så lange og effektive).Sagde min JM at jeg skulle presse til under næste ve, i lige så lang tid jeg havde luft til, så skulle jeg puste ud, trække luft ind igen, og så presse alt hvad jeg kunne, så blev veen ligesom længere og mere effektiv.
Det hjalp også, pludselig kunne jeg mærke hovedet var på vej ud, og jeg fik besked på at gispe mig i gennem resten af veen. Min mand siger at JM faktisk stod og pressede den anden vej, på barnets hoved. Ja når man sidder her bagefter og skriver lyder det helt komisk. MEN der var ikke så meget at grine ad, lige mens det skete.
I næste ve blev hovedet født, og jeg synes at der gik MEGET
lang tid inden den sidste kom, og hjalp det sidst lille stykke.
Puh ha, kl.11.48 kommer vores søn endelig til verden.
Han vejer 3740 gram. og måler 53 cm.
2 timer senere går vi ned på barsels gangen. Jeg har slet ingen bristninger. Og tager hjem efter 24 timer.
Det er en helt igennem sød og tålmodig dreng vi har fået. Han hedder Dan Asbjørn.
Søskende på babylisten:
Trine Dorthea (25 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 2/10-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
1/5)