<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Inge Nannerup og Mathilde
Fødselsberetning:
I de sidste 8 uger af min graviditet fik jeg forhøjet blodtryk. Dog ikke alarmerende højt (og ikke p.g.a. svangerskabsforgiftning), men højt nok til at man satte mig i blodtryksnedsættende behandling. Dette valgte man fordi man mente og stadig mener at mit forhøjede blodtryk er arveligt betinget.
P.g.a. ovenstående gik jeg i de sidste uger til et utal af kontroller på svangreambulatoriet, hvor jeg fik kørt ctg og blev skannet. Sidstnævnte som rutineforanstaltning fordi gravide med for højt blodtryk ofte får små børn (check lige hendes fødselsvægt 3 dage før termin hmmm.
Nå alt dette medførte en tid til igangsættelse lørdag den 28. dec 2002. Men dertil nåede jeg aldrig. 2. juledag om eftermiddagen var der pludselig en våd plet i sofaen da jeg rejste mig. Jeg kontaktede fødegangen og der konstaterede man lidt senere at det var vandet der var gået. Grundet forhistorien besluttede man at sætte fødslen i gang senere samme aften. Kl. 22 fik jeg lagt en stikpille med den kommentar at jeg måtte være tålmodig, der ville nemt komme til at gå mange mange timer måske flere døgn. Og under alle omstændigheder ville man lægge den næste stikpille næste formiddag kl. 11. (Da var Mathilde en time gammel)
Min man og jeg blev installeret på fødestuen med besked om at sove, men det var nu nemmere sagt end gjort for ved siden af lå der en kvinde som skreg afsindig højt. Kl. 3 bad jeg om en sovepille, og da den så småt begyndte at virke kl. ca. 4 fik jeg min første rigtige ve. Jeg overvejde dog ikke at hidkalde en JM fordi jeg jo ingenlunde havde så ondt som kvinden på nabostuen. Troede jeg. Men ondt gjorde det sgu, men jeg troede jo hele tiden det ville blive endnu værre selvom jeg godt nok lovede min mand at jeg i så fald ville tage turen ud af vinduet.
På et af mine utallige toiletbesøg kl. ca. 7 så jeg en reservelæge med en cup gå ind på nabostuen. Så besluttede jeg alligevel at tilkalde en JM (det gjorde efterhånden uudholdeligt ondt). Det var med nogen skepsis jeg lod hende undersøge mig. Men da hun havde taget fingrene til sig igen gik alting pludselig meget stærkt for jeg havde åbnet mig 8 cm på ca. 3 timer. JM lovede mig at jeg ville have født inden middag. Vagtskifte, ny jordemoder, vugge, varmelampe etc. blev fremskaffet i en vis fart. De næste 1½ time var et sandt helvede, men kl. 9.30 fik jeg presseveer og endelig kunne jeg gøre noget. Kl. 10.02 blev Mathilde født efter en helt igennem udramatisk fødsel med et fint fint blodtryk og hjertelyd hele vejen igennem. Ej heller smertelindring blev der brug for. Jeg var ellers blevet stillet en fødsel i udsigt med en masse læger på fødestuen grundet mit BT. Men der var kun JM og en sygehjælper.
Men men men, skæbnen ville at min moderkage ikke ville løsne sig af sig selv, så det endte alligevel med rygmarvsbedøvelse, udskrabning masser af læger, operationsstue og et blodtryk der var faretruende LAVT.
Søskende på babylisten:
Mathilde har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 28/11-2003
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
1/5)+x(200))