<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Sine og Villads
Fødselsberetning:
Det hele begyndte en mørk og stormfuld aften... Nej, pjat Hvordan begynder man lige sådan en beretning???
Nå, jeg begynder bare. Det hele begyndte faktisk om aftenen, nærmere lørdag aften d. 16/4, hvor jeg skulle sættes i gang mandag morgen d. 18/4 (42+1). Jeg sad i sofaen og så fjernsyn og rejste mig på et tidspunkt op og mærkede en mængde vandigt flyde ud af mig. Det er ikke en kæmpe skylle, men mine bukser bliver da våde hele vejen igennem. Jeg tror straks, at det var vandet, der er gået og ringer frejdigt til fødegangen. De beder mig imidlertidigt tage et bind på og gå rundt med det en halv times tid. Efter en halv time ringer jeg igen, og de beder mig komme derind, så de kunne chekke mig. Samtidigt er jeg begyndt at have nogle heftige plukveer, som kommer rimelig regelmæssigt og nev godt til.
Vi ankommer til fødegangen kl. 23, hvor jeg bliver undersøgt. Men ak og (pluk-)ve! Det er ikke vandet, der er gået. Jordemoderen mener det blot var noget meget vandigt udflåd... tænker jeg bare! Nu troede jeg lige, at knægten endelig var på vej ud. Jeg er desuden kun åbnet 1 cm og min livmoderhals er stadig eksisterende, tykrandet og en cm. Øv, øv. Jeg får en sovepille med hjem, så jeg kan få noget søvn.
Da vi kom hjem ved 00.30-tiden, begynder de førnævnte "plukveer" godt nok at bide. Jeg tog heldigvis ikke sovepillen, men begynder i stedet at tage tid på veerne, og de kommer fuldstændigt regelmæssigt med 5 minutter i mellem. Veerne gør efterhånden så ondt, at jeg slet ikke kan snakke, når veen ruller hen over mig. Thomas sidder og spiller Playstation og tager mig ikke særligt alvorligt, vi har jo lige fået at vide, at jeg kun var 1 cm åben. Han synes vist bare, jeg er pivet. Kl 1 beder jeg Thomas ringe efter svigermor, som skal passe Tora. Hun har en times kørsel og ankommer kl. 2.
Kl. 2.30 d. 17/4 ankommer vi på fødegangen igen. Jeg bliver undersøgt, og til vores store overraskelse er jeg i fødsel. Livmoderhalsen er udslettet, og jeg er 6 cm åben!!! Jeg råber straks på en epidural, men den stramme jordemoder der tog i mod mig mener ikke at jeg kan nå at få den. Og nævner akupunktur...Jeg bliver noget stram i betrækket og siger, at hun bare har at bestille den narkoselæge... NU! Kl. 3 kommer jeg ind på en fødestue, og den stramme jordemoder ligger akupunktur-nåle ind i min mave. Det gjorde sgu da ondt, og det hjælper da lige fedt... Nej, giv mig en ordenlig nål lige ind i rygmarven .
Kl. 3.20 overtager den sødeste jordemoder heldigvis min fødsel, istedet for hende den sure halvsadistiske nåle-bruger. Hurra for hende den nye! CTG-påsættes, så de kan følge Juniors hjertelyd, det er åbenbart vigtig, nu da jeg er gået 14 dage over terminen. Narkoselægen kommer, han vil ikke ligge en epidural, idet jeg allerede er så åben, men foreslår en spinalbedøvelse, som er "engangs-indsprøjtning", som holder 2 timer. Det ved jeg godt og siger mellem veerne (som gør PISSE-ondt på daværende tidspunkt), at jeg er bange for, at jeg ikke når at føde inden for 2 timer (sidst tog min fødsel 18 timer ). Narkoselægen kigger bare på mig og siger: "Du har født inden 2 timer, trust me!" Nå, ok så, jeg får spinalbedøvelsen og den virker med det samme... Aaaaah, det var lykken.
Kl. 3.40 går vandet med et ordentligt smæld, BANG! Jeg bliver helt forskrækket. Vandet er lidt lysegrønt. Der sættes caputelektrode på Juniors hoved, idet de har svært ved at finde hjertelyden uden på maven.
Kl. 4.30 begynder mine veer at gøre ondt igen, og så ved jeg, at presseveerne er på vej. Jeg bliver helt overrasket at det hele går så hurtigt. Da jeg fødte Tora, lå jeg med epiduralen i 5 timer før, jeg fik pressetrang. Kl. 4.40 får jeg pressetrang, jordemoderen undersøger mig, jeg er fuldt åben og må gerne presse ved næste ve. Veerne gør skide-ondt igen. I løbet af de næste 4 presseveer bliver Junior født. Første ve: jeg kan mærke, han glider helt ned i bækkenet. Anden ve: Hovedet kommer ud. Tredje ve: jeg står over, for det gjorde møg-ondt at føde hovedet. Fjerde ve: resten af kroppen kommer ud. Han bliver med det samme lagt op på maven af mig og skriger højlydt. Kl. 5.00 kommer Villads til verden, 4300 gram og 56 cm.
Jeg er helt forbavset over, at han allerede er kommet ud. Nu er jeg gået 14 dage over tid og har været ved at gå ud af mit gode skind, og nu da han endelig er kommet, har jeg svært ved at kapere det pga. at det er gået så hurtig... Men et er sikkert, da han åbner sine øjne og kigger på mig for første gang: han er dejlig, og han er min .
Søskende på babylisten:
Tora (20 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/5-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
11/12)