Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Hanne Lorentzen og Lukas

Mor: Hanne Lorentzen, 49 år ( 4/6)
Søn: Lukas, 20 år

Fødselsdato: 21/4-2004 kl 00:53
Oprindelig termin:15/4-2004
Født da mor var 40+6 henne
Fødselsvægt: 3000 g
Fødselslængde: 49 cm
Fødested: Silkeborg Central Sygehus
Bopæl: Silkeborg
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Ja, så kommer her Lukas' fødselsberetning. Tirsdag nat, d. 20/4, startede mine veer kl ca. 01.45. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at nu var det nu... Jeg havde mange veer i løbet af natten, og ved fire-tiden ringede jeg ind på fødegangen, for at snakke med en jdm.

Hun sagde, at hvis jeg følte mig tryg derhjemme, kunne jeg sagtens blive dér nogle timer endnu. Så det gjorde jeg – jeg fik taget et bad, pakket tasken og spist lidt mad. Klaus lå og halvsov, mens alt dette stod på, og han tog det forbavsende roligt. Ved sekstiden lagde jeg mig i sengen, og veerne aftog lidt i hyppighed, så jeg fik ca. 1½ times blund. (Hvilket skulle vise sig at være rigtig godt givet ud i sidste ende.)

Formiddagen gik med en masse veer, der bare bed mere og mere. Jeg vaskede en maskinfuld tøj, og da det var tørret i tørretumbleren mente jeg, at NU måtte jeg altså ind på hospitalet, så jeg ringede derind ca. kl 12.30. Veerne var slemme- varede op til 1 minut og jeg skreg og stønnede mig igennem dem. Alt om vejrtrækningsøvelserne var en by i Rusland for mig – jeg spændte godt til i underlivet hver gang... Klaus skulle lige have lidt mad (jeg havde kvalme og skulle absolut ikke have noget.) og så kørte vi til SCS.

Vi kom til SCS kl 13.20 og fra nu af er mange af de ting jeg skriver noget jeg har fra fødselsjournalen. Veerne blev værre og værre, og jeg var ofte helt væk af smerte. Men i hvert fald blev jeg undersøgt da vi ankom – og lige inden gik vandet. Meget mærkelig fornemmelse... Så kom dommen - ”Du er kun 1 stram finger åben, men livmoderhalsen er helt væk”. Nedtur efter 12 timer med veer.... Vi havde glemt vandrejournalen derhjemme og blev enige om at vi begge kørte hjem efter den – men aldrig så snart havde vi aftalt det, før jeg skiftede mening og hellere ville blive hvor jeg var. Jeg fik så et lavement mens Klaus kørte hjem. Uha, det var ikke sjovt at skulle på toilettet, mens veerne kom oveni hinanden :O(

Da Klaus kom tilbage, fik jeg akupunktur (hænder, fødder og toppen af hovedet) med lille effekt – derefter aftaler vi, at jeg skal gå en tur ned til sygehuskiosken for at få ordentlig gang i fødslen. (Er kl. 15.20 stadig kun 1 cm åben). Men jeg nåede kun lige uden for fødestuen, så ville jeg tilbage igen. Jeg skulle absolut ikke ud at gå... Kl 16 – jdm.skift – jeg får nu tilbudt epidural, som jeg tager imod med glæde. Den lægges kl 17 – jeg har ukoordinerede, koblede veer. (Tre- fire veer oveni hinanden – meget smertefulde. Epi virker ikke ordentligt i hele venstre side, men veerne er lidt mere udholdelige.

Lukas' hjertelyd dykker nogle gange i lang tid, så lægen tilkaldes. Vi snakker for første gang om et evt. ks. Jeg skal nu ligge på siden, og så er hjertelyden fin. Kl. 18 – 1 cm åben (Nedtur, nedtur, nedtur....) Jeg får nu vedrop.

19:05– 3-4 cm åben (Jubiiiii) – Lukas får elektrode sat på hovedet. Stadigvæk veer, der kommer i klynger...

19:35 – epiduralen laves om, så den nu virker næsten over det hele. Jeg får lige et ekstra skud smertestillende af narkoselægen, så det næste stykke tid, har jeg det lidt bedre.

19:45– 5 cm åben, trykker ikke særlig godt med under veerne, som er hyppige og ukoordinerede.

20:20– Lægen tager en blodprøve fra Lukas' hoved. Hans hjertelyd er stadig meget ustabil – men fin ph på 7.32 (Ved ikke lige hvad tallene står for, men de to læger var tilfredse.) Det var IKKE rart med alle de indvendige us... Jeg havde veer der kom i klynger, og de måtte nogle gange holde pause i 3-4 min, mens de havde alle mulige ting inde i underlivet af mig....

21:30 – 7 cm åben – ikke god til at presse Lukas nedaf under veerne – spænder stadigvæk meget. Jeg kan huske at jeg tænkte – åh... nej de siger at fra 8-10 cm er det værste. Det klarer jeg aldrig... Jeg får lidt ekstra smertestillende i epi'en. Vedrop øges. (Der græd jeg, for jeg troede at så ville veerne gøre tilsvarende ondt.)

22:30 – Vedrop øges yderligere – let pressetrang. 9 cm åben, lidt tyk kant i højre side. - Vedrop skrues ned igen pga. 6 veer på 10 min. De snakker om, at Lukas måske er stjernekigger.... (Ks er afbestilt efter jeg begyndte at åbne mig, og efter de havde tjekket hans ph-værdi.)

23:05 - helt åben, dog stadigvæk kant fortil.

00:25 – presser aktivt

00:40 – veerne er lidt korte, vedrop øges gradvist.

00:53 – Lukas bliver født :O) Apg. 8/1, 10/5

Jeg gik lidt i stykker indvendigt – 2 cm – der bliver syet. Jeg råbte også nogle gange under presseforløbet, at jeg ikke ville gå i stykker... så lidt hjalp det da....

Klaus var guld værd under hele fødslen. Lagde kolde klude på min pande, gav mig æblejuice m. sugerør og pressede da selvfølgelig med til allersidst. Han blev lidt bleg, da Lukas kom ud, så sosu'en tilbød ham straks noget saftevand :O)

Jeg synes det var en meget hård omgang, og de mange, mange timer med veer, der absolut ikke gav noget, var psykisk også rigtig hårdt.... Men om et par år skal jeg da nok være klar igen. Nu ved jeg jo, at jeg kan – YES!!!!

Søskende på babylisten:

Lukas har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 10/7-2004

> Slet profil <