<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Rikke og Astrid
Fødselsberetning:
Astrids fødsel
Jeg havde termin d. 16. december, men allerede mange dage inden var utålmodigheden ved at tage pippet fra mig. Jeg savnede mit lille barn, og længere tid der gik, jo mere syntes jeg at jeg blev nervøs for den forestående begivenhed. Jeg var til jordemor d. 11. december, hvor vi blev sendt ud på hospitalet til tjek fordi mit blodtryk var lidt højt, men da vi kom derud var det normalt igen. En uge gik, og jeg havde igen tid hos jordemoderen d. 18. december. Alt var fint og som det skulle være, og jeg var ret slukøret da jeg gik derfra. Havde måske håbet at de ville sætte det hele i gang, men nej…
Fredag d. 19. december tog farmand på arbejde kl. 7 som han plejer, og jeg stod op sammen med ham fordi jeg sov så dårligt. Maven gjorde at jeg ikke kunne ligge ordentligt og havde ondt i hoften, så jeg tog ofte dynen med ind i sofaen og så morgen-tv. Kl. lidt i 8 gik jeg på toilettet, og sørme om ikke jeg blødte lidt! Jeg for ind og læste i alle graviditetsbøgerne om tegnblødning, som varsler at fødslen snart vil gå i gang, og ringede straks til far og fortalte det. Men så skete der i øvrigt heller ikke mere før hen på eftermiddagen hvor jeg begyndte at få nogle kraftige plukveer. Det murrede godt i maven, men ikke regelmæssigt, og ikke så slemt. Jeg sov en god middagssøvn og da far kom hjem (han var tidligt hjemme da de havde holdt juleafslutning på arbejdet) spiste vi en god gang mad. Vi besluttede os også for at tage til julefrokost hos Thomas og Tina om aftenen, som vi havde været inviteret til længe. Det var rigtig hyggeligt, men omkring kl. 21 begyndte jeg at få ondt i maven. Det var ikke særlig rart at sidde på en stol, så jeg spurgte far om han ikke ville med hjem så jeg kunne ligge lidt ned. Vi var hjemme ved 22-tiden, og den første rigtige ve kom da vi kørte ind ad vores gade. Vi gik lidt og grinede ad det – var det virkelig nu det skulle ske???? Vi havde købt et stort flot juletræ, men vi havde slet ikke nået at pynte det, så det skulle bare være nu. Så jeg gik rundt med veer og satte snore i stjernerne og lys i holderne mens far tog tid mellem veerne!
Vi besluttede os for at gå ind i seng og se om vi kunne sove lidt, men veerne gjorde nu så ondt at det var umuligt. Jeg lå med varmedunke på ryg og mave, og kl. 2 bestemte vi os for at ringe til fødegangen. De mente at vi skulle vente lidt med at komme, så vi ventede 2 timer, hvor veerne bare tog til. Kl. 4 kørte vi til fødegangen, hvor jeg blev undersøgt, og skuffelsen var enorm da jeg slet ikke havde åbnet mig. ØV! Så vi kunne pænt vende næsen hjem igen, og jeg var virkelig gal, for hvor gjorde det dog enormt ondt! Hjemme igen lå jeg i sengen, på sofaen og så i sengen igen, mens far tog tid på hver eneste ve. Det hjalp lidt at gå i bad og lade det varme vand strømme, men veerne blev alligevel værre og værre, og kl. 12 kunne jeg ikke holde til at være hjemme mere, så vi kørte på fødegangen, hvor jeg blev undersøgt. Heldigvis var jeg 5 cm. åben, så vi blev ført ind på den fødestue hvor det hele skulle foregå. Der var en sød jordemor der hed Helene, som snakkede med os og undersøgte mig. Jeg kom i badekar for at lindre smerterne, og det var rigtig dejligt, selvom jeg ikke rigtig kunne bevæge mig. Jeg fik også et lavement, så jeg ikke skulle på toilettet senere. Jeg havde det godt med at stå op og læne mig op ad vindueskarmen når veerne var slemme. Far var rigtig god til at holde om mig og give mig vand at drikke. k. 14 havde jeg åbnet mig en lille smule mere, men ikke så meget. Kl. 15 prøvede jeg at få lidt lattergas for at dæmpe smerterne, men puha! Det brød jeg mig ikke om, for jeg følte ikke at jeg kunne trække vejret godt nok. Det var nemlig vigtigt at jeg trak vejret rigtig godt når veerne var slemme, sådan rigtig dybt ned i maven og puste godt ud. Kl. 15.30 var der vagtskifte, så en ny jordemoder tog over sammen med en jordemoderstuderende. De undersøgte mig igen, men der var ikke sket noget, så de besluttede at prikke hul på fostervandet. Det var ikke særlig rart, men det satte skub i veerne – føj hvor de begyndte at rive i mig. Jeg var virkelig overrasket over hvor ondt det gjorde og kunne slet ikke forestille mig at jeg ville kunne klare det særlig længe. Jeg bad derfor om noget smertestillende, men alligevel var jeg ikke sikker på at jeg turde. Jeg spurgte efter en epidural, men jordemoderen fortalte at det ville kræve at der var nogle narkoselæger til rådighed samt at jeg kunne ligge stille i flere minutter – en umulighed!!! Så foreslog jordemoderen at jeg fik lagt nogle saltvandsampuller ind i ryggen, og det gik jeg med til. Men da jordemoderen så lagde is på min ryg for at tage smerten blev jeg helt desperat – det ville jeg ikke have alligevel. Kulden på ryggen gjorde simpelthen så ondt oveni al den anden smerte, så jeg blev helt vred! Jeg kunne simpelthen ikke have det. Så var der akupunktur tilbage, og det gik jeg med til. Jeg skulle stå ved fodenden af sengen mens jordemoderen stak nålene (6 stk.) i ryggen på mig. Selve stikkene gjorde jo ikke så ondt, men oveni veerne var det ikke rart, men nøj, hvor de hjalp da de først sad der. De tog lige toppen af smerten i ryggen, og senere fik jeg lagt 3 i foran som tog lidt af smerterne der, så der ”kun” var onde smerter inde i mig. De gjorde at jeg kunne ligge i sengen og slappe lidt af mellem veerne. Ved 18-tiden fik jeg pressetrang! Uha, hvor havde jeg lyst til at presse, men jeg måtte ikke da jeg skulle være helt åben. Jeg måtte derfor ligge og småpuste under veerne for ikke at presse, men jeg kom alligevel til at presse en lille smule. Veerne var så slemme og jeg var simpelthen så træt som jeg aldrig har prøvet før. Hele min krop rystede, jeg svedte som en hest og kunne KUN koncentrere mig om at trække vejret under veerne, og jeg faldt næsten i søvn i de få minutter der var mellem veerne. Far sad ved siden af og holdt mig i hånden. Jordemoderen og den jordemoderstuderende var ude og holde lidt pause og spise, og da de kom ind igen ville de gerne have at jeg prøvede at komme op og stå så dit hoved kunne komme længere nedad. Det var vildt svært at stå op, mine ben rystede under mig og jeg følte at alt røg nedenud af mig. De begyndte at gøre fødelejet klar til at jeg kunne komme derover og ligge, og jeg kan huske at jeg bare glædede mig til at jeg måtte komme der over. Endelig kunne jeg vakle derover, og under de sidste veer kunne jeg slet ikke lade være med at presse lidt. Det var SKØNT at måtte presse! Klokken var ca. 20 da jeg fik lov til at presse, og jeg gav den virkelig alt hvad jeg havde i mig, for nu skulle du bare ud!!! Jordemoderen og far var virkelig gode til at heppe på mig, og efter kort tid kunne far se dit hoved og fortalte at du havde lidt hår. Det gav mig bare ekstra energi, for det ville jeg bare se! Efter hver ve lyttede vi til din hjertelyd, og den var virkelig fin, du var ikke særlig påvirket af situationen. Jordemoderen ville lægge en pudendus-blokade, men nåede det vist ikke, for du kom pludselig langt ud. De lagde varme klude på mig, men jeg ænsede ingenting. Jeg koncentrerede mig om at presse lige så længe som jeg kunne holde vejret – og helst 3 lange pres under hver ve. Det rykkede! Jeg fik en rigtig kraftig ve, og jeg kan huske det gjorde vanvittig ondt – og jeg brølede højt, og så så far helt mærkelig ud i ansigtet. Han var helt bleg og sagde at nu var hovedet født!!! Det havde jeg slet ikke fattet, for jeg troede der var meget længere til. Det var så mærkeligt, og jeg ville bare have resten af dig ud. Den næste ve kom, og svup! Så var du ude. Det var en enorm lettelse, og jeg fik dig op på min mave! Du var varm, fedtet, blød og dejlig - og ret blå!! Hvor var det vildt! Og fantastisk! Jeg kan huske jeg tog din lille hånd og så de 5 fingre, kiggede på dit fine hår, dine åbne øjne, hvor var du smuk! Og så kom jeg i tanker om at se efter hvad du var for en, og overraskelsen var stor da der ingen tap var! Jeg var jo sikker på at du var en lille dreng, men nej! Den dejligste lille pige lå på min mave. Far græd og jeg var bare helt overvældet! Far fik lov til at klippe navlestrengen over og vi fik et tæppe på mens jeg fødte moderkagen og de syede mig lidt sammen. Du gryntede og blev også lidt ked af det, og endelig måtte vi komme over i sengen. Så opdagede vi at du havde skidt ud over min mave og dig selv, så vi var smurt ind i babylort, men hvor var det dog lige meget! Du blev vasket lidt af og jeg fik pillet akupunkturnålene ud. Så blev du målt, vejet og undersøgt, og alt var helt perfekt som det skulle være. Far fik lov til at give dig din første ble og det første tøj på, og så kom du over til mig og prøvede at sutte for første gang. Det var du ikke helt så vild med, men vi gjorde da et forsøg. Dernæst fik far og jeg noget at spise, jeg fik lov at gå i bad og tage tøj på, og ved 1-tiden kom vi over på patienthotellet, hvor vi skulle være de efterfølgende dage. Far fik sovet lidt den nat, men jeg sad bare med dig i mine arme og kiggede på dig. Du var så smuk og dejlig og jeg kunne slet ikke sove! Hvor var det bare en fantastisk oplevelse! Vi blev på patienthotellet til d. 25. december, hvor amningen kørte og vi var mere end klar til at tage vores lille Astrid med os hjem.
Søskende på babylisten:
Agnes (17 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/4-2010
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
8/9)