<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Veronica Conradsen og Amy Elizabeth Thorsteinsson
Fødselsberetning:
Jeg havde termin 6/5, så da jeg fik bunkevis af plukveer mandag d.21/4, tænkte jeg ikke videre over det. Jeg havde været ude at gå en ti kilometers tur med min mor, kæresten og vuffen - hvad jeg gjorde flere gange ugentlig - men denne aften blev plukveerne bare ved og ved. Min mave var nærmest konstant stenhård! Det lykkedes mig alligevel at falde i søvn, men midt om natten vågnede jeg ved nogle temmelig voldsomme plukveer, og jeg opgav at sove mere. Hen ad formiddagstid holdt plukveerne helt op, og både kæresten og jeg blev helt skuffede - nu troede vi lige, at nu skulle det være...Det endte med vi besluttede "at sætte det igang" på naturlig vis, hvis I forstår ;-) Og dét hjalp! Straks fik jeg plukveer igen og ved 13-14 tiden havde det udviklet sig til rigtige veer. Helt fra starten var der kun omkring fem minutter imellem og de varede 45-60 sekunder. I starten gik jeg rundt ude i haven, da vejret var helt fantastisk, senere gik jeg ind og fik spist lidt mad og drukket noget vand. Ved Aftenstid begyndte det at gøre temmelig ondt, så jeg tog mig et brusebad. Dét skulle jeg aldrig have gjort, for nu kom der rigtig gang i veerne! Ved 21-tiden ringede min kæreste til fødegangen, som mente det nok var en blærebetændelse siden veerne kom så ofte, så de bad os om at se tiden an...ved 23-tiden begyndte jeg at bløde en smule og insisterede på, at min kæreste ringede igen og bad dem om at komme (vi havde planlagt en hjemmefødsel :-) De mente stadig det var unødvendigt at komme, da jeg var førstegangsfødende og ifølge dem, sikkert ikke ville føde før engang næste eftermiddag. Min kæreste fik dem dog overbevist, da jeg i det mindste gerne ville have en undersøgelse, så jeg vidste om jeg var i fødsel eller ej. Klokken 1.30 kom jordemoren og en studerende så endelig og det viste sig, at jeg var otte cm åben! Ikke noget at sige til, veerne gjorde rigtig AV!! Efter endnu en time måtte jeg bede om saltvandspabler, da smerterne efterhånden var uudholdelige. Jeg fik at vide at hun ville give mig 6 foran og 6 bagpå og at det ville gøre mega ondt at få dem lagt. Hun lagde dem under veerne for at jeg skulle få ro imellem (pausen var nu på under et minut, så jeg nåede nu ikke rigtig at slappe af imellem..).Mine veer gjorde så ondt at jeg overhovedet ikke mærkede bistikkene (=saltvandspablerne).
Jeg opholdt mig alene på badeværelset lige fra, jeg havde været i bad og til jeg fik lagt "bistikkene". Herefter lå jeg inde i vores soveværelse og min kæreste og jordmødrene var i køkkenet (jeg har det bedst med at være alene, når jeg har smerter). Ved næste undersøgelse havde jeg åbnet mig næsten 10 cm og der gik da heller ikke mere end en halv times tid før jeg fik pressetrang...ved første pres gik vandet og nu kom min kæreste og jordmødrene ind til mig. Efter 4-5 presseveer kom lille Amy til verden i ét pres! Det gik så stærkt at ingen nåede at tage imod hende - gudskelov stod jeg på alle fire i sengen, så hun landede blødt :-)
Amy kom op til mor og far, og mens mor blev syet, lå vi alle tre og bare kiggede på hinanden i stearinlysets skær (ja, lidt godt skal man jo have ud af sådan en hjemmefødsel :-) Klokken nåede at blive 4.30 før amy kom til verden og efter et par timer blev vi hentet af Falck...Da jordemoderen var færdig med at sy mig og skulle undersøge Amy, sagde hun til os, at hun syntes vi skulle tage en tur på Skejby. Hun sagde til os, at Amy ikke helt havde den rette kulør...På skejby sagde hun til os, at hun i virkeligheden havde en mistanke om, at Amy måske havde Down´s syndrom. Dét var et stort chok, men egentlig følte jeg allermest lettelse, da jeg havde været rædselsslagen for, at hun havde noget galt med hjertet. Nå, men for ikke at gøre denne beretning - som jo allerede nærmest er en roman - alt for lang, viste det sig altså, at jordmoderens mistanke var korrekt. Heldigvis er Amy sund og rask og har ikke medfødt hjertefejl eller andre af de sygdomme/skavanker, der ofte følger DS. Hun er et fantastisk lille menneske og udvikler sig indtil videre helt fint. I programmet "på rejse med sjælen" fortalte ham manden, der hjalp personerne tilbage til tidligere liv, at en mongol er et menneske, der er her for første gang - altså én, der modsat os andre ikke har tidligere liv. Jeg ved ikke, hvorvidt jeg tror på tidligere liv/reinkarnation, men jeg synes det er en utrolig smuk tanke :-) Og det forklarer måske deres kærlige væsen :-) Hvis nogen har spørgsmål eller vil vide mere, så kan I skrive jeres mail på Amys hjemmeside i gæstebogen, så skriver jeg tilbage til jer :-)
Søskende på babylisten:
Amy Elizabeth Thorsteinsson har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/1-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
20/6)