Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Annette og Kasper

Kasper julen 2005
Kasper julen 2005
slet

Mor: Annette, 45 år ( 15/11)
Søn: Kasper, 21 år 4 mdr

Fødselsdato: 20/12-2002 kl 08:49
Oprindelig termin:14/12-2002
Født da mor var 40+6 henne
Fødselsvægt: 3620 g
Fødselslængde: 54 cm
Fødested: Skejby Sygehus
Bopæl:

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Fredag den 13. december 2002 sad jeg og snakkede i telefon med en veninde, derfor husker jeg tydeligt, at det var ca. kl. 21 jeg fik den første ve. Der gik lidt tid, så kom den næste. I løbet af natten fik jeg ikke sovet ret meget, så jeg hvilede mig så meget som jeg overhovedet kunne om lørdagen.

Natten til søndag sov jeg med varmepuden, men jeg var alligevel vågen hver gang der kom en ve. Søndag formiddag gik vi en LANG tur i skoven for at se, om der ville ske noget. Søndag eftermiddag var der 5 min mellem veerne, og jeg synes efterhånden, at de var så kraftige, at jeg ikke kunne holde det ud mere, derfor kørte vi en tur til Skejby. Derude kunne de konstatere, at det var veer, men at jeg kun havde åbnet mig knap en finger. Vi blev indlogeret på en fødestue med dobbeltseng. Jeg fik nogle piller, som skulle tage veerne for en stund, og fik besked på at hvile. Da Jdm kom ind ca. 2 timer senere havde Kim fået sovet, mens jeg stadig var lysvågen. Vi blev sendt hjem, med besked på at hvile så meget som overhovedet mulig, så jeg var klar igen når veerne kom tilbage.

Natten mellem søndag og mandag sov jeg rimelig godt. De kommende dage tilbragte jeg mest på sofaen - var konstant træt og havde ondt i lenden.

Onsdag aften kom veerne for alvor tilbage, og jeg måtte igen sidde/ligge konstant med varmepuden. Kim havde aftenvagt i den uge, og da han kom hjem torsdag aften blev vi enige om, igen at køre en tur til Skejby. Da der lige var overstået en fødsel, havde Jdm travlt, så vi blev placeret i venteværelset sammen med en sygehjælper. Det gjorde skide ondt, men sygehj. var god til at øve vejrtrækningsøvelser med mig.

Jeg tror, at det var ved 3-tiden vi blev kaldt ind til undersøgelse. Jeg var stadig ikke åbnet meget mere end en finger. Der blev opsat CTG, som viste, at der var et eller andet med hjertelyden. Jdm forklarede, at nu skulle jeg ligge og hvile i en halv time, og så ville hun sætte den til igen. Hun sagde, at hvis hjertelyden så normal ud, så ville hun give mig endnu en portion piller, som kunne tage veerne og få mig til at slappe af. Eller, ville de tage vandet. Efter endnu en omgang CTG blev de enige om at tage vandet (gudskelov).

Jeg blev kørt ind på en fødestue, de tog vandet, og Jdm. foreslog, at der blev lagt Epi. Jeg havde søndagen for inden givet udtryk for, at jeg var MEGET nervøs for fødslen og de smerte der hørte til. Narkoselægen kom, og ved. 4.30-tiden blev jeg fuldstændig befriet for smerter. Blokaden gjorde, at jeg nu kunne sove i næsten 3 timer - dejligt. Det var det længst sammenhængende søvn jeg havde fået i næsten 6 døgn.

Ved 7-tiden blev jeg vækket ved at der var vagtskifte. Det var min konsultationsjordemorder og tilhørende studerende, der havde dagvagten. Ca. 7.30 blev jeg undersøgt og var nu 7 cm åben. Der gik ikke lang tid, før det begyndte at gøre ondt, og jeg bad om at få de 5 ml ekstra igennem blokaden.

Jeg husker, at Jdm. sagde på et tidspunkt omkring kl. 8, at hun ville gå til konference, og jeg sagde til hende, at det kunne hun fint gøre, for nu skulle jeg på toilettet. Jdm. kom aldrig til konference, for kort tid efter begyndte mine presseveer. Mens Kim og en sygehjælper støttede mig i ryggen, fik jeg presset Kasper ud i verden kl. 8.49 fredag den 20. december.

K fik Apgar 1/10 og 5/10.

K kom op og ligge kort ved mig, men efter ca. 10 min blev han taget væk for at blive målt og vejet. Det var så nu moderkagen skulle komme, men der skete ingenting. Efter et stykke tid begyndte Jdm at trykke mig på maven - der skete ingenting. Hun hev i navlestrengen mens hun trykkede mig på maven - der skete ingenting - udover at hun pludselig stod med navlestrengen i hånden.

Der blev tilkaldt en narkoselæge/sygeplejerske og en læge fra gyn. Jeg fik ekstra bedøvelse i samme slange som blev brugt til Epi. Jeg blev bedøvet fra brystet og ned, og lægen kunne derefter med lange gummihandsker \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"grave\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" moderkagen ud. Jeg var lykkelig for, at jeg tidligere havde fået lagt Epi, ellers skulle jeg have været i fuld narkose. Efterfølgende blev der lagt urinkateter, og jeg fik lov til at ligge og hvile lidt inden vi blev kørt over på barselsafdelingen.

Vi var på barselsafdelingen i knap et døgn inden vi blev flyttet til patienthotellet.

Jeg havde mistet en del blod under fjernelsen af moderkagen, men havde ikke fået ekstra blod. Inden vi blev udskrevet den 24/12 var jeg oppe og få målt min blodprocent. Den var ikke vildt god, men bedre en få dage forinden, og vi blev derfor udskrevet.

Søskende på babylisten:

Klara Emilie (17 år 8 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 14/9-2011

> Slet profil <