<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Mette W og Jonas
Fødselsberetning:
Her kommer fødselsberetningen: Dagen før fødslen havde jeg hele dagen plukveer med 5-10 minutters mellemrum, og der var ret godt ”spænd” i dem. Jeg kunne dog fint cykle de 7 km til arbejde og rydde op, sætte automatisk svar på min email og fortælle alle, at jeg troede jeg ville føde dagen efter :O). Næste dag startede de "rigtige", smertefulde veer kl. 4 om morgenen. Der var kun intensiteten af smerten til forskel fra dagen før. Der blev efterhånden ca. 6 minutter imellem, og kl. 6 kunne jeg ikke længere holde ud at ligge i sengen. Det gjorde bare hamrende ondt! Vi ringede til fødegangen kl. 9, men alle linjer til Riget meldte "nummeret findes ikke". Oh skræk! Endelig kom vi dog igennem, dvs. min kæreste gjorde for jeg kunne ikke snakke i tlf. på det tidspunkt. Vi var der kl. 10:30. Jeg følte mig ikke tryg ved at have så ondt og ville have noget smertestillende. Der var mellem 4 og 12 minutter mellem veerne, og de blev vist aldrig rigtig regelmæssige.
Ved ankomsten var jeg 1 cm åben og fik heldi vis lov at blive indlagt og fik tilbudt pethidin som jeg ikke turde tage imod da jeg før ikke har kunnet tåle opioider, og det ville ikke være sjovt at ligge og kaste op samtidig med de stærke smerter. Jeg fik akupunktur, men det var alt for svært at have veer og skulle passe på nålene samtidig, og jeg kunne ikke rigtig mærke at de hjalp, så jeg pillede dem ud efter noget tid. Så fik jeg lattergas, og det var fedt at tage mellem veerne, så jeg var lidt mere ligeglad med hvor ondt de gjorde. Under veerne kunne jeg simpelthen ikke holde ud at bruge mavemusklerne på at hive det ind og ud. Jeg syntes dog ikke rigtig det tog smerterne. Det eneste der hjalp var lændemassage (hvad skulle jeg have gjort uden min fantastiske kæreste) og gispeåndedræt.
Kl. ca. 14:30 var jeg 3 cm åben, og min søde JM ville høre om jeg ikke kunne få en epiduralbedøvelse allerede nu. Det fik jeg kl. ca. 15:45, og da var helvedet forbi! Det var simpelthen fantastisk; fra at være i smertehelvede og helt omtåget kunne jeg "hjælpe med" veerne, stå og lave 8-taller med bækkenet, snakke med JM'erne osv. Jeg var faktisk en smule euforisk og kunne pludselig fatte, at jeg var midt i en spændene begivenhed! Lige efter bedøvelsen var lagt blev jeg målt til 8 cm., så egentlig fik jeg den for sent. Jeg havde udvidet mig 5 cm på 1½ time! Forresten gjorde det overhovedet ikke ondt at få den lagt, og jeg havde ikke andre bivirkninger end lidt hudkløe, peanuts. Desværre virkede den lidt asymmetrisk, men jeg var fint smertedækket så det var OK. Jeg tror også den hæmmede veerne, for jeg fik vedrop som selvfølgelig ikke gjorde ondt, jeg var jo bedøvet! Få minutter efter gik vandet i øvrigt.
Kl. 20 fik jeg presseveer, men oh skræk: Jeg turde ikke presse! Jeg gispede mig igennem alle veerne, men efter nogen tid blev jeg bedre til det og han kom meget langt ned i bækkenet og stå. Til sidst dykkede hjertelyden og der blev lagt sugekop. Jeg blev også klippet fordi der åbenbart ikke var plads til at få hans hoved ud. På det tidspunkt gik det en del bedre med at presse, og vha. af koppen fik vi ham ud kl. 21. Det gjorde hverken ondt at blive klippet, at briste videre eller at blive syet, og min søn havde en apgar-score på 10. Desværre er jeg ret handicappet nu, da bristningen gik helt ned til lukkemusklen og også lidt ind i den. Jeg fik at vide at det er meget normalt for rødhårede at briste meget, jotak! De sagde også, at havde han været meget større havde de måttet lave kejsersnit, og det skal vurderes senere om jeg skal have planlagt kejsersnit til en eventuel senere fødsel.
Alt i alt har jeg været meget meget glad for at føde på Riget, alle har været utrolig søde og hjælpsomme og ingen JM’re har været negative. Det var også godt at ligge på fødegangen, alt personalet var igen meget hjælpsomme og kom med mange gode råd, men desværre var der meget larm på 4-sengs-stuen så jeg tog meget træt hjem efter 3 dage.
Desværre gik mine sting delvist op enten på hospitalet eller kort efter hjemkomsten, og da det blev opdaget efter 1 uge var det for sent at sy sammen. Det har givet mig rigtig mange smerter, og i 3 måneder var jeg på stærke smertestillende piller for at kunne holde ud at stå og gå. Jeg er også blevet opereret to gange, og her efter 1 år har jeg stadig nogle generende sting, som dog skulle opløses i løbet af 3 mdr. Effektiv prævention i det mindste :(
Søskende på babylisten:
Lærke (15 år 1 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 28/10-2004
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
3/2)+x(200))