<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Heidi Otebele og Maica Jasmin
Fødselsberetning:
Dejlig foedsel :o) Ikke helt saa nem som foerste gang, men Maica vejede ogsaa 1200 gram mere. Alligevel skal jeg vist ikke klage, for sammenlignet med mange andre foedselshistorier, gik det som smurt i olie.
Min OBGYN (obstetriker/gynaekolog) havde om tirsdagen (den 14. januar) pillet lidt ved livmoderhalsen, saa jeg havde lidt pluk-veer, men ikke noget saerligt smertefuldt. Onsdag aften gik det saa over til at blive noget "mens. smerter", men stadig til at klare. Natten mellem ons. og tors. kunne jeg saa godt maerke det var rigtige veer, men de var alligevel ikke vaerre, end jeg kunne sove.
Om morgenen sendte jeg min mand paa arbejde, for jeg vidste ikke helt om de var regelmaessige og hvor laenge der ville gaa, saa afsted han tog.
Kl. 9.30 vaagnede jeg, og ville se om jeg havde det godt nok til, at kunne koere Keena i preschool. Kl. 10 fandt jeg ud af, at det havde jeg IKKE, saa jeg begyndte at time veerne. De kom med 2-5 minutters mellemrum, saa jeg ringede til min OBGYN, som bad mig komme ind. Saa ringede jeg til min mand, men han kunne foerst vaere hjemme ved 13.30 tiden, og saa laenge turde jeg ikke vente. Ikke set i lyset af, at Keena blev foedt 5 timer efter foerste ve, og 3 timer efter jeg ankom til hospitalet. De siger jo, at man kan regne med, at det kun vil tage halvt saa lang tid anden gang, som det gjorde foerste, men i mit tilfaelde holdt det nu ikke stik.
Naa, men i bad med mig og Keena, og saa ellers over til naboen for at spoerge, om de kunne koere os afsted. Moren meldte sig som frivillig, og var endda saa soed at blive hos os, indtil min mand naaede frem nogle timer senere. Det var en kaempe hjaelp, for jeg ville, ligesom foerste gang, gerne foede uden smertestillende, men samtidig havde jeg ogsaa en lille naesten-fire aarig pige jeg skulle have holdt oeje med. Det gjorde Valerie istedet, saa jeg kunne koncentrere mig om veerne.
13.45 kom min mand, men der var jo ikke rigtigt saa meget han kunne stille op med veerne ;o) Vi var ude og gaa lidt paa gangen, med min soede datter i haanden, men det gad jeg ikke ret laenge.
Min store droem var at komme ned i karret, og det havde jeg egentligt ogsaa faaet lovning paa, men fordi de ikke helt kunne faa Maica's hjertelyd op, ville de vente til de havde faaet to gode "strimler" paa hende.
Naa, men klokken var nu blevet 15.30, og allerede der havde foedslen varet laengere end foerste gang ;o) Da jeg foedte Keena, naaede min OBGYN ikke frem, fordi Keena kom 13 minutter efter vandet gik, og efter mindre end 5 minutters presseveer. Denne her gang ville jeg gerne have hun naaede med, saa da de fortalte, at hun havde fri kl. 17, og det derefter ville blive en dame jeg aldrig havde set foer, indvilligede jeg i, at de prikkede hul paa vandet. Egentligt ville jeg helst have ladet naturen gaa sin gang, men som de sagde, saa kunne jeg vaelge at gaa nogle timer endnu inden vandet gik selv, eller de kunne prikke hul, og saa ville jeg nok foede hurtigt efter. Saa jeg valgte det sidste.
Jeg vidste paa forhaand, at veerne ville blive endnu staerkere efter de prikkede hul, saa jeg bad min mand tage Keena med ud paa gangen, fordi jeg nok ikke laengere kunne styre mine lyde ;o) Og ganske rigtigt, det begyndte hurtigt at goere rigtigt ondt, men jeg vidste ogsaa, at jeg snart ville faa vores lille overraskelse at se.
Efter 15 minutter med presseveer, kom vores lille pige til verden. Storesoester Keena kom ind paa vaerelset med det samme, og saa Daddy klippe navlestrengen, moderkagen komme ud, mig faa et enkelt sting osv.! Keena var ovenud lykkelig for at hoere det var en lillesoester, for hun ville nemlig ikke have en dreng. Mens jeg var gravid, og jeg sagde, at vi ikke kun skulle kigge paa pigetoej, naar vi ikke kunne finde ud af koennet svarede hun: "hvis det er en dreng maa han ikke faa noget toej". Jeg sagde saa, at babyen ville blive foedt om vinteren og det ville vaere koldt, hvortil hun saa svarede: "Saa kan vi bare pakke ham ind i nogle taepper". Saadan!!!!
Det var min foedselsberetning. I det store hele gik det som jeg ville; ingen medicin og frihed til at gaa rundt som jeg ville, og selvfoelgelig vigtigst af alt: en skoen, rask lille baby. Alene det, ikke at ville have medicin er vist ret "underligt" i USA, hvor folk tit beder om Epidural inden veerne overhovedet naar at goere ondt, eller endda ligefrem planlaegger tid til kejsersnit, uden nogen helbredsmaessig aarsag. Bare fordi det passer ind i kalenderen.......!
Det eneste der manglede, var det karbad. Ahhhhhhhhh ;o)
Søskende på babylisten:
Keena Emilie (24 år)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 8/8-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
7/1)+x(200))