<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Ina og Sebastian
Fødselsberetning:
At føde nogen, der ikke vil ud
D. 11. maj ved 19-tiden sad jeg i sofaen og forsøgte at fokusere på noget andet end de voldsomme stunts Sebastian øvede sig på i min mave. Havde i forvejen haft prøveveer (hedder de ikke det..?) i et par uger. Ofte så voldsomme at jeg var nødt til at gå i knæ og puste midt på gågaden (ja, folk var jo lige ved at ringe 112 når de så mig *S*)
Var kommet til et punkt, hvor jeg kunne se forbi min egen trang til at føde og bare \"nyde\" de sidste uger/dage med lillemanden indeni, så jeg gik ikke rundt og bildte mig selv ind at NU skulle jeg sørme føde - dejligt lettende..
Nå, men jeg sad altså i den der sofa med lukkede øjne og mærkede Bassen lege trampolin på min blære. KLAK sagde det så. Jeg blev helt forskrækket og synes egentlig det gjorde en smule ondt. Sad og mærkede efter et minuts tid, men intet videre skete.
Så jeg gik ud på trappeopgangen med vores misser og satte mig på trappen mens hun legede med overboens monsterkat. Pludselig strømmer klar væske ud på gulvet og mit tøj. Foldede skyndsomt min nederdel som en ble og løb på toilettet. Der kom en smule mere væske og jeg tørrede efter. Papiret var svagt lyserødt. (Vil tro det var været noget slimprop og en smule fostervand).
\"Løb\" ud i køkkenet og fortalte Dennis at vandet var gået. Han var vist ikke helt ved sig selv og spurgte hvor det var gået hen. Fik ham forklaret at det var gået ude i gangen. Snuppede en klud og forsøgte at gøre rent efter mig (den dag i dag, er der stadig en smule pletter efter det, men udlejeren ved ikke hvad det er - har sgu ikke råd til et nyt granitgulv)
Så gik det vist op for ham og vi blev enige om at ringe til fødegangen. Jeg var lidt modvillig, da jeg ikke ville virke hysterisk. Og på FG bad de os om at ringe igen efter en times tid.
Jeg havde småveer på omkring ½ minut med 4 minutters mellemrum. Dennis serverede aftensmaden og vi spiste. Stemningen var lidt underlig, da vi begge vidste, at nu skete det snart. Det vi havde ventet på siden d. 6. september da jeg testede positiv.
Ringede på FG som aftalt. Veerne var stadig de samme, dog tiltaget i styrke. Vi blev enige om, at vi skulle komme ind til dem i Sønderborg. – Vi bor i Åbenrå, og da min mors fødsler har været meget hurtige når først de gik i gang ville jeg ikke risikere at sidde hjemme i stuen eller i bilen når det hele skete. Kan ikke huske hvordan pokker jeg har fået sko eller noget som helst på, men kom i hvert fald ud i bilen hvor Dennis havde pakket mit sæde ind i plastik og lagen (på min opfordring – lugten fostervand skulle hænge ved, siger de). Veerne var nu 1 minut af varighed og med 5 minutters interval. Og de nev!
Vi ankom 23:40. Min far og min stod klar udenfor og var tudefærdige. Far havde fundet en kørestol og insisterede på at trille mig. Og jeg kunne da godt klare lige at være fri for at skulle bruge de der ben, så jeg satte mig. Hvilket vist gav et lidt forkert indtryk på FG, da vi kom derop.
Kom op på en briks og de kørte CTG. Den så vist nok fin ud, men blev så, efter en halv times tid, lidt uregelmæssig, og JM bad mig skifte stilling nogle gange.
0:50 foreslår JM en indvendig undersøgelse og forklarer mig samtidig, at når det først er gjort, er der ingen vej tilbage. Jeg går med til det – mener i forvejen ikke der er noget at gøre, og hun ligner en, der gerne vil *S*
Ved ikke hvad pokker hun laver deroppe, men pludselig skyller vandet ud. Hun forklarer mig, at hun ikke gjorde noget, men at der var et sidste stykke sej hinde, der så hår givet sig i den ve jeg havde. Tror nok jeg på dette tidspunkt er 3 cm åben.
Nå. Jeg får ble på og kommer på fødestue kl. 1:00. Får besked på at slappe af, men vandet fosser fortsat ud og det er altså vanskeligt at slappe af i en våd seng.
Veerne er mest styrke 1 og få 2\'ere med 4 minutters interval.
Kl. 1:30 begynder JM at lægge akupunktur i min lænd. Det tager toppen af smerterne, men hun når ikke at blive færdig for det hele er så slemt at nålene kan være lige meget, så jeg beder hende pille dem ud igen. Tror ikke hun var så glad for mig lige dér – hun virkede meget begejstret for de der nåle.
Kl. 1:40. Igen fosser vandet. Jeg render på toilettet og skifter bindet mens de andre skifter sengen.
Kl. 2:00 bliver jeg tilbudt epidural og tager imod. Narkosen tilkaldes og ankommer 2:15. Den er lagt 2:35 og lægen laver sin isterningtest. Kun den venstre side er bedøvet og han giver en dosis mere. Stadig kun venstre side.
Jeg bliver opfordret til at lægge mig på højre side.
Kl. 3:10. Veerne er gode, men en anelse uregelmæssige. Jeg får en maske med lattergas og kan slappe lidt af. Er meget træt og enormt generet af at veerne kun kan mærkes i den ene side. Fortryder epiduralen, men det er jo for sent. Tror et eller andet sted, at veerne gør mere ondt, nu jeg har min smertefri side at sammenligne med. Men lattergassen tager toppen af det hele og den gror fast på mit ansigt. Lige den her periode i fødslen står ret sløret for mig. Har kun fødselsjournalen og nogle svage mentale billeder at gå ud fra.
Veerne er ikke særligt gode. Jeg er vist for træt til at gide føde mere.
3:18 undersøger JM mig. Jeg er nu 5-6 cm åben.
Kan se de har snakket om epiduralblokaden og at det muligvis kunne blive nødvendigt at lægge den om. Jeg må have afslået, for der er ikke blevet gjort yderligere ved det.
4:10 er jeg 9 cm åben. Jeg opfordres til at ændre stilling til knæ/albueleje, men bliver der ikke længe. Vil bare gerne ligge på ryggen.
4:30 melder presseveerne deres ankomst, som et spark i mellemgulvet, men jeg må ikke presse endnu.
En halv time senere undersøger JM mig. Jeg er helt åben og der siver fostervand.
Jeg må presse. Og det gør jeg. Har bare ikke kræfter til det mere.
Mine ben ryger op i hver presseve og Dennis hjælper mig med at holde dem samtidig med at han holder masken og henter saft.
Tyve minutter i seks får JM overtalt mig til at stille mig ved siden af sengen, men efter et par minutter kan jeg ikke holde det ud mere.
5:47 får jeg tilladelse til at gå på toilettet, men der sker intet. Er i forvejen blevet tømt via kateder et par gange (en lidt abstrakt oplevelse, men hold op hvor det letter).
Der er blevet sat CTG på Sebastians hoved, men den falder hele tiden af. Dennis hjælper vist med at holde den på plads.
Ti minutter over seks beder jeg, efter sigende om kejsersnit eller udsættelse af fødsel. Gider ikke mere.
Så vidt jeg kan læse er der lidt bekymringer. Min livmoderhals har været udslettet lidt over en time og de tilkalder en læge til vurdering.
Han ankommer 6:25 og vurderer at der skal lægges pudendus og gives ve-drop. Hvilket de så vist har fortalt mig. Kan dog ikke huske andet end en skægget mand i kittel, der så rar ud.
Jeg er ved at være godt og grundigt træt af min JM, men for afkræftet til at ytre noget som helst andet end \'jeg vil hjem. Jeg gider ikke mere. Vi prøver igen i morgen\'
6:38 lægges pudendus\'en og ve-droppet. JM fortæller mig om presseteknik, men jeg føler mere hun fortæller mig at jeg ikke må trække vejret.
Klokken 7 er jeg fuldstændigt færdig. Jeg powernapper ved hjælp af min elskede maske, som de selvfølgelig slukker. Men ilten gør mig stadig ør nok til at jeg kan drømme mig lidt væk.
JM tømmer min blære for 200 ml urin.. Sikke noget at skrive *S*
Ti minutter over syv kan man skimte hovedet.
Og SÅ! Klokken 7:35 sker miraklet. Der er vagtskifte og min konsultationsjordemoder, Lone, træder ind i stuen. Jeg liver fuldstændigt op og græder nærmest af lykke over at se hende.
Hun smider en kommentar om, at den første JM vist ikke har været så smart. In your face!
Jeg mærker instinktivt efter dernede og får nye kræfter. Beordrer Dennis at mærke. Han er meget skeptisk, men bliver lige så glad som jeg for at mærke toppen af vores søn.
Kan se i journalen at jeg får en frist til klokken 10. Derefter er der dømt kejsersnit.
8:15 er narkoselæge og læge ankommet på stuen. Der bliver lagt en pudendus og der klippes. Fanger slet intet af alt det her.
De lægger en blød kop som de trækker let i under de næste to veer.
8:25 smutter han ud. Med den ene hånd på skulderen og navlesnoren stramt om halsen.
Han skriger med det samme og kommer op på min mave. Endelig er det overstået! En sund dreng, er han. 3490 g, 55 cm og fuld apgar.
Dennis græder og jeg forsøger at komme til at se min søns ansigt. Vi bliver pakket ind i opvarmede tæpper og får lov at nyde \"stilheden\" lidt. Sebastian er stille og rolig. Ligger bare og nyder varmen og fars og mors hænder.
8:33 fødes moderkagen der vejer 980 g. Ved ikke hvad foof betyder, men det står der.
Jeg bliver syet og fedter mig til endnu en lokalbedøvelse. Der pjattes og vi er alle lettede over at det hele er ovre. Mine forældre, der har siddet bag forhænget og tudbrølet hele natten er kommet ind til os. Nu hedder de bare mormor og bedstefar.
Og det var min fødsel. Det er, i skrivende stund, lidt over 7 måneder siden. Han vejer nu omkring 11 kg og er 75 cm. Til august 2006 skal Sebastian være storebror, men vi håber vist alle på en lidt mindre anstrengende fødsel.
Så vidt jeg har forstået er en del af grunden til det hårde forløb, at hans hoved stod skævt i mit bækken.
Ina/Cvalda
Søskende på babylisten:
Kristoffer (17 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/11-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
21/9)+x(200))