Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Lena og Anne

Anne 20 mdr
Anne 20 mdr
slet

Mor: Lena, 49 år ( 26/8)
Datter: Anne, 20 år 10 mdr

Fødselsdato: 17/6-2003 kl 17:08
Oprindelig termin:15/6-2003
Født da mor var 40+2 henne
Fødselsvægt: 4600 g
Fødselslængde: 55 cm
Fødested: Herning
Bopæl: Herning
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Mine veer startede fredag d. 13 juni om formiddagen. Fredag aften begyndte vi at pakke taske og forberede os på, at vi snart blev 3. Kl 5 lørdag morgen ringede jeg til fødegangen, for der var der 5 min. mellem veerne og det havde der været det i 4 timer. Inde på fødegangen blev jeg undersøgt, men jeg var kun 1 cm åben. Den vagthavende JM kørte en strimmel, som viste at det var rigtig gode veer jeg havde, desværre gik min veer pludselig i sig selv. JM bedøvede min livmoder og jeg fik en sovepille samt 2 panodil samt besked på, at jeg skulle hjem og sove, så jeg var udhvilet til fødslen gik i gang, for hun mente ikke at det kunne tage lang tid inden at det rigtig gik løs. Lørdag eftermiddag vendte mine veer tilbage, men nøjagtig som lørdag morgen, så gik de i stå igen søndag morgen. Søndag eftermiddag startede veerne igen, men denne gang holdte de om aftenen igen. Jeg havde alt i alt fået 3 timers søvn siden natten mellem torsdag og fredag.
Mandag morgen kl 8 der vendte veerne tilbage, men denne gang turde jeg slet ikke tænke tanke, at det kunne ske nu. Kl 12 lykkes det mig at sove ca 3 timer og da jeg stod op, der bed veerne godt, men de var ikke regelmæssige. Jeg sov ikke natten mellem mandag og tirsdag for det gjorde vild ondt, men veerne var stadigvæk ikke regelmæssige. Kl 7.30 vækkede jeg Dan og sagde, at jeg ville ringe ind på fødegangen igen for jeg havde haft veer i næsten 24 timer og jeg var total udmattet. Inde på fødegangen var det den JM der havde undersøgt mig om lørdagen der havde vagt igen, og hun kiggede bare på os og spurgte hvad F..... vi lavede der, for hun var så sikker på, at jeg havde født om lørdagen. Hun undersøgte mig igen og denne gang var jeg 4 cm åben, så hun valgte at beholde mig på fødegangen. Jeg kom ret hurtig i vand, for jeg kunne slet ikke være nogen steder for smerter. Kl 12 blev jeg undersøgt igen, og jeg havde ikke åbnet mig så meget som en cm mere. Jm kontaktede en fødselslæge så hun kunne få lov til at tage vandet og derved sætte lidt skub i det hele. Da hun havde taget vandet kunne jeg slet ikke holde det ud mere, og JM fik overtalt mig til at få en rygmavsbedøvelse, så jeg kunne slappe af mens jeg åbnede mig de sidste cm og jeg så var klar når presseveerne kom. Desværre var der sket et færdselsuheld, så der var ingen narkoselæger på sygehuset, men vi fik af vide, at der ca ville gå 20 min. Vi ventede og ventede og det var et rent helvede. Fødestuen var fyldt med alle mulige folk og alle sagde, at jeg skulle trække vejret stille og rolig, og jeg bestemte at den næste der sagde stille og rolig til mig, fik en lige højre, heldigvis kom narkoselægerne, de var ”kun” 1½ time forsinket, og jeg fik min bedøvelse. Jm undersøgte mig endnu engang og endelig havde jeg åbnet mig 10 cm, så nu skulle vi så bare vente på presseveerne. Da presseveerne kom var jeg så træt, at jeg ikke orkede at presse, jeg fik presset lidt af Anne’s hoved ud og så var mine veer var aftagende igen. JM satte et ve-stimulerende drop, men det gik åbenbart ikke hurtig nok. Endnu en læge blev tilkaldt han skulle presse mig på maven og derved presse Anne ud for mig mens JM hev, og endelig blev Anne født.

Søskende på babylisten:

Emil (18 år 5 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 5/12-2006

> Slet profil <