<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Line og Tikva Maria
Fødselsberetning:
Søndag d. 26 oktober vågnede jeg op med en lettere smerte, som meget vel kunnne forveksles med lette menstruationssmerter. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"Endelig\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\", tænkte jeg, til trods for at der stadig var et par dage til terminen. Men når man har sat sig i hovedet at man føder før termin, er dagene lige pludselig laaaaange.
Det skulle vise sig at blive en laaaaaang dag.
10.00 tager jeg som sædvanlig i Københavnerkirken(en fantastisk kirke!!) og folk spørger som de plejer om de snart er ved at være.......Jeg fortæller dog ikke, at jeg tror det bliver meget snart, for tænk hvis der går flere dage!!!
15.00 er jeg ikke i tvivl om at den er god nok, da smerterne er taget til både i varighed og styrke. Dog ikke stærk nok til at en travetur med min mand Oddmar på Amagerfælled er umulig.
21.00 er Nikolaj og Julie slut og jeg trænger efterhånden til søvn, men pludselig har smerterne udviklet sig til veer - og det er umulig at finde hvile. Oddmar tager tid på veerne, som er meget uregelmæssige
02.00 er jeg sikker på at tiden nærmer sig. Jeg har endnu ikke sovet. Ringer til fødeklinikken, men jordemoderen spørger om jeg ikke godt kan holde ud lidt endnu, da der stadig er lidt langt mellem veerne. Jeg prøver derefter at få sovet lidt mellem veerne - Kaster voldsomt op ud over hele sengen og Oddmar må mens han tager tid på veer, skifte sengetøj, starte vaskemaskine, alt imens jeg går i bad.
07.00 ringer jeg igen til fødeklinikken og vi tager afsted. Jeg er sikker på at det ikke kan gøre mere ondt nu og det er lige op over.
07.30 vebder vi slukøret hjemad. Jeg er kun 1 cm åben! Puha, hvor gør det dog usigeligt ondt....
Derhjemme prøver vi begge på at sove og få lidt at spise, hvilket resultere i at jeg igen kaster storslemt op. Tager brudebad igen
13.00 kører vi igen til fødeklinikken
13.50 er jeg 7 cm åben og der 3-4 min. interval mellem veerne.Vi bliver installeret på en fødestue og jeg får klyx og endnu et brusebad.
14.40 hviler jeg med varmepude - samtidig er der vagtskifte
15.20 er veerne blevet virkelig kraftige. Og jeg som ikke troede det kunne gøre mere ondt!!!
15.45 kommer jeg i badekar, hvilket er virkelig dejlig og giver en god smertelindring.
16.45 laver jordemoderen hindesprængning, vandet går - og jeg kaster al den saftevand jeg har drukket den sidste times tid op igen.
17.30 køres en strimmel - babyen har det fint, mens moderen er tiltagende forpint!!!!! Får en maske med lattergas og ilt, hvilket ikke er smertestillende, men dog hjælper på vejrtrækningen
18.45 er jeg 9 cm åben - og jordemoderen får mistanke om at babyen måske ikke ligger helt som den skal.
19.15 konkludere en læge at babyen ligger i en sådan skæv vinkel, at hvis den ikke har vendt sig i løbet af en time, skal jeg have kejsersnit
Jeg gennemgår herefter mit livs værste time, hvor jeg i forskellige helt umulige stillinger skal gennemgå de mest sønderrivende forfærdelige veer, velvidende at et befriende kejsersnit kan være lige om hjørnet.
20.15 har jeg pressetrang og lægen konkluderer, at babyen nu har vendt sig i den rigtige vinkel og er klar til at blive født. Halleluja!!!!
20.45 presser jeg. Hvor er det dog dejligt at presse ovenpå de mange timer, hvor jeg passivt har måtte gennemleve de forfærdelige veer.
21.35 har jeg snart presset i en time og der sker ikke meget. Jeg får vestimulerende drop. Det hjælper dog ikke. Oddmar har under hele forløbet stået trofast ved min side med undtagelse af en lille spisepause. Jeg kigger på ham mens jeg presser og man kan se på hans ansigtsudtryk at han efterhånden virkelig føler med mig.
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"Jeg kan altså ikke mere\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" - er efterhånden det eneste jeg kan sige.
22.10 finder lægen ud af at droppet ikke er lagt ordentlig....HMmmmmmmmmmm!!! Det bliver lagt påny.
22.16 har jeg efterhånden presset hvad der føles som et helt liv og jordemoderen udbryder; \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"Nej, se den lille fine hånd - Det må være en pigehånd\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"!!! På det tidspunkt er jeg ved at give op.....Al den smerte, al det besvær, al den pressen til.....og så har jeg kun født en lille hånd. Øv!!!!
Jordemoderen havde bare lige glemt at fortælle at armen kom ud sammen med hovedet - og jeg er så udmattet at jeg ikke kunne tænke så langt....
22.18 bliver lille dejlige Tikva født i en gang mørkegrønt fostervand....Den sidste presseve er enorm let, da jeg jo stadig tror, at jeg kun har født en lille hånd og mangler resten af kroppen endnu!!! Nej, hvor er det dog en forløsende fornemmelse og hvor er hun dog smuk!!! Tikva bliver lagt i kuvøse et par timer - og mens jeg får syet mine bristninger sammen sidder den stolte far og holder sin lille datter i hånden.
Det er nu godt fire måneder siden og jeg er efterhånden ved at komme mig lidt ovenpå den hårde fødsel og skal da med tiden helt klart prøve det igen.
At jeg så 10 dage efter fødslen blev indlagt med styrtblødninger pga. moderkagerrester er en hel anden sag.
Søskende på babylisten:
Jonathan (17 år)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 10/10-2007
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
21/9)