<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Lotte Larsen og Agnes
Fødselsberetning:
D. 27. januar i år blev jeg mor for anden gang.
Jeg havde termin d. 31.1, men lige som sin storesøster, Asta, havde Agnes ikke tålmodighed til at vente i maven. Jeg havde op til fødslen været meget spændt på hvornår hun ville komme. Asta blev født 11 dage før termin og jeg frygtede at det skulle gentage sig med denne bebs. 11 dage før termin sad jeg nem til eksamen på universitet!!!! Jeg bestod og Agnes blev derinde.
D. 26 cyklede jeg en lang tur i regnvejr. Jeg var dybt frustreret over at være gravid. Hele graviditeten var forløbet eksemplarisk, men jeg skulle starte på RUC d. 3.2 og jeg ville meget gerne føde et par dage i forvejen så jeg kunne komme mig lidt inden studiestart. Nå, men jeg trampede afsted med Asta bagpå. Intet skete.
Hjemme igen tog jeg en lur sammen med Asta. Klokken 14:30 vågnede vi og jeg trissede ud på toilettet. Lige da jeg havde rejst mig og trukket bukser på, sagde det \'blop\' og en smule vand rendte ud i mine bukser. Jeg var i tvivl om hvorvidt det var vandafgang, regnede med at det blot var forvandet.
Min kæreste mente at vi for en sikkerheds skyld skulle ringe til fødeklinikken, så det gjorde vi. De ville gerne se lidt på mig, så vi pakkede Asta og kørte hende over til mormor.
Klokken 17 ankom vi på klinikken. Der var ikke kommet mere vand og jeg forventede egentlig at jeg spildt jordemoderens tid. Hun undersøgte mig, og idet jeg spredte mine ben kom resten af vandet i en stor skylle. Det var helt sikkert vandafgang!!!!
Vandet var klart og jeg havde ikke åbnet mig. En strimmel kunne underbygge min påstand om at jeg ikke havde veer, blot nogel minimale sammentrækninger. Jordemoderen gik for at skrive en seddel til os om hvordan vi skulle forholde os til at vandet var gået. Meningen var at vi skulle hjem igen og sove.
Da jordemoderen vendte tilbage kunne hun se at babyens hjerte
havde dykket en smule ved en sammentrækning. Hun ville have afdelingsjordemoderens mening om dette før hun sendte os hjem. Det tog sin tid, og da hun vendte tilbage sagde hun at det ingenting var, men at hun gerne vil forsøge at provokere min livmoderhals for at få fødslen igang. Det gjorde f****** ondt. Hun hev i den!!!!!!!
Nå, men der skete ikke rigtig noget og vi var faktisk på vej hjem da jordemoderen spurgte til min første fødsel. Da hun hørte hvor hurtigt den var gået (4 timer med veer), mente hun at denne fødsel ville gå endnu hurtigere, og at vi derfor skulle blive lidt på hospitalet.
Vi var rigtig sultne og gik derfor ud for at få noget mad. Klokken ca. 20:00 vendte vi tilbage. Endnu ingen veer. Jeg fik lavement og en fødestue blev gjort klar. Det hele virkede lidt underligt, for jeg regnede selv med at der var længe til fødslen gik i gang og alligevel ville personalet have mig til at blive.
Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive nervøs for at skulle føde. Der var ingen vej tilbage.
Klokken 22:00 begyndte de første veer at komme og jeg var 2 cm åben. Veerne gjorde ondt fra starten, men ikke noget der var værd at klage over, jeg vidste at de ville blive MEGET værre!
Klokken 23:00 kom jeg i bad, jeg var 4 cm åben og ved godt mod. Jeg følte egentlig at jeg havde god styr på tingene, lige indtil klokken ca. 23:30, hvor en kæmpeve var ved at tage livet af mig. Jeg væltede op af vandet og meddelte at jeg ville have lattergas.
Jeg har aldrig prøvet at få lattergas, men ville gerne prøve det. Min første fødsel var uden smertestillende, og det gjorde altså tilpas ondt til, at jeg ikke ønskede en gentagelse!!!
Lattergassen var god, men jeg var kun 5 cm åben og regnede derfor med at fødslen ville vare ca. 5 timer mere. Det kunne jeg ikke overskue, for det var nogle meget lange og intense veer jeg havde. Lidt efter midnat meddelte jeg at jeg ville over på fødegangen og have en epiduralblokade (min kæreste grinede lidt, for det gjorde jeg også da jeg fødte Asta, og da det kom til stykket ville jeg ikke have den!!). Jordemoderen kiggede på mig og sagde; \'Søde ven, der er ingen der ligger epiduralblokader på en der er 9 cm åben\'.
Så blev det pludselig klart hvorfor veerne gjorde så ondt, fødslen var næsten slut.
Da jeg ikke kunne få en epidural bad jeg om en podendusblokade og denne blev gjort klar. Jordemoderen skulle lige til at give mig den da jeg så nålen og råbte \'Du rør mig ikke med den der!!!\' (Jeg er ikke så god til at beslutte mig i pressede situationer, ændre hele tiden mening :))
Efter endnu en ve kom presseveerne og efter to af den slags lå Agnes på min mave.
Hun blev født d. 27.1.03 klokken 01:10 efter tre timer med veer og ti minutter med presseveer.
Det var en super fødsel og jeg var så glad bagefter. Jeg skulle ikke syes og var frisk og frejdig. Derfor besluttede vi også at tage hjem om eftermiddagen, og det var en rigtig god beslutning. Det var skønt at komme hjem og have sit eget toilet, sit eget bad, sit eget køleskab, slippe for de andres skrigende unger osv.
Fordi fødslen var gået så godt var jeg fysisk helt på toppen, og jeg er sikker på at min næste fødsel også skal være ambulant, hvis det da ikke bliver en hjemmefødsel.
Søskende på babylisten:
Sigurd (16 år)
Viola (19 år 3 mdr)
Asta (23 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 10/4-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
9/5)