Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Gitte og Simon

Min skønne dreng
Min skønne dreng
slet

Mor: Gitte, 44 år ( 12/9)
Søn: Simon, 22 år 6 mdr

Fødselsdato: 11/10-2001 kl 21:17
Oprindelig termin:24/10-2001
Født da mor var 38+1 henne
Fødselsvægt: 3000 g
Fødselslængde: 49 cm
Fødested: Vejle Sygehus
Bopæl: Nørre Snede
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

Her er jeg
Her er jeg
slet
. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

P.g.a komplikationer i graviditeten skulle Simon ud lidt før tid. De forsøgte at sætte mig igang 14 dage før, men det lykkedes ikke, så efter 36 timer endte det med et planlagt kejsersnit (det var aftalt i forvejen, at han skulle ud ved kejsersnit, hvis det andet ikke kunne lade sig gøre)
------

Jeg har skrevet denne fødselsberetning 3 dage efter vi kom hjem fra sygehuset :

FØDSLEN
Dagen er nu kommet. Vi skulle ind på fødeafdelingen kl. 11.00. Her får jeg så den første stikpille, og allerede efter 10 minutter, begynder jeg at mærke nogle smerter i underlivet - især i lænden. Det er ikke rigtige veer, men mere sådan nogle snyde-veer. 6 timer efter får jeg endnu en stikpille og jeg får så lov til at tage hjem og vente, i stedet for at ligge derinde og kukkelure. Jeg skulle så bare komme næste morgen klokken 9.
I løbet af aftenen havde jeg nogle små sammentrækninger (kraftige plukkeveer), men det gik i sig selv igen, så jeg fik da sovet en 5-6 timer den nat.
Næsten dag fik jeg endnu en stikpille. Den hjalp ikke det mindste og klokken 15.00 fik jeg drop. Efter to timer, hvor der ikke var sket noget som helst, andet end at jeg lå og ventede på at min CTG-kurve kunne blive godkendt (hvilket ikke lykkedes alligevel!), fik jeg nogle forfærdelige veer. Der var bare lige det, at der ikke var nogen ophold mellem veerne, så det var bare en konstant smerte i lænd og underliv. Efter en times veer uden ophold, fik jeg for en gang skyld en forfærdelig hovedpine, og jeg var på dette tidspunkt totalt afkræftet.
Der kom så en læge og undersøgte mig, og på dette tidspunkt, havde jeg ikke udvidet mig overhovedet. Da der ikke var nogle, som kunne sige noget om, hvor længe jeg skulle ligge med veer, og på grund af min hovedpine og manglende kræfter, endte det hele med et kejsersnit.
Jeg blev kørt op på operationsstuen ca. kl. 20.30, hvor jeg så blev gjort klar til operationen.
kl. 21.17 hørte min kæreste og jeg den dejligste lyd. Vi havde fået en lille søn, på 49 cm og 3000 gram. Jeg fik ham først op til mig, da vi kom op på opvågningsafdelingen, hvor jeg skulle ligge indtil jeg kunne løfte mine ben igen. Det var simpelt hen skønt.
Vi kom hjem på 4.dagen, og har nu været hjemme 3 dage. Simon, som han skal hedde, er så nem, og det er simpelt hen bare skønt at være mor.

Søskende på babylisten:

Simon har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 7/6-2005

> Slet profil <