<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Louise og Nicklas
Fødselsberetning:
(d 20 marts) Min Mand var kommet i tanke om at badeværelset skulle havde den helt store rengørings tur, hvilket jeg gav ham ret i, og gik derfor i krig mod skidtet sammen med ham, da vi var færdige, smed Lars sig på sofaen, men jeg havde ikke fået nok, jeg syntes også lige at køkken/all rummets gulvet skulde vaskes, det SKULLE være ordentligt, så jeg smed mig på alle fire (sikke et syn *gg*) Lars forsøgte efter bedste evne, at overtale mig til at slappe lid af, men gravide… Da jeg langt om længe var færdig med at kravle rundt på gulvet som en anden højgravid flodhest, smed jeg mig ligeledes på en sofa. Ca. 3 kvarter senere, (omkring kl. 17) lige som jeg var ved at falde i søvn, kom den første ve, først troede jeg at det var en pluk ve, hvilke jeg ikke havde haft de vilde erfaringer med, men da der kom en mere efter ½ time, var jeg godt klar over hvad klokken havde slået. Derfor vækkede jeg Lars, nu skulle vi ud at gå, inden vi gik ringede jeg til mine forældre da vi/de havde en grim ventetid 2 måneder tidligere med min søster, vi anede ikke hvad der skete eller hvor de var, i over et døgn.
Veerne tog stile og roligt til, så ved 19 tiden ringede jeg til Hobro sygehus, og vi blev enige om at vi/jeg kom ind når jeg syntes. Ved kl. 23. ringede vi hjem til mine forældre om mælte vores ankomst (vi skulde have sat hunden af og de bor på vejen)
Kl. 00:30 Blev vi modtaget af en smadder sød JM på Hobro sygehus. Vi blev først indlogeret på en hyggelig lille stue, hvor der var en seng, en sofa, en stol og et bord.
Vi lullede lidt rund på afdelingen, men der skete ikke rigtigt noget, så hend under morgnen, fik vi os en lur.
Desværre var der vagtskifte kl. 8:00, og den JM vi fik, var ikke alt for knøv. Hun hunsede rundt med mig… så syntes hun jeg skulde i kar bad, så sove, så have varme omslag, så sove, så akupunktur, det virkede som om hun forsøgte at stresse mig (ved godt det ikke er sådan)
Ved 16 tiden, flyttede vi ind i fødslens stuen, mine veer var nu ved at være rigtig gode. Efter ½ time kom JM´en og tog hjertelyden, hver 5 min, Lars begyndte at blive urolig, men jeg slog det hend, lige som jeg havde gjort det, kom JM´en og sagde at jeg skulle flyttes til Aalborg da hjerterytmen svingede (der er ingen fødselslæger i Hobro) Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. (jeg var forberedt på at jeg kunde risikere at blive flyttet, men årsagen til flytningen, havde jeg i min vildeste fantasi ikke kunnet forestille mig)
Lars kørte med i ambulancen til Aalborg, det blev til en kørsel 2 hele vejen (kørsel 1 = akut, kørsel 2 = alm ambulance kørsel, kørsel 3 = person transport) Heldig vis tog JM´en også med, og blev sammen med os i Aalborg.
Da vi kom ind på en føde stue i Aalborg, (17:30) var der en masse postyr. De ville tage mit vand, og jeg nåede knapt at forstå, at det var det de havde gang i. Efter det satte de en diode på babsens hoved (AV!!!) og kørte en strimmel, og endelig faldt der lidt ro over stuen.
Mine veer tog til det gjorde babsens hjerte svingninger også.
Lars har fortalt mig at rytmen på et tidspunkt var på 70 og få min senere stod der 3 streger i displayet, han var bange. (det ligger normalt på ca. 130)
JM´erne havde en eller anden ide om at jeg skulle om på siden at ligge, og de ville under ingen omstændigheder forstå, at det føltes forkert, JM´en fra Aalborg tvang mig også til akupunktur, på trods af at jeg utrykeligt sagde nej, og bedte hinde tage hver eneste nål ud, lige som hun havde sat den i, de forsøgte også med en eller anden pude, jeg skulle have under mine ben. De ville bare ikke fatte at jeg bare ville ligge som jeg lå.
På et tidspunkt var de ikke trygge ved den tid jeg havde brugt på veerne, ej heller at hjerterytmen svingede mere og mere, så der blev gjort klar til kejsersnit. Jeg fik et ve stimulerende drop (det skal de gøre før de på ligge en blokade) og så gik det stærkt, ret hurtigt kunde jeg mærke babsen, stå i mit bækken, og 2 veer der efter hører jeg JM´en sige til Lars: ”RYK I DEN RØDE SNOR” hun henvendte sig til den anden JM: ”navlesnoren er STRAM om halsen” hvilket jeg registrerede, og så skulde ungen BARE ud, og det kom den. Lars har fortalt at, efter han havde ryget i snoren, var der styrtet 3 JM´er og en læge ind af døren, godt jeg ikke opfangede hvad der foregik, så var jeg blevet vildt forvirret, mega bange og skide sur.
Det gik godt, der kom en lille dreng på 3 kg og 50 cm lang blev født d. 22 marts kl. 21:30, hvilken efter navlesnoren var fjernet, skreg som en stukken gris, lige ind til han lå hos sin mor. 2 min efter, lå han og pattede som havde han aldrig gjort andet. Det lykkeligste øjeblik i mit liv :-) lige ind til moderkagen skulle ud, jeg havde simpelt hend ikke kræfter til mere, så det tog mig en ½ time.
Lidt tid efter stjal JM´en og Lars, min lille søn, hvilket enligt ikke gjorde, mig noget, jeg ønskede bare at være i fred lidt. Lars fik oplæring i at give drenge tøj og ble på, hvor efter jeg fik min søn igen.
Stuen blev tømt og den lille familie, fik fred og ro i ½ time, så kom en JM og spurte om jeg ikke ville have noget at spise. ”Nej tak, jeg er ikke sulten” svarede jeg. Svaret blev: ”Du SKAL spise” og ind kom et fad med smørebrød (kun til mig) så for ikke at skabe mere ballade, lokkede jeg Lars til at spise et stykke, selv om, at han lige havde været ovre i en kiosk for at spise.
Nu ville vi så gerne vide, om Lars kunde blive, sammen med mig natten over, det eneste han ønskede var en stol at side i, men det kunder der absolut ikke blive tale om, og hvordan han skulle komme til bage til Hobro, var heller ikke deres problem. Kl. var på det tidspunkt 00:30 om natten, og han havde været i gang mindst lige så længe som mig, og så forlangte sygehuset F… at Lars skulde ud at køre i bil, det syntes jeg er skide uansvarligt. (fra Hobro har vi en tur på 30 min.Hjem, og fra Aalborg en tur på 1 time. Han kunde muligvis have lånt en bil af en kammerat) Ok fair nok hvis de ikke havde plads til at, han kunne låne en stol i 7 timer. Det endte med at JM´en fra Hobro, tog en taxi på sygehusets regning til Hobro, og derfor var Lars nød til at styrte ud af døren, for at komme hjem. Men shit hvor blev jeg gal, da jeg kom ind på en 4 mands stue, hvor der var en, ud over mig, samt en tom seng. Så vidt jeg har opfanget fylder en person ikke i en stol, ej heller forstyrrer, eller sider i vejen, skulle der så ske noget uforudset, kunde de jo bede ham gå ud.
Dagen efter skulle Lars til at køre tilbage til Aalborg, for at hente mig, så vi kunde komme til hvile afdelingen i Hobro, hvor vi kunne få lov til at være sammen alle 3. Vi fik tildelt et dobbeltværelse, hvor vi var alene på, så vi flyttede sengene sammen, så vi havde en dobbeltseng, og boede lykkeligt til vi tog hjem.
Søskende på babylisten:
Tascha (19 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 3/8-2004
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
28/3)