Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Anette og Mille Marie

Mor: Anette, 44 år ( 7/8)
Datter: Mille Marie, 19 år 1 mdr

Fødselsdato: 9/3-2005 kl 08:36
Oprindelig termin:7/3-2005
Født da mor var 40+2 henne
Fødselsvægt: 3990 g
Fødselslængde: 55 cm
Fødested: Viborg
Bopæl: Viborg
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

MILLE´S FØDES - FØDSEL AF EN STJERNEKIGGER



Søndag før min termin (7 marts) begyndte mine plukveer at tage til. Jeg sov næsten ikke den nat - nok en blanding af spænding og uro. Det forsatte mandag, men jeg ville af sted til svømning. Jeg sov stadig meget afbrudt, plukveerne bed noget mere.. Tirsdag begyndte mine veer rigtig at arbejde, på trods af veerne tog jeg ud til mine håndboldpiger for at træne dem. (Man hører jo så meget om at veerne kommer og går ved 1 gangsfødende...)

Jeg havde det ikke alt for godt, men overlevede træning, og kørte hjem for at slappe af. I løbet af aftenen tog de rigtig til - og jeg syntes ikke det var fantastisk skægt mere. - Det hele blev lige pludselig meget alvorligt... Til midnat var jeg ved at være grydeklar. Kenneth tog tid på veerne - 5-7 min imellem/ca 1 min længde. Vi ringede til fødegangen, som egentlig ikke var interesseret i at se os før der var kortere mellem veerne... Nå, tænkte jeg - og huskede et råd en af de "erfarne" jordmødre havde givet: ½ glas øl, og to pamoler - så slapper du af! - GU GØR MAN EJ!!! - men man kan smage øl i lang tid efter!!!

Kenneth lagde sig til at sove, i mens jeg skiftevis var under bruseren - og travede lejligheden tynd. Havde det bedst under bruseren, men vores varmvandsbeholder løb tør - og det tager ca. 1½ time før der er varmt vand igen.....
Kl 2 vækkede jeg ham igen - vi tog tid på veerne - 2 min imellem/ ca1½ lange.. Ringede igen, - og nu ville de gerne se mig. Jeg regnede helt sikkert med at blive sendt hjem igen, så vi tog ingenting med. Men jeg var åbnet 8 cm!! Kenneth blev sendt hjem efter div. ting, imens jeg kom ind på fødestuen. Jeg kom i badekar, men pga af for lidt søvn de sidste dage frøs jeg som en lille hund - badekarret var for lille, og kunne ikke dække min krop. Det er ikke sjovt at have veer når man spænder i hele kroppen.

Der skete ikke så meget, så kl 5 tog de vandet (altså på mig...) Med det samme de gjorde det begyndte presseveerne FØJ! De ville have mig op og stå, for at hun bedre kunne glide ned. Men jeg nægtede at forlade min seng, - til sidst fik hun mig overtalt til at prøve...Det kunne jeg slet ikke, - jeg kunne ikke finde ud af at trække vejret - jeg kunne ikke lade være med at presse.. Aftalte at jeg skulle tage to veer ude af sengen, hvorefter jeg kunne komme tilbage.. (overvejede alvorligt at fake en ve, bare så jeg kunne komme i seng igen!)

Men veen kom - og gik, og jeg kom endelig op under min dyne igen. Vi havde taget musik med, så jeg lå og svømmede hen til Dire Straits. Det hjalp mig ikke under veerne, men god afslapning i mellem. jeg lærte virkelig betydningen af gispe veerne ud. Det var hårdt ikke at måtte presse med, og jeg havde det som om min krop "forrådte" mig. Jeg fik lov at presse med på toppen af veerne. De undersøgte mig igen, - Mille lå som stjernekigger, men de mente at jeg selv kunne presse hende ned, fordi jeg havde så godt styr på mine veer.

Der var vagtskifte, og ind kom den stud. som havde fulgt mig i kons. Det var så kanon at se et kendt ansigt! Kl. var nu lidt over syv, og jeg havde haft presseveer i to timer! De ville have mig ud og tisse, og jeg fik mig snøvlet der ud. De ville gerne beholde mig på benene, så tyngdekraften kunne hjælpe Mille længere ned. Jeg var ikke helt vild med tanken, da oplevelsen af at stå op, ikke havde været så god tidligere... Men da jeg fik af vide, at valget stod mellem at komme op og stå, eller få ve drop - hjalp motivationen. (har nåleskræk!) Jeg kom op, og stod og hang over briksen. Det hjalp - tøsen kom længere ned, og efter et kvarter (og MASSER af ilt på maske) var jeg så smadret, at mine ben ikke kunne bære mig. Heldigvis havde tøsen indfundet sig, og jeg kom op på briksen. Kl ca 8.00 fik jeg lov at presse aktivt med..

Nu bad de mig om at bøje mine ben, og holde i knæhaserne, men mine kræfter var brugt. "Heldigvis" var der en stakkels læge praktikant med inde og se min fødsel, så han fik opgave med det ene ben, JM tog det andet - den stud. skulle tage i mod barnet, og Kenneth stod for ilten! Opgaverne var uddelegeret, og jeg skulle bare presse. Og det gjorde jeg! - Jeg var helt smølfeblå på brystkassen, og ville bare have det barn UT AF MIN BUTIK! - Det var virkelig vildt at opleve de kræfter man kan finde frem - følte slet ikke jeg var i min krop - alt var fokuseret på at presse.. Og som om det ikke skulle være slemt nok at føde hovedet - så havde Mille vendt hovedet, s hun blev født i tværlejde..(hun kiggede ud mod væggen) - 8.34 kom vores lille guldklump ud. Hun kom op på min mave, og lå der indtil middag, hvor hun blev vejet og målt.
3990 gram og 55 cm lang. Jeg blevet syet lidt, men var ikke bristet særlig meget.. Men jøsses - hun er det hele værd

Søskende på babylisten:

Silje Mikkeline (17 år)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 22/5-2005

> Slet profil <