<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Tina Sloth Møller og Luca
Fødselsberetning:
LUCA FORTÆLLER:
Min mor havde gået og haft på fornemmelsen at jeg ville komme ud før tid, men at jeg skulle fødes 23 dage før tid, havde hun alligevel ikke regnet med.
Da det var blevet d. 22. december, sad mor i sofaen og talte til mig. Hun sagde at nu da vi ikke mere var i Skyttens tegn, men var gået over i Stenbukkens, gjorde det ikke noget at jeg kom ud. Det måtte jeg jo tage hende på ordet med ;-)
D. 23. december 2002 ved 16-tiden troede min mor at vandet var gået for der løb så meget væske ud af hende, at hun vædedet 4 store natbind på 7 timer, så de kunne vrides. Mor ringede til fødegangen og var løbende i kontakt med dem resten af aftenen, da hun fik besked på at tage til familiefesten og så kigge forbi fødegangen når det var slut. Mor fik smset til nogle af hendes nærmeste venner, at det måske ville blive indenfor 24 timer at jeg skulle fødes mens hun sagde til mig at jeg altså godt måtte blive derinde lidt tid endnu.
Ved 23-tiden ankom mine forældre til fødegangen, men jordemoderen mente IKKE at det var fostervandet. Ærligtalt vidste hun faktisk ikke hvad det var, men måske slimproppen (mor undrede sig over at væsken havde løbet i så lang tid!). Jordemoderen fortalte at livmoderhalsen godt nok næsten var udslettet og at mor var åben 1 cm, men hun skulle bare tage hjem og slappe af til efter nytåret.
Mor måtte smse til folk at det bare var falsk alarm. Men hun var alligevel blevet lidt skuffet, så hun sagde nu til mig at jeg altså godt måtte komme ud alligevel…Bare hun dog kunne bestemme sig!
Den nat lod jeg mor være i fred og prøvede på at give hende en dejlig rolig nat, men hun sov desværre ikke særligt godt og vågnede hele tiden da hun var bange for at vågne op med veer.
Kl. 8 næste morgen lå mine forældre og sludrede lidt før de skulle op og pludselig var der noget som sprang indeni mor…det gjorde sindssygt ondt på hende! Og så kom veerne som næsten med det samme var med 2-5 min. mellemrum. I starten tænkte mor at det nok bare var falsk alarm igen, men hun fik ringet til mormor og sagt at de måske skulle forberede sig på jeg ville fødes, for mormor skulle med.
Kl. 9.30 ringede mor til fødegangen og fik fat i en skeptisk jordemoder, der sagde at hun da godt kunne kigge forbi kl. 10 hvis det beroligede hende, men siden mor var førstegangsfødende, var veerne nok ikke så effektive som de lød til. Men mor ville godt ind og have bekræftiget at det var veer hun havde, selvom hun stort set ikke var i tvivl.
Imens mor ventede på at komme af sted til Skejby, gik hun rundt i lejligheden og afprøvede de mærkligste stillinger hver gang der kom en ve.
Da min mor ankom til Skejby, henviste en jordemoder hende ind i et undersøgelsesrum…stadig med atituden som om det bare var en undersøgelse…og der ventede de så i ca. 15 min.
Egentlig havde fødegangen ikke travlt, men der var kun en jordemoder på arbejde og de havde en fødsel i gang.
Kl. 10.15 kom jordemoderen så ind og undersøgte min mor…og så gik det stærkt! Mor var nemlig åben 6-7 cm og de tilkaldte straks en anden jordemoder, som ville være der i løbet af en halv time.
Mor fik tilbudt at komme i vand, men tænkte at det kunne hun da ikke nå, så hun takkede nej. Samtidig var hun også ved at gå i panik over om den tilkaldte jordemoder kunne nå at komme.
Min far fik besked om at ringe til min mormor og morfar for at sige at hvis de ville med, skulle de nok skynde sig ret meget….Så der fik jeg lige ødelagt deres juleand *fnis*.
Mor fik det dårligt og kastede op. Sygehjælperen sagde: ”Nu er du de magiske 8 cm åben. Når man er det, kaster man som regel op. Hvorfor ved jeg faktisk ikke.”
Kl. 11 fik min mor presseveer. Faktisk skulle hun af med afføring, men turde ikke gå ud på toilet i frygt for at jeg kom med ud.
Både jordemoder og mine bedsteforældre var ankommet. Og far prøvede at få fat i mors veninde, som også skulle med til fødslen, men forgæves da hun var til julegudstjeneste.
Endelig måtte mor presse. Hun havde glædet sig til dette da hun havde fået afvide at det tit gjorde mindre ondt end veerne. Men nej…mor havde så ondt at hun valgte at stoppe presseriet og sige at hun ikke ville mere.
Hun fik lattergas, men det hjalp ikke noget som helst da mor har det med at glemme at trække vejret når noget gør ondt.
Til sidst tænkte mor at nu skulle jeg bare ud! Og ud kom jeg. Mor og far havde hele tiden troet at jeg blev en pige, så da jordemoderen sagde: ”Tillykke! I har fået en dreng!” var de noget overrasket.
Jeg blev født d. 24. december 2002 kl. 12.20 og vejede 2.340 g.
Jeg havde en masse hår så det var lige før man kunne lave en hestehale i nakken og så havde jeg hår på ryggen og skuldrene da jeg var født for tidligt. Mor syntes det så vildt nuttet ud!
Da jeg kom ud, skreg jeg så meget at mor ikke vidste hvad hun skulle gøre af mig. Jeg fik fuld apgar score med det samme, men en børnelæge skulle alligevel se på mig da jeg jo blev født i uge 36+5 og var så lille.
Mor fik to sting, så det var jo billigt sluppet. Efter noget tid, blev vi kørt hen på barselsgangen hvor vi fik en stue for os selv.
Søskende på babylisten:
Lia (17 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 31/12-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
11/5)+x(200))