Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Monique og Oscar

Mor: Monique, 53 år ( 20/6)
Søn: Oscar, 20 år 11 mdr

Fødselsdato: 23/5-2003 kl 23:06
Oprindelig termin:19/5-2003
Født da mor var 40+4 henne
Fødselsvægt: 3030 g
Fødselslængde: 50 cm
Fødested: Slagelse
Bopæl: Høng
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Så skete miraklet endelig.

Fredag d. 23 maj kl. 23:06 kom Oscar til verden.

jeg var noget ked af, at Oscar ikke kom på terminsdatoen. Jeg var selvfølgelig klar over, at der var stor mulighed for, at jeg ville gå over tid, men havde alligevel svært ved at forholde mig til det. Et eller andet sted havde jeg det sådan, at når det nu har været så svært at blive gravid så måtte han da komme på dagen. Men nej den 19 maj skete der intet.

Desværre blev jeg lidt deprimeret over det og var hunderæd for, at noget skulle gå galt inden han blev født. Mine bekymringer resulterede da også i, at fostervandet var grønt da jeg havde vandafgang, et tegn på, at Oscar var stesset.

Nå men kl. 11:45 ringede jeg til Sune (manden), efter at have talt med fødegangen, og sagde at så kunne han godt komme hjem, for vi skulle på sygehuset så Oscar kunne blive overvåget. Sune arbejder 85 km væk så vi var først på sygehuset ved 14 tiden hvor de kørte strimmel og det så fint ud.

Veerne tog godt til og jeg er da bare en kylling hvad smerte angår. Hold da op hvor jeg synes det gjorde ondt. Jordemoderen kom og tjekkede hvor meget jeg havde åbnet mig og da hun sagde en fingerspids! ja så sagde jeg, hent lægen og kniven!

Det gjorde hun selvfølgelig ikke og jeg jammerede videre hen over sækkestolen. På et tidspunkt fik jeg en sprøjte i låret til at tage toppen af smerterne og efter nogle timer røg jeg på fødestuen da jeg havde åbnet mig 9 cm.

Min jordemoder var alle tiders og gav mig fantastisk støtte hver gang jeg var ved at opgive. Sune var også en stor støtte og endte med at blive ekspert i at lægge kolde klude på mig og give mig noget at drikke.

Oscar fik elektrode på hovedet så de kunne holde øje med hans hjerteslag. jeg hang hovedesageligt over sækkestolen eller stod ude på gulvet da jeg havde meget svært ved, at ligge ned, da jeg synes jeg fik kvalme af det. Jeg fik også lattergas ind imellem.

Desværre var mine presseveer ikke gode nok og så fik jeg vedrop så de kunne tage til. Oscars hertelyd dykke drastisk 2 gange undervejs og diverse læger blev tilkaldt. Jeg blev bedt om at ligge i sengen og fik en podendus blokade og blev klippet. Det mærkede jeg dog ikke, heldigvis.

Overlægen som hjælp til sagde at Oscar hele tiden vendte sig og valgte derfor at bruge sugekop. Det virkede heller ikke helt efter hensigten og de havde noetop tilkaldt anæstesilægen m.h.p akut kejsersnit på grund af Oscars hjertelyd, da jeg fik en presseve så hele ungen røg ud på en gang.

Jeg nåede kun at have ham på maven i 10 sec. mens de klippede navlesnoren før han røg på bordet hvor alle lægerne/sygeplejerskerne sugede hans lunger, gav ilt og hvad ved jeg. Det var ret hårdt at se på og Sune var begyndt at græde af glæde da Oscar endelig kom ud, men nu græd han fordi han var bekymret for Oscar. Jeg blev flot broderet imens.

Nå men heldigvis fik jeg ham over efter ca 10-15 min og han fejlede ikke noget. Alt var som det skulle være og han har det længeste sorte hår på sit hoved, så det er lige før han skal klippes.

Oscar var 50 cm lang og vejede 3030 gr. Bare helt perfekt!

Nu skulle man jo tror at alt var fryd og gammen men kort efter vi var blevet kørt på stuen for at nyde vores lille familie fik jeg kraftige smerter igen. Jeg følte jeg virkelig skulle tisse og tror jeg var derude 20 gange uden der skete noget og til sidst tudede jeg fordi det gjorde så ondt. Lægen blev tilkaldt og kl. 3 lagde de et karteter og så tissede jeg!!!!!!!!!! Jeg fik tømt min blære for 1,4 liter og lægen sagde bagefter at det nok havde været med årsag til, at Oscar ikke havde kunne komme ud. Det er jo noget af en forhindring for sådan en lille en at skulle presse sig forbi. Det havde selvølgelig også været med til, at jeg havde så ondt. Det er trods alt en temmelig fuld blære.

Ja det var ikke verdens letteste fødsel men jeg er da nu nået dertil hvor jeg siger, at selvfølgelig skal Oscar have en lillebror eller søster på et tidspunkt.

En stor tak skal personalet på Slagelse sygehus da også have. De var simpelthen så søde alle sammen både under fødslen og de dage vi lå på barselsgangen.

Tirsdag tog vi hjem og alt går bare så godt. Oscar sover nogle fine lange lure i løbet af dagen og sover faktisk også ret flot om natten. Han vil bare ikke sove i sin vugge men fortrækker at sove på maven af sin mor, et træk han da også har arvet efter hende. Jeg vil tro han vågner 2 gange i løbet af natten og skal have lidt mad, ellers sover han til ved 6-7 tiden, så jeg klager absolut ikke.

Ja det var min beretning.

Monique & Oscar.

Søskende på babylisten:

Oscar har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 15/12-2003

> Slet profil <