<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Lis og Theresia
Fødselsberetning:
Jeg levede med 2 terminsdatoer.
Min læge og jeg var overbevist om, at min terminsdato var den 10. december, hvorimod scanningen sagde den 17. december.
Så tiden blev lang, meget meget lang.
Da vi var forbi den 17. december og der ingenting var sket, ja så begyndte familien at sige, at det bliver nok juleaften....men det gjorde det heller ikke.
Hele julen gik uden der skete noget, ikke så meget som en plukke-ve kom der.
Fredag den 27. december skulle jeg til check hos en jordemoder, og hun kunne fortælle mig, at jeg var lukket som en østers, så det var ikke lige op over. ØV nu ville jeg bare gerne have det overstået.
Jeg fik så at vide, at jeg skulle til kontrol igen mandag den 30. december hos en læge med henblik på igangsættelse....men som jordemoderen sagde, så kunne det jo være, at jeg fødte i week-enden. MEN det gjorde jeg ikke.
Hos lægen om mandagen blev jeg igen undersøgt indvendigt, men stadig intet var sket, så vi aftalte, at jeg skulle ringe til fødegangen om eftermiddagen med henblik på igangssættelse. Så skulle jeg tage stilling til, om jeg ville sættes igang med stikpiller eller ballon, og hvad dag jeg ønskede at blive sat igang (kortfristet).
Vi aftalte, at jeg skulle sættes igang ved hjælp af ballon-metoden, og det skulle ske den 1. januar 03.
Nytårsaften gik og så var det den 1. hvor jeg skulle møde op på fødegangen om aftenen.
Om eftermiddagen var jeg lidt træt, så jeg fik mig en lur (også for at samle kræfter), men jeg vågnede ved, at jeg begyndte at tegnbløde.
Jeg ringede til hospitalet, og de ville gerne lige undersøge mig engang, så vi tog afsted.
Jeg blev undersøgt, havde ganske svage veer (vel nærmest plukkeveer), og havde åbnet mig 1½ cm.
JUBII tænke jeg, så går jeg måske igang af mig selv !.
Vi aftalte, at jeg skulle komme dagen efter istedet for om aftenen, for jeg behøvede ikke at blive sat igang ved hjælp af ballon-metoden. Det kunne jo også være, at mine egne veer begyndte om natten....MEN det gjorde de ikke. Ok jeg havde nogle ganske svage nogle, men dem kunne jeg ikke bruge til noget.
Så den 2. januar op ad formiddagen tog vi igen over til fødegangen. En jordemoder prikkede hul, så vandet gik, og så gik Kenneth og jeg ellers rundt i 2 timer, og ventede på, at veerne skulle begynde for alvor. Men det skete heller ikke.
Så fik jeg ve-drop, hvilket jeg lå med i 8 timer. Jeg synes ikke, at smerterne ved ve-droppet var så slemme, så jeg var optimist.
Da jordemoderen undersøgte mig efter 8 timer, havde jeg udvidet mig yderligere 1 cm. !!!
NEJ hvor blev jeg deprimeret, men jeg blev taget af droppet (klokken 20), så jeg kunne få min nattesøvn, og samle kræfter til fødslen. Det kunne jo også være, at livmoderen var blevet provokeret så meget, at mine veer ville begynde af sig selv.
OG det gjorde de kl. 4 om natten og de gjorde ondt. De sad hele vejen rundt, og var 100 gange værre end mine veer ved hjælp af ve-droppet.
Da jeg havde haft veer i 2 timer vækkede jeg min mand, og sagde at nu gjorde det f...... ondt.
Yderligere 2 timer gik, men så begyndte jeg at blive meget varm. Min mand hentede en jordemoder, hun tog min temperatur som var på febergrænsen.
Herefter tjekkede hun graferne, og så at lilletrold ikke reagerede så voldsomt på mine veer, som hun burde gøre. Hendes puls lå også meget højt. Hun tog papiret med sig ud til en læge, og ca. 3 min. efter kom hun tilbage og sagde, at nu skulle jeg føde.
HORDAN spurgte jeg, når jeg kun er 2½ cm. åben ???
Jeg blev flyttet ind på en fødestue, hvor jeg blev lagt på en briks, og sat i de der "stigbøjler", for lægen ville have en blodprøve fra barnets hoved, for at se om der var ilt nok i blodet. Samtidig blev jeg sat på ve-drop igen. Nu gjorde det afsindigt ondt, for jeg kunne ikke bevæge mig og veerne kom nu rullende ind over mig med 1 min. imellem.
Det ville ikke lykkes, at få taget en blodprøve fra barnet, hun ville simpelthen ikke af med noget blod.
Da jeg havde ligget med ve-drop i ½ time, blev jeg undersøgt igen, og var åbnet yderligere ½ cm.
Det gik alt alt for langsomt.
Pulsen på barnet var meget meget høj nu, så efter at lægerne havde talt sammen i 2 min. fik jeg at vide, at det ville ende med et kejsersnit, og de spurgte om det var i orden. Som om jeg havde et valg ! Lægerne var bange for, at barnet ville tage skade, hvis det ikke blev født nu, så der var ligesom ikke noget valg.
Jeg havde også så mange smerter nu, at jeg bare ville have det barn ud af min krop !!!
Herefter gik det stærkt. En læge kom hen og fortalte min mand og jeg hvad der skulle ske, og herefter blev jeg kørt på operationsstuen.
Her fik jeg hurtigt lagt en bedøvelse fra brystet og ned, så jeg var stadig med.
Efter de havde revet og flået i mig, så vupti kom vores datter til verden.
Hun var en stor dejlig pige på hele 4350 g. Klokken var nu 9:46 den 3. januar.(lægerne og jordemødrene havde ellers skudt på 3800 g. nogle dage før).
Alt var som det skulle være, hun fik 10 på Apgar skalaen, så det var jo perfekt :-)
Så fik farmand ellers lov til at tage hende med ud og give hende tøj/ble etc. på, mens jeg blev syet sammen og herefter kørt til opvågning (selvom jeg var vågen).
1 time efter kom Kenneth med den dejligste skønne pige (ja det siger vi jo alle), og hun blev straks lagt til bryst, hvor hun suttede, som om det var det eneste hun var blevet sat til verden for. Hvor var hun bare DEJLIG !!!
Så blev jeg kørt ned på barselsgangen, og fik (efter lidt besøg) en forholdsvis god nats søvn. Personalet passede den lille, da jeg ikke kunne komme ud af sengen pga. kejsersnittet.
Næste morgen lå jeg og spekulerede på, hvornår vi mon kunne tage hjem.
Jeg nåede ikke at tænke tanken til ende, da en læge kom og fortalte, at vores datter havde en bakterie i blodet, så hun skulle overføres til en anden afdeling, have elektroder på, så de kunne følge hendes hjertelyd og jeg skal komme efter dig.
MIN VERDEN BRØD SAMMEN !!! og jeg stortudede.
Den kære læge havde jo ikke fortalt, at det var forholdsvis harmløst, og ofte var et resultat af, at barnet havde slugt fostervand, hvilket i mit tilfælde var lysegrønt.
Bakterierne blev da også hurtigt slået ned, men vi måtte blive 7 dage på hospitalet, for at fuldende behandlingen.
Så ville jeg også bare hjem, og det kunne ikke gå stærkt nok, så den 10. januar var vi endelig hjemme igen :-)
Det var en lang historie. Det var ikke den måde, jeg havde troet og håbet på, at jeg ville føde, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Det lyder nok skørt, men jeg glæder mig faktisk til at "føde normalt" næste gang, for VI SKAL HA' FLERE, det er der ingen tvivl om !!!
Jeg gik ialt 17 dage over scanning-terminsdatoen før min datter blev født.
Søskende på babylisten:
Theresia har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 11/1-2004
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
17/1)