<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Iben N. Boel og Silke
Fødselsberetning:
Jeg havde temin d. 17. januar (scanningstermin, lægen havde en anden termin, der sagde d. 22/1).
Gennem flere uger op til fødslen havde jeg en del plukveer og ondt i lænden, så da slimproppen gik d. 15/1, var vi meget spændte, men ...øv der skete ikke noget. Torsdag d. 16/1 var vi hos jordemoderen, men der så ikke ud til at ville ske mere lige nu. Om aftenen begyndte jeg at bløde (tegnblødning), så nu blev vi for alvor spændte. Vi ringede til fødegangen i Holstebro, da vi syntes, at jeg blødte meget, men de forsikrede os om, at alt var OK og rådede os til at gå i seng og få noget søvn, da der måske ville komme veer i løbet af natten. Men det der med at sove, var nu letter sagt end gjort, for vi var jo så spændte, men vi faldt da i søvn til sidst.
Næste morgen var vi lidt skuffede over, at der ikke var sket noget i løbet af natten, for det ville jo have været flot at føde præcis på terminsdatoen. Men det kunne vel nåes endnu - håbet er lysegrønt, og der var stadig tegnblødning. Men, men, men....der skete intet. Weekenden gik - og det hele gik ligesom i sig selv igen, trods ihærdige traveture og \\\"sæt i gang kage\\\". Mandag morgen var tegnblødningen der igen og M. blev hjemme for at arbejde hjemmefra (har meget langt til arbejde og derfor hjemmekontor, hvorfra han arbejder 2-3 dage om ugen), hvis nu ....men nej.
Natten til tirsdag vågnede jeg ved 2-tiden med plukveer, det var dejligt, synes jeg, for så skete der da snart noget. Jeg gik på toilettet og sov derefter videre.
Tirsdag d. 21/1 vågned jeg igen kl. 5. Plukveerne fra om natten var væk. Ærgerligt tænkte jeg og var ked af det, for så skulle M. nok til Århus på arbejde, og jeg var bare ved at være godt træt af at være gravid, og blive leget kispus med at en baby, der åbenbart aldrig havde tænkt at indfinde sig.
Jeg gik på toilettet, og da jeg kom tilbage i sengen igen startede veerne. Vi stod op kl. 6.30 og tog et bad. Midt under morgenmaden , som for mit vedkommende foregik stående pga. veer, begyndte M. at tage tid på veerne. De var dog for korte 30-40 sek. og kom for hurtigt efter hinanden med 2-3 minutters mellemrulm. Vi havde jo lært, at vi skulle kontakte fødestedet, når veerne varede 1 min. og kom med 5 minutters interval. Efter morgenmaden gik tiden mest med at hænge ind over vasken på badeværelset, på knæ ved sengen eller under den varme bruser. Ved ni-tiden syntes jeg, at jeg havde veer hele tiden og igen, men der var stadig ikke helt system på dem, men jeg syntes de gjorde pænt ondt, så M. ringede til fødegangen. Han fik at vide, at de jo helst så, at veerne var regelmæssige, men at vi da var meget velkomne til at komme ind og blive tjecket. Det valgte vi så at gøre. Vi pakkede bilen og tog afsted. M. fik besked på at køre pænt, for det gør altså ondt at køre i bil med veer.
Kl. 9.50 var vi ved hospitalet og blev mødt af en jordemor. Kl. 10.10 blev jeg undersøgt mellem veerne. Det var rart at møde en faglært person. Det gav ro og tryghed.
Jeg havde gode veer på dette tidspunkt og blødte stadig tegnblødning. Vi håbede meget på, at jeg i det mindste havde åbnet mig så meget, at de ikke ville sende os hjem igen, men stor var overraskelsen og glæden da jordemoderen fortalte os, at jeg var 7-8 cm. åben og altså tæt på at føde, så hun kunne godt forstå, at jeg havde ondt. Jeg fik tøj på igen og kom på fødestuen. De måtte tilkalde en ekstra jordemoder. Da hende, der undersøgte mig, måtte blive hos os, selvom hun faktisk var i gang med en anden fødsel, fordi vi var tættere på selve fødslen.
kl. 10.24 får jeg påspændt CTG og kørt en strimmel - der er stadig rigtig gode veer. Det var dejligt at få lov at høre den lilles hjerteslag.
Jeg var blevet tilbudt et lavement, men der var desværre ikke tid til det, den lille presser sig på. Jeg bliver også tilbudt karbad og akupunktur for lændesmerter, hvilket jeg tager imod. Jeg får sat 6 nåle i et V i lænden og kommer i karret ca. kl. 10.50. Jeg hænger ud over badekarrets kant og M. bruser mig med en håndbruser over lænden. Det er dejligt. Indimellem lytter jordemoderen til vores baby, og den har det heldigvis godt. Jeg begynder så småt at få lidt pressetrang.
Allerede kl. 11 er jeg fuldt udvidet - det er gået rigtig stærkt. Desværre går fødslen nu lidt i stå, jordemoderen forklarer, at det er meget normalt, når man har haft så kraftige veer, for så skal livmoderen lige have en lille pause inden den sidste stor krafanstrengelse. Veerne aftager, og der kommer aldrig rigtig nogen pressetrang.
Jeg ligger nærmest og sover i karret mellem veerne.
På et tidspunkt bliver jeg ked af, at der ikke sker mere, så for at få bedre veer bliver fostervandet taget kl. 11.30. Det viser sig desværre at være grønt tykt fostervand. Vores baby er måske ved at blive stresset. Det gør, at jeg ikke må føde i vand, og at de skal holde lidt mere øje med den lille.
På vej fra karret og ind til fødebriksen, får jeg en voldsom presseve, og må støtte mig til væggen, det er lige før jeg bliver bange for at føde der midt på gulvet. Men jeg når da ind til fødebriksen. Jeg har det bedst stående, men har svært ved at presse. Jeg har fået påspændt CTG igen, så den lille kan følges nøje. Hjertelyden begynder at dykke en anelse under veerne, så derfor ender det med, at jeg må op på briksen at ligge og får påsat ve-drop. Klokken er nu 11.55.
Jeg ligger i sideleje og presser, når jordemoderen kan se, at der er lidt presseve. Vores baby ligger og sover, det kan ses på hjerteslagene. Fire presseveer senere er hun på vej, jeg mærker med hånden spidsen af babyens hoved, og kort efter er min skønne datter født.
Hun skriger med det samme - den skønneste lyd i hele verden, og kommer op at ligge må min mave. Narcosesygeplejersken er kommet i det tilfælde, at den lille skulle suges. Heldigvis skriger hun godt, og får derved selv renset lungerne, så det ikke er nødvendigt at suges.
Der ligger hun så fin og ny og bobler grønt fostervand op. Hun får apgar-score 10 med det samme. Silke blev født kl. 12.03 efter 7 timers veer. Kl. 12.10 fødes moderkagen.
Jeg er gået lidt i stykker og må syes - med det gør ikke så meget, for jeg har jo denne lille skønne nye baby at tage mig af og koncentrere mig om. M. giver hende tøj på første gang, efter hun er blevet målt og vejet. 4020 g. og 54 cm., så det var en stor og flot pige.
Vores lille guldklump, det største der er sket i vores liv.
Søskende på babylisten:
Lucca (18 år)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/2-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
8/2)+x(200))