Morsverden.dk
Forside
Debat
Rabatlisten
Babylisten
Statistik

Opskrifte-arkiv
Spillearkade
 

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Nina og Maja

Mor: Nina
Datter: Maja, 17 år 11 mdr

Fødselsdato: 27/5-2006 kl 17:23
Oprindelig termin:27/5-2006
Født da mor var 40+0 henne
Fødselsvægt: 3010 g
Fødselslængde: 50 cm
Fødested: Ålborg
Bopæl: Brovst
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Maja er vores andet barn. Vi har i forvejen lille Mark, som ved Maja´s fødsel var 20 mdr. gammel. Min fødsel af Mark varede i ca. 36 timer, og jeg havde frygtet, at denne fødsel skulle blive ligeså lang og opslidende - sådan kom det heldigvis ikke til at gå.
Maja havde lidt travlt med at komme til verden. Familien og jeg var på besøg hos min mor den lørdag hun kom til verden. Jeg havde haft lidt murren i maven hele dagen, men absolut ikke noget der havde givet mig antydning om, at jeg var ved at gå i fødsel.
omkring middag begyndte jeg at få små veer, men ikke noget der rigtig var noget.
Omkring kl 14 gik vandet, og derefter begyndte veerne at rulle ind over mig. De kom med ca. 2 minutters mellemrum, men varede kun 30-35 sek. Jeg blev noget forundret over hvor ondt de gjorde i forhold til sidst jeg fødte.
Ved 15-tiden kom de meget uregelmæssigt, og indimellem kun med 1 minuts mellemrum, og min kæreste valgte at ringe til fødegangen.
Vi havde ikke ret langt til sygehuset fra min mor, så vi var derovre ca. kl. 15.15 og har kom veerne med ca. 1 minuts mellemrum. Jordemoderen undersøgte mig og jeg var kun 2 cm. åben. Jeg frygtede derfor at det ville komme til at tage lang tid, og havde lidt svært ved at overskue det, da veerne kom så ofte og gjorde meget ondt. Jeg snakkede lidt med min jordemode og vi blev enige om, at når jeg var 5 cm. åben kunne jeg få en epidural og indtil da ville hun forsøge med noget akupunktur (lidt at en overvindelse for en med nåleskræk - så det må virkelig have gjort ondt).
Akupunkturen hjalp lidt, men veerne kom stadig hele tiden og gjorde afsindigt ondt.
Omkring kl.17 ville hun tjekke mig for at se, om jeg var ved at være 5 cm. åben. Det viste sig at jeg var næsten 7 cm. åben og hun mente nu, at jeg ikke ville nå at få epidural - det blev jeg noget ked af, for jeg havde bare så ondt.
Men jeg nåede ikke at være ked af det ret længe, for ca. 10 minutter efter jeg sidst var blevet undersøgt, følte jeg trang til at presse. Jordemoderen mente dog ikke at det helt kunne passe og ville gerne undersøge mig igen. jeg var fuldt åben og hun sagde at jeg bare kunne presse. Det gjorde jeg så, og etfer 4-5 presseveeer var vores lille Maja ude.
Så under 2 1/2 time efter vi kom til sygehuset havde jeg født, så det gik jo behageligt hurtigt. Det gode ved at føde på den måde er, at men faktisk ikke når at blive træt.
Det mindre gode var, at min livmoder ikke ville trække sig sammen bagefter og jeg mistede 1,2 liter blod, og havde en jordemoder til at stå og ælte i min ømme mave.
Men nu er det hele glemt og jeg sidder herhjemme med min dejlige datter.

Søskende på babylisten:

Mark (19 år 7 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 1/6-2007

> Slet profil <