<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Susanne Haugsted Jakobsen og Emma Jul Haugsted Jakobsen
Fødselsberetning:
Onsdag d. 8. oktober kl. ca. 17.15 følte jeg at der kom lidt vand ud mellem benene på mig. Havde lige været på besøg hos Mette om eftermiddagen for at hente graviditetsbukser, var jo 100 % sikker på at jeg skulle gå over tiden som min mor og søster bl.a. havde gjort! Havde først termin søndag d. 19 oktober.
Jeg sagde i første omgang ikke noget til Tony da jeg ikke var sikker, men da vi sad og spiste aftensmad nævnte jeg det for ham…. Uha – er det nu det er nu… spurgte han, ja det ved jeg jo ikke, men måske…..!!!! :o)
Jeg gik dog i gang med at pakke den berømte taske til bebsen og mig, for hvis det nu virkelig var alvor???. Gik i seng uden at der var sket yderligere. Vågnede tidligt næste dag og følte at der kom mere vand, så jeg ringede ud på fødegangen. Fik en tid til kontrol kl. 8.30. Tony tog på arbejde, men blev hurtigt ”sendt” hjem af sine kollegaer så han kom heldigvis med.
På fødegangen blev jeg undersøgt på kryds og tværs, avv og atter avv da jordmoderen skulle tjekke om jeg var åbnet. Min livmoderhals sad et godt stykke bag ved bebsens hoved. Da de ikke umiddelbart kunne konstatere om det var fostervand der var kommet, blev jeg scannet. Sikken en fin lille bebs der lå og ventede på at komme ud…. :o)
Tony sagde bagefter, at jordmoderen havde sagt ”hun”…. Det havde jeg ikke hørt og slet ikke skænket en tanke at vi kunne få at vide, men så blev han alligevel lidt i tvivl, for måske jordmoderen havde ment mig.????? Fik at vide at det var helt normalt at der kom lidt væske uden at det nødvendigvis betød at fødslen lige var oppe over.
Hjemme igen, fik taskerne lige et nøjere eftersyn, for måske der snart skete noget alligevel??? Og vores soveværelse var stadig spredt ud over gang, bad, stue og køkken…. Morten-maler hjalp Tony med det sidste om aftenen, så nu var det bare et spørgsmål om at få det hele på plads igen.
Fredag d. 10. oktober vågnede jeg kl. 5.00 og var IKKE i tvivl om at det var vandet som var gået. Da jeg små-løb på toilettet løb det ned af benene på mig. Lagde mig igen og sov indtil vækkeuret startede kl. 6.30. Tony havde storsnorket, så jeg havde lagt mig ind i stuen for at få fred til at sove tidligere på natten. Da jeg ligesom fornemmer at han er vågnet, spørger jeg ham om han ikke skal høre om der er sket noget???
Jo da, er der da det??? Ja, nu er jeg ikke i tvivl siger jeg.
Jamen så skulle jeg da havde vækket ham!!!
Hva’ ville du ha’ gjort spurgte jeg ham.
Faret forvirret rundt svarede han.
Ja, sagde jeg, det tænkte jeg jo nok, så det var også derfor at jeg lod dig sove videre, du skal nok blive glad for den ekstra times søvn… :o)
Nu kendte vi jo efterhånden proceduren, så jeg ringede og fik tid kl. 8.30 til kontrol
Da de stadig ikke kunne konstatere at det var fostervand – jeg fik igen stukket en hel hånd op, føltes det – blev vi sendt hjem igen, for så at vende tilbage igen efter en time. Denne gang var der ingen tvivl, så Tony tog hjem og fik stillet klædeskabene på plads sammen med Morten-maler. Imens lå jeg og fik kørt en strimmel. Alt var i den skønneste orden, bebsen fik hikke, hvilket tydeligt kunne høres… :o) Kl. 12.00 fik jeg lagt en hormonpille op for at sætte gang i fødslen. Efter at jeg havde ligget der i ca. 45 min. kunne vi tage hjem. Fik besked på at ringe igen ca. kl. 17.30 hvis der ikke var sket noget inden, for så at få lagt en ny pille op.
I løbet af eftermiddagen fik vi samlet vores seng, fik lagt alt vores tøj på plads i klædeskabene og vi fik gjort nogenlunde rent over det hele, så vi var klar til at komme hjem som en familie!
Da jeg ringede kl. 17.15 fik jeg at vide, at de havde så mange fødsler i gang, at de godt ville vente med at se mig til næste morgen kl. 8.30, med mindre der selvfølgelig skete noget!!!
Indtil nu har det kun været sivende fostervand og overhovedet ingen smerter.
Da kl. var ca. 18.30 fik jeg de første veer, dvs. det var nærmest som nogle svage mens.smerter. Åkaj, så er fødslen ved at være i gang. Vi spiste og jeg begyndte at ringe rundt til de forskellige.
Da jeg talte med Ann kl. ca. 20.30 bed veerne for alvor – puha, kunne næsten ikke tale med hende….. :o) Fik et godt fif om at Tony skulle stryge mig på lænden mens veen var over mig, det skulle tage toppen af den. Som sagt så gjort! Tony ”fik lov” til at styrte efter mig hele aftenen og natten med og han som troede at han skulle sove…. :o)
Kl. 20.45 av for f….., nu bider de!!!!
Kl. 21.15 er der ca. 2 min mlm.
Veen varer ca. 10 – 15 sek., lidt pletblødning.
Kl. 21.45 kontakter jeg fødegangen og får at vide, at jeg ikke føder på de veer!!! Nå!! De skal vare 1 – 1½ min. førend det virker!! Tak siger jeg bare… :o)
Herefter er det bare en laaang træls gang ve-smerte som kommer og går med korte intervaller. Jeg kan ikke koncentrere mig om at se fjernsyn, kan ikke ligge ned og omkring ved midnat kaster jeg den ellers udmærkede aftensmad op…. Det gjorde bare SÅ ondt! :o)
Det var ikke mange min. jeg nåede at ligge i sengen i vores nye fine soveværelse!
Da klokken er ca. 1.30 varer veerne ca. 1½ min. og der er ca. 1 min. imellem.
Tony mener at jeg vist godt kan ringe til fødegangen nu…. :o) Det er som om at jeg ikke rigtig vil tro på at jeg snart skal føde… skulle jo også gå over tiden… :o)
Ringer som sagt til fødegangen og får at vide at vi bare skal komme. Uha, bare tanken om at jeg skal gå ned ad trapperne, sidde i bilen og bevæge mig til fødegangen, er lige ved at tage pippet fra mig.
Præcis kl. 2.00 kører vi mod OUH. Det var faktisk lige så slemt som jeg frygtede at køre derover… .o) alle de dumme bump på Langelinje!!!
Da vi kom til fødegangen, blev vi sendt ind på en modtagestue, hvor jeg blev undersøgt og skiftede til en af deres smarte skjorter!!!. Derefter blev vi indkvarteret på stue 1, den samme som rundvisningen foregik på. Jeg lagde mig på sengen og fik monteret mavebæltet, så der kunne køres en strimmel. Bebsen havde det fint !
Blev spurgt om jeg havde nogle ønsker mht. smertelindring i forbindelse med fødslen. Jo, jeg havde forestillet mig akupunktur og lattergas. Jordmoderen mente dog at jeg nok skulle vælge mellem morfin og epiduralblokade. Nu havde jeg jo læst at man kunne risikere at få en stor-slem hovedpine af epiduralblokaden, og da jeg ikke lige stod for at skulle føde i løbet af kort tid, valgte jeg morfinen. (Morfinen kan sløve barnet, men hvis barnet fødes tæt på at man har fået morfin, får det noget modgift.) Men det hjalp bare ikke en dyt! Det gjorde stadig hammer ondt, og det var umuligt at hvile.
Kl. 4.30 spurgte jordmoderen om jeg ikke var interesseret i at få epiduralblokaden??? Jo, tak ! Havde helt ”glemt” mine forbehold mht. hovedpine.
Kl. 5.20 var epiduralblokaden lagt og efter ca. 20 min var jeg som født på ny! Det virkede simpelthen bare SÅ godt. Nu troede jeg at jeg så kunne få hvilet mig, men nej, det begyndte at klø som bare pokker på mave og bryster – uha, hvor jeg kløede mig… :o)
Jordmoderen spurgte Tony om han dog ikke ville hvile sig, hvilket han selvfølgelig gerne ville! Han faldt strax i søvn på fødebrixen ved siden af mig. Han storsov imens jeg fik lagt epiduralblokaden, hvor der var jordmoderen, narkoselægen og en sygeplejerske på stuen.
Får lidt ristet toastbrød og saft ved 8-tiden som ryger samme vej som aftensmaden… :o)
Klokken lidt i 9 er der ikke de store kvaler ved veerne, som dog kan mærkes mere og mere igen, men Tony får lov til at køre efter en gave til mig…. Han havde heller ikke regnet med at det skulle være nu??? :o) Butikken åbner kl. 9.00 siger han, så det er ok med mig. Men fan’me så om den ikke først åbner klokken 10.00 og da klokken er kvart i 10 kommer der rigtig gang i veerne.
Ringer til Tony lidt over 10 for at høre om han er på vej – jo han er lige i BabySam… :o) men kører derfra nu!
Da klokken er 10.20 ringer jeg igen, bare lige for at sikrer mig at han ikke står neden for kvindehuset og ryger en smøg…. Han kommer op NU.. :o)
Begynder at presse ca. kl. 11.20.
Nu havde de jo fået en ny fødebrix, som kunne indstilles på mange smarte måder. Der var bare ikke nogen som havde prøvet den før, så den opgave påtog Tony sig!!! Så midt i det hele lå jeg med benene svævende frit i luften, indtil der var nogle søde mennesker….. som holdt dem indtil benstøtterne blev monteret rigtigt.. .o)
Tony havde i det hele taget meget travlt under fødslen i de sidste par timer. Han tog billeder af sin forpinte kone både her og der og alle vegne… Til sidst skulle han også sørge for at jeg fik vand og ilt. Hvis han ikke reagerede hurtigt nok råbte jeg ”Ilt, vand” ! Utroligt så tørstig man kan blive af alt den stønnen og pusten… :o)
I løbet af fødslen bliver jeg undersøgt af jordmoderen for at finde ud af hvor meget jeg har udvidet mig. I forvejen var jeg øm af at bebsen stod med hovedet og pressede på mit bækken, men det blev ikke bedre af alle de gange der var blevet stukket en hånd op inden for de sidste par dage. Så på et tidspunkt hvor jordmoderen Maria var ved at undersøge mig, bad jeg hende om at få de finger ud NU!!! Ja, ja, det skulle hun nok…. det eneste hun gjorde var da bare at holde dem i ro! :o)
Imens jeg lå der og blev undersøgt, så jeg ellers lyset! De skulle da bare se og få købt sig en kikkert, så behøvede man jo ikke at få en hel hånd stukket op for at finde ud af hvor meget man havde åbnet sig!!! :o)
Ved 12-tiden er jeg ved at være træt, især af liiige én gang mere….. :o)
Da bebsens hjertelyd stiger til 170 –190 tilkaldes en børnelæge og hun beslutter at bebsen skal tages med kop. Kan huske at det gjorde som én i h……. ondt i venstre side hvor 15-20 finger kæmper for at være der på én gang. Og så gjorde det mega-meget nas at føde hovedet, det tog iflg. billederne 2 min fra de satte koppen på, så stak hendes lille søde hoved ud… :o) At føde kroppen var det rene vand ved siden af – det var én presseve og svup, så var hun ude!
Klokken 12.35 fødes vores fantastiske skønne datter Emma!!!!
Hun kommer strax op til mig imens de suger hende fri for slim m.v. og den stolte fader klipper navlestrengen over. Emma havde slået koldbøtter inde i min mave, så der var slået en fin knude på navlestrengen. Da hun er temmelig sløv efter den længerevarende fødsel, bliver Emma efter 1 min. hos mig fjernet og bliver suget, får ilt og varme.
Kl. 12.50 kommer hun tilbage til mig da hun fortsat er meget sløv. Emma er pakket ind og vi får en varmelampe over os. Puha, det var varmt, men heldigvis bliver hun så frisk, at det ikke bliver nødvendigt at sende hende på H6. For at Emma ikke skulle blive kold kom hun i en kuvøse med sin lille kyse på… :o)
Emmas apgar score er 6/1 – 5/7 – 10/20.
Kl. 13.30 giver Tony Emma sit første måltid, hun spiser hele 40 ml af flasken uden problemer! Normalt fødes børn med en ”madpakke” som holder i ca. 3 dage ind til mælken løber til, men da Emma havde haft en stressende fødsel, havde hun allerede spist sin ”madpakke”.
10 min. efter fødslen skulle jeg gerne have født moderkagen, men da JM Maria forsigtigt trak i navlestrengen, kom kun den ud – moderkagen blev derinde. Efter nogen tid igen rejste jeg mig op for at føde moderkagen, men det eneste der kom ud var blod, ca. 1 l. Heldigvis blev jeg ikke utilpas af blodtabet.
Imens Emma lå hos mig under varmelampen måtte jeg ikke få noget at drikke da jeg skulle i fuld narkose for at få fjernet moderkagen.
Kl. 13.30 blev jeg kørt væk – meget underligt ikke at være sammen med Tony og Emma, blev lidt bange, for tænk nu hvis jeg ikke vågnede igen….. På operationsstuen var der ikke mindre end 6 personer. Og jeg skal love for at det gik tjep. Lige med ét havde jeg én person på hver arm og ét ben. En maske for hovedet og vupti så sov jeg. Da jeg vågnede op var det første jeg spurgte om alt var vel, ja det var det og så spurgte jeg et utal af gange, jeg må have mistet min gode hukommelse, om min mand havde fået besked :o)
Jeg blev kørt op til opvågning, hvor jeg fik tilført 2 ½ l blod. Nøøøj hvor jeg frøs, så jeg fik et varmt tæppe om mig.
Kl. 16.00 kommer Tony laangt om længe over til mig og sammen kører vi op på afdeling D1 hvor Emma er blevet overført kl. 15.30 sammen med Tony. Endelig ser jeg min lille datter igen!!! :o)
Emma vejer 3172 g, måler 34 cm om hovedet, 31 cm om maven og er 52 cm lang.
Den jordmoderelev som undersøgte mig om fredagen skønnede bebsen til at veje 3200 g!
Da Emmas sukkertal var helt i bund pga. fødslen skal hun have mad hver 3 time og have taget en blodprøve for at følge sukkertallet.
Nu 2½ måned efter fødslen er jeg stadig klar til en ny omgang. Næste gang håber jeg bare at jeg kan være mere frisk under og efter fødslen. Det føltes som om at jeg ikke var rigtig med i de ting der foregik med Emma efter at jeg havde født. Jeg er glad for at Tony har taget så mange billeder i forbindelse med fødslen. De har sammen med at høre ham beskrive fødslen været med til at genopfriske min hukommelse.
Søskende på babylisten:
Emil Jul Haugsted Jakobsen (19 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 17/10-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
20/4)